... men endte alligevel med at blive gift med grundlæggeren af KaosPiloterne på Århus Rådhus.

Af Tina Kragelund
Fredag 08. januar 2010

Frieriet

»Først friede jeg til Jens på vej hjem fra et bryllup, som på alle måder havde været forfærdeligt. Det var tidligt på morgenen, vi var berusede og jeg mente, at det her kunne vi gøre ikke så lidt bedre. Men Jens takkede pænt nej tak, for han troede ikke på institutionen »ægteskabet«.

Der gik så nogle måneder, hvor Jens åbenbart tænkte over tingene, før han meget overraskende friede til mig. Endda ved den bar-kant, hvor vi mødte hinanden første gang. Jeg sagde selvfølgelig ja på stedet. Den, der har lyst til at fri, skal gøre det. Ligesom i et heteroseksuelt forhold. Håber jeg da.«

Polterabend

»Jeg har altid haft det svært med polterabender, fordi de ofte bliver så overgearede. Alligevel fik jeg en. Men heldigvis en af de hyggeligere. Den startede med, at mine bedste venner, en efter en, med et kvarters mellemrum bankede på døren til vores lejlighed. Da alle var ankommet, tog vi ud på en restaurant på Østerbro, hvor arrangementet fortsatte. En eftertænksom, varm og sjov aften.«

Ceremonien

»Vi blev gift på Århus Rådhus – eller rettere vi indgik registreret partnerskab, som det så klinisk hedder, når det er to mennesker af samme køn, der siger ja til hinanden. Det var min gode ven og daværende politiske kollega fra Århus Byråd, Jacob Bundsgaard, der viede os. Vi var blot Jens og mig, vores gode venner Jørgen Smidstrup og Ole Thomsen som vidner plus vores gode veninde Karin Barreth. Jens og jeg var enige om, at vi ville gøre denne del af ceremonien så enkel som muligt. Og måske netop derfor blev det en meget følsom, rørende og betydningsfuld oplevelse for os alle. Selv Jacob blev rørt, tror jeg.«

Læs også:

• Kontant-værten mødt af falske spisesedler
  
• Storm ødelagde Palle Strøms første frieri
  
• Julia Lahme fik sin rapper
• Vejrmandens bryllup: Det øsregnede
• Mit bryllup - Erann DD
• Blærerøvens blærede bryllup

Festen

»Det var en ret usædvanlig fest. Af flere grunde. For det første var det en fest uden middag. Derimod fik alle udleveret en madpakke i bedste skolegårdsstil. Hver madpakke indeholdt frugt, rosinpakker, samosaer og hjemmebagt kage. Så der var altså tale om en stående fest. Til gengæld var der uanede mængder af kølig champagne og senere på aftenen alle de gin & tonics, man overhovedet kunne drømme om.

Musikalsk startede aftenen med levende jazz, men efter talerne tog nogle af de bedste DJ’s, vi kender, over, nemlig Katrine Ring og Carl K. Så festet blev der i den grad, sammen med alle vores bedste kollegaer, venner og vore respektive familier.«

Bryllupsrejse

»Vi tog ikke på bryllupsrejse umiddelbart efter festen. Årsagen var, at vi begge to stod midt i store og meget forpligtende arbejdsopgaver. Til gengæld besluttede vi, at når disse var veloverstået, ville vi tage fire måneder ud af kalenderen og rejse til et sted, vi holder af. Det blev Toronto. Det er en stor fornøjelse at opleve, at det kan lade sig gøre at skabe en både tolerant, kreativ og attraktiv by, der ligefrem gør en dyd ud sine borgeres forskellige kulturelle og religiøse holdninger.«

Mindet

»Det, der står klarest for mig, er de timer, som Jens og jeg havde helt for os selv på hotelværelset på Royal (en gave fra hotellets ejer, Jens Richard) mellem ceremonien på rådhuset og festen, som blev holdt i de gamle auktionslokaler i Mejlgade i Århus.

De timer betød meget for mig. Fordi vi her sammen kunne tage ind, hvad vores ja til hinanden egentlig betød. For det at blive gift gør vitterlig en forskel. Meget mere, end jeg havde troet på forhånd. Og jeg har ikke på noget tidspunkt fortrudt den beslutning.«

Anekdoten

»Jeg synes ikke lige umiddelbart, der er nogen.«

Bryllupsdagen

»Vi har startet en tradition med at tage på en forlænget weekend til Brighton i Sydengland. For da vi havde vores første bryllupsdag, var vi nemlig i Brighton, hvor vi på selve dagen gik en lang tur langs stranden, og på en af de massive træsøjler, der bærer en af pier’ne, skrev vores navne. Så det er det sted, vi allerhelst vil fejre vores bryllupsdag – hvis det ellers er muligt. Både økonomisk og praktisk.«