Skuespiller Johanne Louise Schmidt fremfører Shakespeares kærlighedsdigte på Det Kongelige Teater. I en tid, hvor alt handler om krise, er det befriende at være med i en forestilling om noget så eviggyldigt som kærlighed, siger hun.

Af Stinne Andreasen
Tirsdag 07. februar 2012

Det er mere end 400 år siden, at den engelske digter og skuespilforfatter William Shakespeare skrev sine kærlighedssonetter – en række små digte på 14 linjer, som tilsammen udgør en kollage over hele kærlighedens væsen. Forelskelse, had, jalousi, længsel, begær, bedrag.

Men da følelserne både er universelle og tidløse, giver det lige så meget mening at udtrykke dem i et moderne teaterstykke i dag som på scenen under den engelske renæssance. Det tænkte skuespillerinden Johanne Louise Schmidt i hvert fald, da hun læste sonetterne, kort efter hun færdiggjorde sin uddannelse som skuespiller på Statens Teaterskole i 2009.

Læs også:
Anne Marie Helger fejrer kærligheden hver måned
Stine Stengade: "Det handler om kærlighed og frihed"
Pernille, Mads og Lone om kærlighedens dilemmaer
CYIQNCPLG-NH2 = Kærligheden

»Jeg blev ramt af Shakespeares billedsprog og den måde, han beskriver alle kærlighedens facetter. Kærlighed kan være så nem at forstå og alligevel så svær at beskrive. Men med sine ord ramte han i hvert fald de følelser, jeg forbinder med kærlighed,« siger den 28-årige skuespiller, der trods sin korte karriere allerede har modtaget både Inge Dams Pris til unge, talentfulde skuespillere og Reumerts Talentpris fra Bikubenfonden for sin rolle som erotisk adelsdame i Grønnegårds Teatrets opsætning af »Libertineren« forrige år.

Tiltalt af kunst, musik og teater
Den rødhårede pige med krøllerne er oprindeligt fra Skanderborg, hvor hun siden teenageårene har afprøvet sine kreative evner inden for både teater, kunst og musik. Selv om der ingen kunstnere er i familien, smittede forældrenes interesse for kunst af på Johanne Louise Schmidt, som hurtigt blev tiltalt af teatrets rummelighed og mange udtryksformer.

Og da hun blev en del af Det Røde Rum på Det Kongelige Teater, foreslog hun kollegerne at lave en forestilling over de kærlighedssonetter, som havde betaget hende så meget, da hun læste dem få år tidligere.

Lidenskabeligt teater
Det er blevet til en 75 minutter lang opsætning, som frem til 8. marts 2012 kan opleves i rummet, der engang hed Portscenen, men som nu er malet rød og har fået navn derefter. Den røde farve skal signalere, at teatret er et lidenskabernes sted, som både kan være farligt og sanseligt. Sanselig er i hvert fald opsætningen af sonetterne, som emmer af sex, begær, vrede og jalousi.

Johanne Louise Schmidt spiller blandt andet med i tre sonetter, som alle beskriver vidt forskellige sider af kærligheden: Et gensynsmøde mellem to mennesker, der ikke har set hinanden i uendelig lang tid – men som begge er så berøringsangst, at de ikke tør kaste sig i hinandens arme.

En pige, der er blevet så frygteligt forbrændt af kærlighed, at hun ikke tør elske og derfor bygger et forsvar op om sig selv. Og en kvinde, der ligger søvnløs om natten og tænker på sin elskede, som hun kun kan møde skyggen af i nattens mørke.

For Johanne Louise Schmidt giver det en indre ro at medvirke i et stykke om noget så eviggyldigt som kærlighed. 
»I en tid, hvor alt handler om krise og dårlig økonomi, er der noget befriende over at være med i en forestilling om et emne, der aldrig ændrer sig,« siger hun.

Et andet særkende ved hende – og resten af teatertruppen bag Det Røde Rum – er, at de går ind for eksperimenter og spontanitet på scenen. Derfor har de bedt almindelige danskere indsende kærlighedsdigte til Det Kongelige Teaters hjemmeside. De seks bedste digte vil blive udvalgt og fremført 11. februar som optakt til Valentinsdag, og 150 danskere har allerede givet deres bud. Konkurrencen løber frem til 10. februar 2012.

Læs også:
Anne Marie Helger fejrer kærligheden hver måned
Stine Stengade: "Det handler om kærlighed og frihed"
Pernille, Mads og Lone om kærlighedens dilemmaer
CYIQNCPLG-NH2 = Kærligheden