
Thomas Herman blev far til Smilla for blot en måned siden. Når hun bliver stor nok til at sætte fedtfingre på de læderbetrukne 7´er stole, gør det ingenting. Thomas Hermann mener kun, at læderet bliver federe at se på med flere år og mere patina på bagen.
( Foto: Jens Astrup )
Det kan godt være, at armbevægelserne er store på den prisbelønnede restaurant »Nimb Herman« i Tivoli, men hjemme i Thomas Hermans eget køkken, er der ingen bordplads, og madlavningen må helst ikke tage mere end 20 minutter.
Af Julie Vöge
Onsdag 21. oktober 2009
Var det ikke lige for diplomerne, der står side om side oven på overskabene sat i glas og ramme og med ord fortæller om førstepræmier og fornemme nomineringer, ville jeg tro, at det var det gale køkken, fotografen og jeg er trådt ind i.
Se flere billeder i galleriet til højre.
Her er småt. Her er næsten ingen bordplads, og en lille træblok med en håndfuld knive er de eneste skarpe redskaber at få øje på. Ovnen er ikke oversize, der er ingen vild maskinpark at skue og ingen kobbergryder pryder væggene.
Læs også de tidligere artikler i serien om madfolkets køkkener:
Her er med andre ord ingen tegn på, at vi faktisk er i 34-årige Thomas Hermans private køkken. Han er en af landets mest hypede kokke takket være et talent, der i foråret indbragte ham og restaurant »Nimb Herman« en eftertragtet Michelin-stjerne. Men, han er også bare Thomas, der bor en spytklat fra Nikolaj Kirke med kæresten Henriette og deres datter Smilla, der kom til verden for bare en måned siden.
Han er Thomas fra Fredericia, hvis far i flere år kørte en kro i byen, som han havde overtaget fra sine forældre. Og han er Thomas, der overtog lejligheden i storbyen København for nogle år siden, hvor det lille køkken altså fulgte med. Kvarteret er et af hovedstadens ældste og er så tæt bebygget, at man i gamle dage kunne være sikker på at fejle det samme som naboen dagen efter. Der er ikke meget dagslys, som trænger ind i køkkenet. »Det er bare cosy,« siger Thomas og er kun glad for, at der er mere lys i de rum, hvor han opholder sig mest. Og det er altså ikke i køkkenet. »Jeg bruger i snit 20 minutter her hver dag. Jeg har en erfaring og et håndelag, der gør, at jeg sagtens kan lave god mad på så kort tid. Og samtidig nå at rydde op,« fortæller Thomas Herman. Når familien får gæster, kan stjernekokken godt bruge længere tid i køkkenet, men som udgangspunkt er menuen altid superenkel.
»Det kan være en grydestegt kylling med nye kartofler og agurk. Det vil jeg lige så gerne have som foie gras. Jeg laver det, som jeg selv har lyst til at spise. Det giver som regel det bedste resultat. Og så kan jeg huske, at min mor stod ude i køkkenet hele aftenen, når vi havde gæster. Jeg vil hellere være til stede. Det er jo derfor jeg har inviteret gæsterne.«
Udfordringen med den knappe bordplads er ikke selvvalgt. Køkkenet var i lejligheden, da Thomas Herman overtog stedet. Han ville skam gerne have mere bord at boltre sig på, men synes på den anden side, at det er godt, at den knappe plads tvinger ham til at være organiseret.
»Og det er jeg. Jeg bruger meget at lave såkaldt oprydningsretter. Det betyder mad, som kan smides i et fad og kommes i ovnen, så jeg imens har tid til at vaske op og rydde af.«
Det er typisk Thomas, der laver mad. Og kun på sine fridage, da klokken ellers bliver henved midnat, før han kommer hjem. Inspirationen hentes nogle gange i de kogebøger, der er i køkkenet. De fleste af bøgerne er godt nok kommet til ved en tilfældighed. Kæresten var i en årrække ansat på et forlag, og fik kogebøger med hjem. Andre af bøgerne er gaver, men »Bagebogen« har Thomas selv købt. Og det er også det værk, som han kigger mest i.»Jeg er ikke særlig god til at bage. Det har aldrig interesseret mig, så der har jeg behov for hjælp.«
Om søndagen bliver der hverken kigget i kogebøger eller rørt i gryder i det lille køkken. Søndag er helligdag, hvad madlavning angår. Da går familien enten ud og spiser eller køber mad med hjem.
Læs også de tidligere artikler i serien om madfolkets køkkener: