
Utroskab kan udvikle dig som menneske, mener Carsten Graff. ( Nils Lund Pedersen )
Utroskab kan føre til personlig afklaring og større selvbevidsthed. Vi skal bare ikke være så bange for at være utro, er det provokerende budskab fra Carsten Graff, der endda holder workshop om, hvordan man gør.
Af Christian Nørr
Torsdag 04. december 2008
Halvdelen af alle danskere har på et eller andet tidspunkt været utro, og godt 70 procent af os fantaserer om det. Så hvorfor ikke tage konsekvensen og udforske vores utroskab og på den måde bliver mere tro mod vores eget liv?
Spørgsmålet bliver stillet af Carsten Graff, livsfilosoffen, foredragsholderen og provokatøren, der her midt i højsæsonen for utroskab indbyder til workshop med titlen: ”Kan man tro på utroskab?”
Selv er han ikke i tvivl, han både tror på utroskab og har praktiseret det i sit eget liv.
”I vores kultur er vi opflasket med drømmen om den eneste ene, men i virkeligheden er der så godt som ingen, der finder alt det, de søger, i et enkelt menneske. Mennesker, der ikke lever i overensstemmelse med deres indre værdier og lyster, har ofte lyst til at etablere møder med mennesker uden for deres faste parforhold.
Utroskab er dermed ikke et udtryk for, at vi bevidst ønsker at bedrage hinanden, men er et symptom på, at vi føler os fanget på et følelsesmæssigt plan. Hvorfor ikke prøve at give sig selv fri bare et øjeblik og mærke, hvad der sker," siger Carsten Graff.
Utroskab som personlig udvikling
Ifølge Graff bruger vi milliarder af kroner hvert år på personlig udvikling og på at finde ind til kernen af os selv.
Men netop ved skilsmisse og brud med de nærmeste, udvikler vi os ofte enormt. På den måde kan utroskaben være med til at afklare ægte følelser og værdier indeni hver enkelt af os, lyder det fra Graff.
”Spørger man mennesker, hvor de har udviklet sig mest igennem livet, vil de fleste – ved et tilbageblik – kunne konkludere, at de lærte mest gennem et brud i deres ægteskab eller parforhold.
Utroskab er ofte katalysator for mange af disse brud. På den baggrund kan udlevet utroskab siges at være en genvej til personlig udvikling, vel at mærke en genvej som betyder, at man ikke behøver gå på dyre kurser, konferencer og workshops for at blive klogere på sig selv.”
qwer
Ud med første maj og ind med 'mig først'.
Tendensen til ikke at leve under sin egen etik, men bruge andre som objekter for at udfolde sit pseudosubjekte og egocentriske trip er påfaldende tydeligt.
Der er sgu noget om det, når Erik Clausen siger: Det hedder ikke længere første maj, men 'mig først!'
Ærlighed og relevans
Jeg ønsker ikke at vide, hvis min kæreste er mig utro.
Det er ikke relevant for vores forhold.
Jeg ville sikkert konkludere, at det betød, at jeg ikke var god nok eller værd at elske eller egnet
som kæreste, ven eller elskerinde. Eller / og så ville jeg konkludere, at han var en idiot. At han
var ligeglad med mig, mine følelser, vores forhold.
Ingen af delene ville være sande.
- Så sandheden om, hvad der var sket, ville meget nemt blive til en usandhed om, hvad det betød.
Jeg elsker min kæreste, og jeg er ofte ved at miste mig selv i mine forsøg på at komme ham
i møde - deri ligger min "fejl". Han har også "fejl". Han glemmer også indimellem at tage hensyn til mine behov.
Skal man være perfekt for at være værd at elske,
Skal man være en perfekt kæreste for at for at blive hos sin kæreste?
Må man kun leve og elske og nyde livet, hvis man er perfekt?
Og skal man søge efter svar, man ikke ville kunne rumme, hvis de ikke lige var som man
ønskede dem? Skal man søge efter svar, man ikke kan håndtere med kærlighed?
Det er relevant, at han fortæller mig, hvad han savner.
Det er relevant, at han lytter til mig og tager mig alvorligt, når jeg fortæller, hvad jeg savner.
Det er relevant, at jeg arbejder med mig selv og gør mig umage for at komme til at trives i mit
forhold og for at give rum til, at han kan trives.
Det er relevant, at jeg er så egoistisk, så jeg overlever følelsesmæssigt, selvværdsmæssigt, økonomisk, fysisk.
Det er relevant, at jeg er stærk og glad.
Og faktisk er det sådan, så han indimellem elsker mig mere og jeg ham, når jeg har været ham
"utro".
Jeg tror, troskab, tanken om, at man kan eje et andet menneske, er en farlig illusion.
Indimellem, når det lykkes, er man 100% og udelukkende til stede overfor den person, man er
sammen med lige nu, og man er ærlig om, hvad der rør sig i netop den relation lige nu på
en måde, så man samtidig er konstruktiv overfor den anden, overfor situationen, overfor sig selv. Det er svært nok.
Det er nemt at fordømme.
Det har jeg selv gjort.
Det gør jeg ikke mere.
Han har ret, men man skal først forberede sig, inden ...
SÅ: utroskab er fint hvis man skal prøve at finde sig selv, men lad for Guds skyld ikke andre lide fysisk af det...
Tro mod sin utroskab, er rigtigt
Der er taget et tiltag til i ens ægteskabet, at det ikke er det vigtigste mere, der er taget et tiltag til at andre kvinder/mænd er spændende, interessante og tager man ikke kampen op i sin egen bevidsthed, og arbejder med sagen, så det ikke sker igen, så vil det ske igen.
Utroskab modner, utroskab gør en bevist, utroskab fortæller at det man er i er ikke godt nok, utroskab fortæller at du er nødt til at gøre noget, hvis ikke du vil holde din ægtefælle indespærret bag en masse løgne. Men du kan selvfølgelig også vælge at være en egoist, at være ligeglad med hvorfor du har gjort det, og bare gøre det igen for din egen skyld og så være ligeglad med din kones/mands liv. Men efter min mening ville det være mere rigtigt, at gå ind i en personlig udvikling og finde ud af hvorfor dit utroskab er sket, og være ærlig omkring den, og så tage konsekvensen af det du kommer frem til i dine overvejelser.
Carsten Graff har ret "Hvorfor ikke prøve at give sig selv fri bare et øjeblik og mærke, hvad der sker". Det skal give anledning til at gå sig selv og sit ægteskab efter I sømmene, når først utroskab er sket. Alt andet er uansvarligt over for sin nærmeste.
Utroskab sker ikke uden grund, det er en bevist handling, som fortæller der er noget grueligt galt i det forhold man er i. Giv det en tanke, og gør dermed dig selv og din ægtefælle en tjeneste, hvis først du har været ud at kigge på om græsset er grønnere på den anden side.
Hmmm....Der blev skrevet
Jeg tro på at han har fat i noget rigtigt, men mange er angste for at se dybt i sig selv og derfor har man paraderne oppe. Da man kan blive angst for det man ser...det vil gøre at man, hvis man tør, skal lave sit liv om og derfor bliver kone hos manden der er utro.
Men samtidigt er der moralsk ansvar og det er måske det der holder os tilbage i at gøre hvad vi ind imellem gerne vil, at prøve det farlige.
Vores børn og at vi ikke vil såre andre eller såre kæresten, gør at vi ikke hopper ud i utroskab og prøver vores lyst af.
Men det kunne måske være godt for at få afklaret om det nu er så spændende...men vi tør ikke og de der gør det, har vi bare så travlt med at kritisere, men man skal passe på med at være så forbandet kritisk på andres vejen og kikke dybt i en selv.
Vi alle rummer hvide og sorte sider og jo mere vi erkender at den sorte side også er en del af os, jo mere udvikler man sig som menneske og forstå verden omkring sig.
Man bliver nød til at se, at vi er forskellige som mennesker og nogle kan kun have en partner og det er det der fungere for dem og andre har et lykkelige liv med en partner og et sidespring, hvor man få tilført ny energi, da det jo ikke er der man har de store forpligtigerser med regninger og hverdags ting..
Så er det hvad man vælger, men uanset hvad man vælger, synes jeg det er vigtig at man kan se sig selv i spejlet utro eller ikke utro.
Taler lidt ud fra egen erfaring og man kan godt blive et lykkeliger menneske, selv om man har en elsker og paradokset er, at man også kan bliver lykkliger med ens mand på trods af sin utroskab, da det giver en eye oppner for hvad man måske selv mangler og mangler at give til ens mand. Men igen det kommer an på hvem man er og der er ikke nogle facitliste for det her, derfor skal man være forsigtig med at sige havde der er rigtig og forkert, men tage det ud fra ens egen situation og gøre det man blive lykkelig af, for det har med at smitte af på omgivelserne.
Ego
Men jeg finder det yderst bemærkelsesværdigt, at man vil fremstille sig selv på denne måde, i offentlige medier. Opmærksomhed, god som dårlig - ja faktisk allerhelst så dårlig og provokerende som overhovedet muligt - dét er sagen (åbenbart)
Jeg syntes mest den slags tyder på, at man savner noget i sit liv - Måske ægte og oprigtig kærlighed - Hvilket hans udtalelser da også MÅSKE kunne bekræfte.
- Måske keder han sig bare, og kunne ikke lige finde på andet.
Men når nu hans udtalelser peger i dén retning, så lad os da tage den derfra:
*citat*
"Selv er han ikke i tvivl, han både tror på utroskab og har praktiseret det i sit eget liv."
*citat slut*
- Ok, noget tyder på, at det ikke er noget han længere praktiserer. Det kunne omvendt tyde på han har fundet kærligheden. Eller bare opgivet - Jeg ved det ikke. - Men det kunne være interessant at høre HVORFOR han ikke længere praktiserer det - samt hvorfor han istedet vil fortælle andre svage sjæle, at "her har de en undskyldning til at kunne se sig selv i øjnene igen." (udover at han kan tjene lidt penge på det selvfølgelig)
*citat*
"I vores kultur er vi opflasket med drømmen om den eneste ene, men i virkeligheden er der så godt som ingen, der finder alt det, de søger, i et enkelt menneske."
*citat slut*
- Helt ærligt...
Tænk hvis vi alle skulle gå rundt og indeholde samtlige egenskaber, som andre mennesker måtte gå og ønske af os. Hvordan skulle det dog nogensinde blive muligt? Man burde i så fald skrue sine forventninger ned, medmindre man ikke er kommet længere i sin udvikling, som på stadie med et lille barn, der vil have alt det peger på! Man må være meget forkælet, og meget egoistisk tænker jeg, hvis ikke man kan forstå dette. Og hvad opfylder man iøvrigt så selv, over for andre?
*citat*
"Utroskab er dermed ikke et udtryk for, at vi bevidst ønsker at bedrage hinanden, men er et symptom på, at vi føler os fanget på et følelsesmæssigt plan. Hvorfor ikke prøve at give sig selv fri bare et øjeblik og mærke, hvad der sker"
*citat*
- Svar: Fordi vi ikke BURDE gå rundt, og være så egoistiske.
Hør her - Hvis vi (og det gør vi jo) omgås med medmennesker, så kan vi jo ikke bare lalle rundt, og påføre den ene og den anden fysisk som psykisk smerte. Det ville være det rene ego-anarki! Jeg ved godt mange har tendens til at opføre sig mere og mere ego-centrerede, men bliver det vendt om mod folk selv, er de ikke sene til at reagere på det.
Der er bare ingen undskyldninger - Har du de tanker, om at ville være sammen med en anden end din kæreste, mand/kone: Så er du ikke i det rigtige forhold, og DA burde du være dig selv (og din partner) TRO ved simpelthen at få snakket om det i dit forhold, og tage en beslutning derfra - derefter, når båndet er klippet, kan du tillade dig at være med andre i samme situation. Hvis du ikke formår at forstå dette, så forvent ikke andre respekterer dig, og som sådan skal du heller ikke begræde det, for så er du ikke længere blot ego, men dobbelmoralsk. (ja, jeg brugte det slemme ord: Moral).
Der findes mange typer mennesker/personer.
Der findes f.eks. dem som konstant søger en undskyldning, for at kunne se sig selv i øjnene.
Hvor gad jeg godt høre Carsten Graff snakke om moral, respekt, næstekærlighed, almen fornuft, opdragelse (fremfor "kultur"), ansvar og forventninger til andre mennesker m.m.
Måske får han, trods alt, disse ting med i sin 'Workshop' - som det jo så smart hedder sig på moderne "Dansk" (Flot iøvrigt).
Følte jeg mig provokeret?
Nej.
Men jeg tænkte da tanken: "Tosse" :)
Hykleri fra Carsten Graff
Umiddelbart vil jeg også påstå at det til enhver tid er bedre at smide penge efter et selv-hjælpskursus eller en konference end at såre sin partner eller børn ved at ødelægge familien i jagten på selvudvikling. Hvis man mener det er vigtigere at spare penge end at såre sin partner med utroskab er udløbsdatoen for forholdet allerede overskredet gevaldigt.
Nervøs
Hvem ville give sig hen til en anden person 100 % hvis man gik med vished om at denne person ville være en utro og såre en på et eller andet tidspunkt, det ville da gøre at man holdt alle følelser tilbage og dette i sig selv ville så være en katalysator for utroskab, en ond ond cirkel som vi allerede nu lever i.
Allerede når folk går ind i et forhold idag, snakkes der diverse ægteskabspagter, og hvad nu hvis vi går fra hinanden samtaler osv osv. Vi mangler simpelthen tiltro til den partner vi er sammen med, formentligt pga af den måde som samfundet har ændret sig og statistikkerne viser jo også flere og flere skilsmisser og ja dette bliver da så sandeligt også påpeget i medierne, altså bliver vi skadet af al denne mistro.
Jeg er selv i en familie hvor - så langt ud i ledende som jeg kan se - ikke har været en eneste skilsmisse eller seperation vi snakker altså omkring 20 par her, det er jo statistisk umuligt. Det gør også at jeg selv fra helt lille har troet 100 % på parforholdet. Jeg har desværre en partner vis forældre er skilt og hver for sig været skilt med andre, og for hende er skilsmisse ikke noget stort problem. Og selvom hun selv er skilsmisse barn mener hun fx ikke at dette har været noget problem, men hun er tydeligvis fra min synsvinkel skadet på sjælen, og dette er hun først ved at erkende nu.
Utroskab er for tåbeligt, har man tankerne, så er der jo noget i vejen hvad enten det spænding man mangler, eller en anden at elske og holde af så burde man snakke med ens partner om det, åbenhed kommer man længst med i et forhold. Dog vil jeg sige at har man været utro skal man ALDRIG gå hjem og fortælle det bare fordi man har skyldfølelse, for du lægger bare denne skyldfølelse over på din partners skuldre, og det kommer der ikke noget godt ud af. Ransag istedet dit eget sind og find problemet, evt snak med en kyndig om det.
Til dem der mangler spænding, tag dog ud og spring faldskærm!
Troen på livet
En 40 årig kvinde, som allerede trode at hendes liv var slut, selvom hun kun var halvvejs igennem livet. Hun valgte at blive i sit ægteskab, selvom hendes mand havde været hende utro i over 2 år. Den kvinde troede ikke på lykken, men valgte at affinde sig med noget halvgodt, hun havde eller så var hun bange for at leve livet i overensstemmelse med sine værdier. Trist afslutning for mig for noget der var så godt, men også trist for den kvinde som havde mistet troen på sit samliv med sin mand. Jeg ved så fra hende selv, nej jeg er ikke eller har ikke været veninde med hende, at hun ville skilles, og det var før hendes mand valgte at være utro, og efter at hun havde opdagede det, ville hun også skilles, men hun vælger alligevel at blive, hvad er grunden? Det kan jeg ikke vide, men jeg må undres, når hun ville skilles i nogle år, og her fik hun bolden foræret, hvad skete der lige. Hvad gjorde at hun allligevel valgte sin mand til, er for mig ikke til at forstå, og det ved kun hun. Kunne det tænkes, at det var frygten for at blive alene, frygten for at få sin egen identitet, frygten for at finde ud af hvem er jeg. Hun vælger et liv med en mand, som har vist via sine handlinger, at han nok ikke elsker hende synderligt højt, men nok mest er der for tryghed og det at have en familie, som jo er vigtigt for os mennesker.
Jeg tænker bare, jeg ved hun brugte/bruger sin tid på at kontrollere, provokere og manipulere, og hun mener at hun har ret til det, måske ja, men ville det ikke være mere naturligt at vælge at tænke over hvad hun ville med sit liv, og hvad gør hends glad. Alt det andet gør hende jo kun som en vred person, som får svært ved at smile af fremtiden. Giv slip, det er ikke det værd. Din mand var ligeglad kan jeg kun sige, han viste hele tiden at han spillede russisk rolette med sit ægteskab og han valgte at spille alligevel.
Jeg tror de begge i bund og grund var trætte af deres ægteskab, hun havde ville skilles længe og han viste det via sit utroskab, som må siges at være meget bevist efter så lang et utroskab.
Hvad så med mig, ja, jeg valgte at blive alene, og jeg er et glad og tilfreds menneske i dag, men det var hårdt at komme over på den anden side af floden.
Begge veje...
Jeg går ikke ind for utroskab, men hvis et par er i et forhold hvor de begge mener det vil styrke deres forhold, så må de vel selvom det - men utroskab ødelægger tilliden. Man går bagom ryggen på den man elsker, velvidende at hvis den anden finder ud af det, vil de blive kede af det. Jeg har prøvet at have en kæreste der var mig utro, og det gør ondt, rigtig ondt.
Så det jeg vil sige er (som artiklen også lægger op til uden at sige det), at det er meget egoistisk at være utro.
Jeg vil godt kunne leve med ikke at udleve de drømme jeg nu måtte få. For hvis jeg vender følelsen om, og skal vælge mellem at kunne udleve en fantasi (og så ville min kæreste også være mig utro) eller ikke at udleve en fantasi (og så ville min kæreste være mig tro), så vil jeg hellere undvære utroskab!
Begge veje...
Jeg går ikke ind for utroskab, men hvis et par er i et forhold hvor de begge mener det vil styrke deres forhold, så må de vel selvom det - men utroskab ødelægger tilliden. Man går bagom ryggen på den man elsker, velvidende at hvis den anden finder ud af det, vil de blive kede af det. Jeg har prøvet at have en kæreste der var mig utro, og det gør ondt, rigtig ondt.
Så det jeg vil sige er (som artiklen også lægger op til uden at sige det), at det er meget egoistisk at være utro.
Jeg vil godt kunne leve med ikke at udleve de drømme jeg nu måtte få. For hvis jeg vender følelsen om, og skal vælge mellem at kunne udleve en fantasi (og så ville min kæreste også være mig utro) eller ikke at udleve en fantasi (og så ville min kæreste være mig tro), så vil jeg hellere undvære utroskab!
Løvinden
Utroskaben er udviklende for en selv
Føler vi os ikke elsket, har vi ikke den nærhed vi har behov for, for vi ikke de knus og kram der er behov for, elsker vi ikke vores ægtefælle fordi det er den person vi tror på og holder af for den person han/hun er, så vil det på et eller andet tidspunkt gå galt.
Det er helt rigtigt som en anden skriver herunder, at det den dag man bliver opdaget i sit utroskab, ikke selve opdagelsen, men det at man skal undvære sin legekammerat psykisk som fysisk. Det gør ondt, rigtig ondt endda, for hvad er det lige man har gjort. Ødelagt troen på familielivet for ens ægtefælle og for en selv. Jeg ville alligevel lyve, hvis jeg siger jeg fortrød mine handlinger, for jeg levede et langt stykke hen ad vejen af min utroskab. Jeg var super glad samtidig med jeg var super ulykkelig. Hvordan kan de ting så hænge sammen, jo for som Carsten graff rigtig nok skriver, selvom det er ærgerligt at erkende, så har han ret så langt, at det er den mest opslidene udvikling jeg har været ude for mit liv, og den er udviklende og den den modner. Alle de spørgsmål man stiller til sig selv: fordel ulemper ved ens nuværede forhold, hvorfor er man utro, hvorfor er det så vigtigt når man ved man satser sin familie for at elske og blive bekræftet af en anden mand, når man ved hvem man sårer og tænk at jeg gjorde det bevist.
Jeg har opført mig rigtig uansvarligt, men jeg stiller faktisk hele tiden mig selv, hvis jeg nu et langt stykke hen ad vejen havde levet efter mine egne værdier, mine egne behov var det så sket. jeg ved det ikke, men noget er helt sikkert, det er noget der er helt galt i det forhold man er i, hvis man er utro i en længere periode. Stop forholdet den dag, du betvivler dine hensigter med ægteskabet, den dag du bliver forelsket i anden og det ikke kun varer 14 dage, den dag hvor du er så egoistisk at du ikke lader din kone/mand flyve fra reden for at opretholde dit eget glansbillede til omverden.
Jeg er kvinde, men jeg tror et langt hen ad vejen på det Carsten skriver, sorry.
Tak Carsten ..fra en utro kone
Jeg er en kvinde der gør brug af utroskab. Utroskaben fører mig til den erkendelse at jeg skal give slip og lade andre også være lykkelige, og sætte pris på det der har betydning for mig og det liv jeg har.
Jeg kunne have brugt mange penge til at lade coache mig til samme resultat som er at jeg skal lytte til mit indre og mærke det der har betydning for mig.
Så tak Carsten for at sige sandheden!! du beskriver lige præcis det jeg oplever med min utroskab, at jeg er ved at blive afklaret og finde mig selv!
En følelse af frihed
Enig med Carsten Graff
Carsten Graff er for langt
Tak Carsten
Jeg er en kvinde der gør brug af utroskab. Utroskaben fører mig til den erkendelse at jeg skal give slip og lade andre også være lykkelige, og sætte pris på det der har betydning for mig og det liv jeg har.
Jeg kunne have brugt mange penge til at lade coache mig til samme resultat som er at jeg skal lytte til mit indre og mærke det der har betydning for mig.
Så tak Carsten for at sige sandheden!! du beskriver lige præcis det jeg oplever med min utroskab, at jeg er ved at blive afklaret og finde mig selv!
Utroskab styrker forholdet
Man kan sagtens have lidt sex paa siden, og oftest er det kvindens egen skyld. Efter at have faaet boern bliver de ofte naermest frigide, og hvad kan man saa goere som mand ?? Hoejre haand eller bolle udenom...! Hvis kvinderne var smarte saa ofrede de sig lidt mere og gav manden mere sex...!!!
Om igen, kære journalist
Og det sammenholder vi lige med:
...Graff, livsfilosoffen, foredragsholderen og provokatøren, der her midt i højsæsonen for utroskab indbyder til workshop med titlen: ”Kan man tro på utroskab?”
Mage til ukritisk stillingtagen skal man til IT Factorys revisorer for at finde...
For det første - det er
For det andet - selvfølgelig betaler børnene prisen, hvis deres forældre bilder sig ind, at de kan realisere sig selv via utroskab. Skilsmisse er ekstremt belastende for børn, og skilsmissebørn har markant dårligere trivsel (gennemsnitligt) end børn, hvor forældrene lever sammen (se blandt andet www.psykoweb.dk/parforhold/utrokids.htm og søg så ellers på børn, langtidsundersøgelser, skilsmisse og gys)
Naturligvis skal man ikke blive sammen for børnenes skyld, hvis man har et råddent forhold. Det er sikkert lige så skadeligt for børn at bo med to voksne, der lever som hund og kat. Men hvis man har et råddent forhold, skal man vel komme ud af sit forhold - og ikke bare bolle udenom? Det er det, jeg mener med, at pointen ikke er særligt klar ...
Utroskab "for sjov" eller som et middel til "selvrealisering"? Det er hykleri, og derfor bliver man ikke klogere; man får tværtimod selvhad af at bedrage sig selv og sine kære (taler af erfaring). Samtidig risikerer man at påføre sine børn (og sin mand eller kone) varig skade bare "for sjov". Og sorry, men det er da forkert, ikke?
Kh konen, på vej til julefrokost :)
Sludder at vi skal udvikle os - vi skal se verden som den er
Utroskab
Troskab - og intimitet med andre end kæresten
Den er vigtig.
Jeg er mor til 3 og har haft min nuværende kæreste gennem 10 år. Jeg har aldrig været nogen utro, før jeg blev kærester med min nuværende kæreste. Og jeg har tidligere foretrukket - først: at holde mig selv hjemme for ikke at bliver fristet af andre mænd, senere: at vælge et forhold fra, hvis jeg bare begyndte at se efter andre mænd end ham, jeg var kærester med på det tidspunkt.
Jeg valgte en elsker fra til fordel for min nuværende kæreste og led og sørgede grundigt og i fuldstændig stilhed af hensyn til min kæreste i ½ år pga. det fravalg. Jeg har oplevet perioder, hvor jeg var dybt ulykkelig og jeg har i de perioder fortalt min kæreste, hvad jeg savnede, uden at få det. Jeg har oplevet korte perioder med min nuværende kæreste, hvor jeg var mæt på kærlighed, intimitet, nærvær, sex, relation - alene pga. mit forhold til ham. Hvor jeg ikke havde brug for andre og var mæt, hvor jeg var. Så jeg tror på monogamien, jeg tror på, at man kan være mæt i et forhold, men jeg er samtidig overbevist om, at man er HELDIG når man er i en situation, hvor det lykkes. Heldig forstået på den måde, at man kan gøre en kæmpe indsats for at nå i mål med noget - uden at det af den grund lykkes, fordi man er op imod kræfter, der er stærkere end en selv. Heldig forstået på den måde, at man andre gange får de vilkår forærende, der skal til, for at ens indsats lykkes.
Jeg kan ikke tvinge min kæreste til at give mig det, jeg har brug for, og jeg kan heller ikke give ham evnerne til at gøre det, hvis han bare ikke kan. Jeg kan kun bede om det og håbe på at blive hørt og taget alvorligt... Og jeg kan træne mig selv op i at bede om det, jeg har brug for og være urimelig og krævende, hvis det er der, der skal til... Men hvis det først er noget, jeg skal lære, så vil der være en periode, hvor det ikke lykkes. Ikke pga. manglende vilje men pga. manglende evner, og skal man ødelægge sit forhold pga. det? Skal man sige farvel til sin nuværende kæreste, fordi der er noget, man endnu ikke magter og måske heller ikke når at lære, før man kaster sig ud i det næste forhold? Er det godt for en selv, for børnene, for kæresten?
Lige nu har jeg 2 elskere. Jeg har ikke fortalt min kæreste om dem. Jeg har heller ikke ladet ham opdage noget, og jeg bruger en del energi på at holde det hemmeligt. Af hensyn til min hans følelser, af hensyn til min og mine børns sikkerhed, af hensyn til vores forhold, som jeg kun tror på, jeg kan udvikle ved at arbejde direkte på det og ved at kalde på hans samarbejde på en måde, der virker.
Jeg lader begge mine elskere bruge kondom for ikke at smitte min kæreste med noget, og jeg tænker over, hvorfor jeg er sammen med dem, om jeg burde gå fra min kæreste, og hvordan jeg forbedrer mit forhold til ham. Det er altsammen noget, jeg både bruger energi, opmærksomhed og tid på. Lige nu er det rigtigt for mig at have mine relationer til de to andre mænd. Jeg har tidligere valgt elskere fra, uden at det gjorde noget godt for mit nuværende forhold. Faktisk tog det bare min opmærksomhed, at jeg holdt mine lyster tilbage. Så lige nu øver jeg mig på at acceptere det valg, jeg har truffet. Jeg har så ofte forsøgt at lave om på det valg uden held, og det har ikke været til glæde for nogen af os - ingen - hverken mig, min kæreste, mit forhold til ham, mine børn, mine elskere, mine veninder, ingen af de mennesker, jeg omgås. Så jeg må vælge en anden vej.
Hvorfor?
Fordi jeg har oplevet, at mine elskere har beriget mig, min relation til min kæreste, mine børn og alle de andre.
Og fordi jeg ikke ved, om jeg havde overlevet uden.
Om utroskab
Jeg siger ikke hermed, man skal være utro, men er man først utro, bliver man nødt til at sætte nogle ting i perspektiv og ikke bare sige som "Emma Gad" og Gud, at vi skal blive sammen for enhver pris. Vi skal jo ikke sælge vores sjæl, det har hverken vores børn eller vi selv som voksne fortjent.
Og nej jeg er ikke selv skilt, men dine bevæggrund er i mine øjne meget tynde.
Det jo bare sex
Efter et stykke tid i fast forhold med en kvinde (kanon lækker eller ej) så får vi trangen til at have sex med en ny fremmed kvinde... Fordi noget af det bedste ved sex er nemlig at opdage en nøgen kvindekrop på ny!
Så jeg tror sagtens man kan lave et lille sidespring uden at det behøver at ødelægge alting...
Utro - mod hvem?
Troskab handler meget mindre om at være tro mod sin partner "for enhver pris", men grundlæggende om at være tro mod sig selv! Carsten Graff siger da også selv, at utroskab er for "mennesker, der ikke lever i overensstemmelse med deres indre værdier og lyster" - så måske var det dér, man skulle sætte ind: lytte til og respektere sine egne værdier og leve i harmoni med dem - i stedet for at basere sit liv på en løgn?
Jeg var selv utro i mit tidligere ægteskab, og har betalt en høj pris for at lære netop denne lektie: uden helt at nævne al den smerte man påfører mennesker man elsker (har elsket), er utroskab først og fremmest er være utro mod én SELV - for man går på kompromis med sig selv og sine egne følelser. Mærk i stedet efter og respektér, hvad du føler. Er du ulykkelig eller utilfreds i dit forhold, så gør enten noget ved det, eller tag konsekvensen og gå... men lad være med at pisse dig selv (og dermed dine omgivelser) op og ned af ryggen - det er den sikre vej til at nedbryde dit eget selvværd, og så er et par timers terapi til evt. hjælp til at se klarere billigt sluppet!
Indsend kommentar