... og så kommer vi til det med ærligheden.

Jeg ønsker ikke at vide, hvis min kæreste er mig utro.

Det er ikke relevant for vores forhold.

Jeg ville sikkert konkludere, at det betød, at jeg ikke var god nok eller værd at elske eller egnet
som kæreste, ven eller elskerinde. Eller / og så ville jeg konkludere, at han var en idiot. At han
var ligeglad med mig, mine følelser, vores forhold.

Ingen af delene ville være sande.
- Så sandheden om, hvad der var sket, ville meget nemt blive til en usandhed om, hvad det betød.

Jeg elsker min kæreste, og jeg er ofte ved at miste mig selv i mine forsøg på at komme ham
i møde - deri ligger min "fejl". Han har også "fejl". Han glemmer også indimellem at tage hensyn til mine behov.

Skal man være perfekt for at være værd at elske,
Skal man være en perfekt kæreste for at for at blive hos sin kæreste?
Må man kun leve og elske og nyde livet, hvis man er perfekt?
Og skal man søge efter svar, man ikke ville kunne rumme, hvis de ikke lige var som man
ønskede dem? Skal man søge efter svar, man ikke kan håndtere med kærlighed?

Det er relevant, at han fortæller mig, hvad han savner.
Det er relevant, at han lytter til mig og tager mig alvorligt, når jeg fortæller, hvad jeg savner.
Det er relevant, at jeg arbejder med mig selv og gør mig umage for at komme til at trives i mit
forhold og for at give rum til, at han kan trives.
Det er relevant, at jeg er så egoistisk, så jeg overlever følelsesmæssigt, selvværdsmæssigt, økonomisk, fysisk.
Det er relevant, at jeg er stærk og glad.

Og faktisk er det sådan, så han indimellem elsker mig mere og jeg ham, når jeg har været ham
"utro".

Jeg tror, troskab, tanken om, at man kan eje et andet menneske, er en farlig illusion.
Indimellem, når det lykkes, er man 100% og udelukkende til stede overfor den person, man er
sammen med lige nu, og man er ærlig om, hvad der rør sig i netop den relation lige nu på
en måde, så man samtidig er konstruktiv overfor den anden, overfor situationen, overfor sig selv. Det er svært nok.

Det er nemt at fordømme.
Det har jeg selv gjort.
Det gør jeg ikke mere.

Hmm - det er ikke helt let at kommentere på den artikel.

Den er vigtig.

Jeg er mor til 3 og har haft min nuværende kæreste gennem 10 år. Jeg har aldrig været nogen utro, før jeg blev kærester med min nuværende kæreste. Og jeg har tidligere foretrukket - først: at holde mig selv hjemme for ikke at bliver fristet af andre mænd, senere: at vælge et forhold fra, hvis jeg bare begyndte at se efter andre mænd end ham, jeg var kærester med på det tidspunkt.

Jeg valgte en elsker fra til fordel for min nuværende kæreste og led og sørgede grundigt og i fuldstændig stilhed af hensyn til min kæreste i ½ år pga. det fravalg. Jeg har oplevet perioder, hvor jeg var dybt ulykkelig og jeg har i de perioder fortalt min kæreste, hvad jeg savnede, uden at få det. Jeg har oplevet korte perioder med min nuværende kæreste, hvor jeg var mæt på kærlighed, intimitet, nærvær, sex, relation - alene pga. mit forhold til ham. Hvor jeg ikke havde brug for andre og var mæt, hvor jeg var. Så jeg tror på monogamien, jeg tror på, at man kan være mæt i et forhold, men jeg er samtidig overbevist om, at man er HELDIG når man er i en situation, hvor det lykkes. Heldig forstået på den måde, at man kan gøre en kæmpe indsats for at nå i mål med noget - uden at det af den grund lykkes, fordi man er op imod kræfter, der er stærkere end en selv. Heldig forstået på den måde, at man andre gange får de vilkår forærende, der skal til, for at ens indsats lykkes.

Jeg kan ikke tvinge min kæreste til at give mig det, jeg har brug for, og jeg kan heller ikke give ham evnerne til at gøre det, hvis han bare ikke kan. Jeg kan kun bede om det og håbe på at blive hørt og taget alvorligt... Og jeg kan træne mig selv op i at bede om det, jeg har brug for og være urimelig og krævende, hvis det er der, der skal til... Men hvis det først er noget, jeg skal lære, så vil der være en periode, hvor det ikke lykkes. Ikke pga. manglende vilje men pga. manglende evner, og skal man ødelægge sit forhold pga. det? Skal man sige farvel til sin nuværende kæreste, fordi der er noget, man endnu ikke magter og måske heller ikke når at lære, før man kaster sig ud i det næste forhold? Er det godt for en selv, for børnene, for kæresten?

Lige nu har jeg 2 elskere. Jeg har ikke fortalt min kæreste om dem. Jeg har heller ikke ladet ham opdage noget, og jeg bruger en del energi på at holde det hemmeligt. Af hensyn til min hans følelser, af hensyn til min og mine børns sikkerhed, af hensyn til vores forhold, som jeg kun tror på, jeg kan udvikle ved at arbejde direkte på det og ved at kalde på hans samarbejde på en måde, der virker.

Jeg lader begge mine elskere bruge kondom for ikke at smitte min kæreste med noget, og jeg tænker over, hvorfor jeg er sammen med dem, om jeg burde gå fra min kæreste, og hvordan jeg forbedrer mit forhold til ham. Det er altsammen noget, jeg både bruger energi, opmærksomhed og tid på. Lige nu er det rigtigt for mig at have mine relationer til de to andre mænd. Jeg har tidligere valgt elskere fra, uden at det gjorde noget godt for mit nuværende forhold. Faktisk tog det bare min opmærksomhed, at jeg holdt mine lyster tilbage. Så lige nu øver jeg mig på at acceptere det valg, jeg har truffet. Jeg har så ofte forsøgt at lave om på det valg uden held, og det har ikke været til glæde for nogen af os - ingen - hverken mig, min kæreste, mit forhold til ham, mine børn, mine elskere, mine veninder, ingen af de mennesker, jeg omgås. Så jeg må vælge en anden vej.

Hvorfor?

Fordi jeg har oplevet, at mine elskere har beriget mig, min relation til min kæreste, mine børn og alle de andre.

Og fordi jeg ikke ved, om jeg havde overlevet uden.

Inden man springer ud i det, skal man lige huske på, at den man er utro, ikke skal opleve skade af det såsom kønssygdomme. Hvis man har brug for at være utro (som jeg har), skal man virkelig passe på, så man ikke smitter sin partner med sygdomme man har fået af andre. Hvis man selv bliver smittet er det ens egen skyld, men partneren kan ikke vide, at man er uren. Jeg er selv sammen med en, der har haft en utro kæreste, som så har fået kønssygdomme af det, uden at vide at der var risiko for det. Det har min partner så givet videre til mig da de slog op. Og jeg er psykisk syg af det, fordi det tog så hårdt på mig og mit ellers temmelig frustrerende liv.

SÅ: utroskab er fint hvis man skal prøve at finde sig selv, men lad for Guds skyld ikke andre lide fysisk af det...

Hmmm....Der blev skrevet provokatør og ih hvor folk kommer op ad stolene.
Jeg tro på at han har fat i noget rigtigt, men mange er angste for at se dybt i sig selv og derfor har man paraderne oppe. Da man kan blive angst for det man ser...det vil gøre at man, hvis man tør, skal lave sit liv om og derfor bliver kone hos manden der er utro.
Men samtidigt er der moralsk ansvar og det er måske det der holder os tilbage i at gøre hvad vi ind imellem gerne vil, at prøve det farlige.
Vores børn og at vi ikke vil såre andre eller såre kæresten, gør at vi ikke hopper ud i utroskab og prøver vores lyst af.
Men det kunne måske være godt for at få afklaret om det nu er så spændende...men vi tør ikke og de der gør det, har vi bare så travlt med at kritisere, men man skal passe på med at være så forbandet kritisk på andres vejen og kikke dybt i en selv.
Vi alle rummer hvide og sorte sider og jo mere vi erkender at den sorte side også er en del af os, jo mere udvikler man sig som menneske og forstå verden omkring sig.
Man bliver nød til at se, at vi er forskellige som mennesker og nogle kan kun have en partner og det er det der fungere for dem og andre har et lykkelige liv med en partner og et sidespring, hvor man få tilført ny energi, da det jo ikke er der man har de store forpligtigerser med regninger og hverdags ting..
Så er det hvad man vælger, men uanset hvad man vælger, synes jeg det er vigtig at man kan se sig selv i spejlet utro eller ikke utro.
Taler lidt ud fra egen erfaring og man kan godt blive et lykkeliger menneske, selv om man har en elsker og paradokset er, at man også kan bliver lykkliger med ens mand på trods af sin utroskab, da det giver en eye oppner for hvad man måske selv mangler og mangler at give til ens mand. Men igen det kommer an på hvem man er og der er ikke nogle facitliste for det her, derfor skal man være forsigtig med at sige havde der er rigtig og forkert, men tage det ud fra ens egen situation og gøre det man blive lykkelig af, for det har med at smitte af på omgivelserne.

Carsten Graff udtaler: "På den baggrund kan udlevet utroskab siges at være en genvej til personlig udvikling, vel at mærke en genvej som betyder, at man ikke behøver gå på dyre kurser, konferencer og workshops for at blive klogere på sig selv.”. Er det ikke netop en WORKSHOP Carsten Graff afholder som der står i artiklen. Det er da hykleri på højeste plan.

Umiddelbart vil jeg også påstå at det til enhver tid er bedre at smide penge efter et selv-hjælpskursus eller en konference end at såre sin partner eller børn ved at ødelægge familien i jagten på selvudvikling. Hvis man mener det er vigtigere at spare penge end at såre sin partner med utroskab er udløbsdatoen for forholdet allerede overskredet gevaldigt.

Jeg oplever en del af mine kammerater som har haft one night stands ved siden af deres forhold. De er bare ret dobbelt moralske, for hvis jeg spørger om de synes det er okay deres kæreste gjorde det sammen - så er svaret klart NEJ!

Jeg går ikke ind for utroskab, men hvis et par er i et forhold hvor de begge mener det vil styrke deres forhold, så må de vel selvom det - men utroskab ødelægger tilliden. Man går bagom ryggen på den man elsker, velvidende at hvis den anden finder ud af det, vil de blive kede af det. Jeg har prøvet at have en kæreste der var mig utro, og det gør ondt, rigtig ondt.

Så det jeg vil sige er (som artiklen også lægger op til uden at sige det), at det er meget egoistisk at være utro.

Jeg vil godt kunne leve med ikke at udleve de drømme jeg nu måtte få. For hvis jeg vender følelsen om, og skal vælge mellem at kunne udleve en fantasi (og så ville min kæreste også være mig utro) eller ikke at udleve en fantasi (og så ville min kæreste være mig tro), så vil jeg hellere undvære utroskab!

Kan du ikke leve i overensstemmelse med dine værdier, og er tro mod dig selv, så vil du på et eller andet tidspunkt gøre noget som er uhensigtsmæssigt, om man så tror på det eller ej. Kommer tilbuddet på det forkerte tidspunkt, hvoralting ser gråt og trist ud så vil det være en dejlig nem fritidsflirt, som er dejlig og befriende. Jeg siger ikke det er rigtigt at være utro, jeg siger bare jeg et langt stykke hen ad vejen godt kan forstå, hvad Carsten Graff skriver. Du er en provikatør, men det virker kan jeg læse :-)

Føler vi os ikke elsket, har vi ikke den nærhed vi har behov for, for vi ikke de knus og kram der er behov for, elsker vi ikke vores ægtefælle fordi det er den person vi tror på og holder af for den person han/hun er, så vil det på et eller andet tidspunkt gå galt.

Det er helt rigtigt som en anden skriver herunder, at det den dag man bliver opdaget i sit utroskab, ikke selve opdagelsen, men det at man skal undvære sin legekammerat psykisk som fysisk. Det gør ondt, rigtig ondt endda, for hvad er det lige man har gjort. Ødelagt troen på familielivet for ens ægtefælle og for en selv. Jeg ville alligevel lyve, hvis jeg siger jeg fortrød mine handlinger, for jeg levede et langt stykke hen ad vejen af min utroskab. Jeg var super glad samtidig med jeg var super ulykkelig. Hvordan kan de ting så hænge sammen, jo for som Carsten graff rigtig nok skriver, selvom det er ærgerligt at erkende, så har han ret så langt, at det er den mest opslidene udvikling jeg har været ude for mit liv, og den er udviklende og den den modner. Alle de spørgsmål man stiller til sig selv: fordel ulemper ved ens nuværede forhold, hvorfor er man utro, hvorfor er det så vigtigt når man ved man satser sin familie for at elske og blive bekræftet af en anden mand, når man ved hvem man sårer og tænk at jeg gjorde det bevist.

Jeg har opført mig rigtig uansvarligt, men jeg stiller faktisk hele tiden mig selv, hvis jeg nu et langt stykke hen ad vejen havde levet efter mine egne værdier, mine egne behov var det så sket. jeg ved det ikke, men noget er helt sikkert, det er noget der er helt galt i det forhold man er i, hvis man er utro i en længere periode. Stop forholdet den dag, du betvivler dine hensigter med ægteskabet, den dag du bliver forelsket i anden og det ikke kun varer 14 dage, den dag hvor du er så egoistisk at du ikke lader din kone/mand flyve fra reden for at opretholde dit eget glansbillede til omverden.

Jeg er kvinde, men jeg tror et langt hen ad vejen på det Carsten skriver, sorry.

Utroskab er ikke noget som man går ind i, fordi man ønsker at bedrage nogen og at påføre smerte. Utroskab er absolut sidste ”strategi” man kan tage i brug for at ikke bryde sammen, og opleve at man stadig er live. Vi er sikker mange der er fanget i et forhold på grund af børnene, økonomi, værdier og angsten for at såre. Jeg er enig med Carsten i at utroskab har den egenskab at den hjælper den enkelte med at komme af med den beskyttelsestrang man har overfor sine kære samt fornægtelse af egne behov og følelser.
Jeg er en kvinde der gør brug af utroskab. Utroskaben fører mig til den erkendelse at jeg skal give slip og lade andre også være lykkelige, og sætte pris på det der har betydning for mig og det liv jeg har.
Jeg kunne have brugt mange penge til at lade coache mig til samme resultat som er at jeg skal lytte til mit indre og mærke det der har betydning for mig.
Så tak Carsten for at sige sandheden!! du beskriver lige præcis det jeg oplever med min utroskab, at jeg er ved at blive afklaret og finde mig selv!

Det drejer sig vel om at de fleste føler sig bundet i et parforhold. Men "freedom's just another word for nothing left to loose".

Carsten Graff er for langt ude!!!! Han vil jo bare dele ud af godterne uden at skulle stå til ansvar bagefter!! Utroskab stinker!!! Det gør ondt, sårer, tilliden bliver brudt og jeg kunne blive ved!! Det er bedre at være et stærkt par, at stå sammen!! Alle bliver fristede. Det kan ikke undgås, men de efterfølgende konsekvenser er ikke det værd!! Carsten Graff vil bare have grønt lys for sin egen utroskab og skabe splid for andre solide par!!! Måske er han jaloux, fordi han aldrig selv har kunne være i et længerevarende forhold, men derfor behøver man ikke at tage andre med i sit fald/fordærv!!! Det er virkelig trist. Jeg har ondt af dig Carsten Graff!! Du må være et meget ensomt og sølle menneske!

”På den baggrund kan udlevet utroskab siges at være en genvej til personlig udvikling, vel at mærke en genvej som betyder, at man ikke behøver gå på dyre kurser, konferencer og workshops for at blive klogere på sig selv.”

Og det sammenholder vi lige med:
...Graff, livsfilosoffen, foredragsholderen og provokatøren, der her midt i højsæsonen for utroskab indbyder til workshop med titlen: ”Kan man tro på utroskab?”


Mage til ukritisk stillingtagen skal man til IT Factorys revisorer for at finde...

Budskabet fra Carsten Graff må enten være en (bevidst) provokation m.h.p. succesfuld selv-promovering midt i julefrokost-tiden, eller (i værste fald) udtryk for decideret dumhed... Jeg tror selv mest på det første! For hvilket intelligent menneske kan argumentere for utroskab som en "billig" vej til selvrealisering, når de personlige omkostninger er så enorme?

Troskab handler meget mindre om at være tro mod sin partner "for enhver pris", men grundlæggende om at være tro mod sig selv! Carsten Graff siger da også selv, at utroskab er for "mennesker, der ikke lever i overensstemmelse med deres indre værdier og lyster" - så måske var det dér, man skulle sætte ind: lytte til og respektere sine egne værdier og leve i harmoni med dem - i stedet for at basere sit liv på en løgn?

Jeg var selv utro i mit tidligere ægteskab, og har betalt en høj pris for at lære netop denne lektie: uden helt at nævne al den smerte man påfører mennesker man elsker (har elsket), er utroskab først og fremmest er være utro mod én SELV - for man går på kompromis med sig selv og sine egne følelser. Mærk i stedet efter og respektér, hvad du føler. Er du ulykkelig eller utilfreds i dit forhold, så gør enten noget ved det, eller tag konsekvensen og gå... men lad være med at pisse dig selv (og dermed dine omgivelser) op og ned af ryggen - det er den sikre vej til at nedbryde dit eget selvværd, og så er et par timers terapi til evt. hjælp til at se klarere billigt sluppet!

Hvorfor fremhæve utroskab som en billig måde at undgå dyre kurser i personlig vækst. Hvorfor denne paniske angst for ikke at udvikle sig. Vi kan ikke undgå at udvikle os og vi kan heller ikke selv vælge om vi vil være utro eller ej. Vi er biologiske væsener der følger det der er nedlagt i generne. Det er som om den økonomiske verdens vækstdynamik skal overføres til vores personligheder som skal udnytte uudnytte potentialer for vækst osv... det er det rene sludder. Vi skal blot holde os ajour med hvordan verden ser ud så vi bliver gode til at være i den.