Kvindens lyster og begær har været et mysterium for videnskaben i århundreder. Men nye undersøgelser viser, at kvinder tænder på langt mere, end de selv er klar over – blandt andet sex mellem aber.
1. Fantasier om en tidligere eller nuværende partner
2. Sex med en anden kvinde end partneren, evt. en sygeplejerske
3. Give eller modtage oralsex
4. Sex med to eller flere kvinder
5. Sex hvor andre ser på
6. Se partneren masturbere
7. Analsex
8. Bondage og SM
9. Voldtægt
10. Sex med en anden mand
Kilde: Magasinet Psykologi
1. Fantasier om en tidligere eller nuværende partner
2. Sex med en anden mand end partneren
3. Sex med en anden kvinde
4. Prøve nye stillinger eller rollespil
5. Modtage oralsex
6. Fantasier omkring romantisk sex
7. Voldtægt
8. At være uimodståelig for mænd
9. At være/lege prostitueret eller stripper
10. Sex med en fremmed
Kilde: Magasinet Psykologi
Af Stinne Andreasen
Fredag 13. februar 2009
Der er klare forskelle mellem, hvad kvinder selv siger, de tænder på, og hvad der ophidser deres kroppe. De færreste kvinder mener for eksempel selv, at de tænder på at se film med aber, der parrer sig. Men kvindekroppen sender et helt andet signal. Det viser en ny undersøgelse, som den amerikanske psykologiprofessor Meredith Chivers står bag. Hun har i årevis forsket i kvinders seksuelle adfærd, drevet af spørgsmålet: Hvad tænder kvinder egentlig på?
Sind og kønsdele taler hver sit sprog
I sine forsøg bad psykologiprofessoren en række hetero- og homoseksuelle kvinder overvære film, der blandt andet viste sex mellem hhv. en mand og en kvinde, sex mellem homoseksuelle mænd og kvinder– og til slut et parringsritual mellem aber.
Mens kvinderne betragtede filmene, blev de bedt om at vurdere, hvor ophidsede de blev. Samtidig målte en plastiksonde blodets strømning i kvindernes skeder for at se, i deres hvilken grad sexfilmene tændte deres kroppe.
Og resultaterne var klare: Kvindernes egen opfattelse af, hvad de tændte på, stred i langt de fleste tilfælde imod kroppens reaktioner.
”Kvindernes sind og kønsdele så knap nok ud til at tilhøre de samme personer,” fortæller Meredith Chivers til den amerikanske avis The New York Times.
Blandt andet rapporterede de heteroseksuelle kvinder, at de ikke tændte på lesbisk sex, selvom deres kønsdele viste det modsatte. Og næsten ingen kvinder svarede, at de tændte på abernes parringslege, selvom blodstrømmen steg betydeligt i kvindernes kønsdele under scenerne.
Mænd tænker som deres kønsdele
Da psykologiprofessor Meredith Chivers gennemførte tilsvarende forsøg på mænd, var resultatet et helt andet: Mændene vidste i høj grad, hvad de og deres kroppe tændte på.
De heteroseksuelle mænd svarede, at de kun blev seksuelt ophidsede af sexscener mellem mænd og kvinder samt mellem lesbiske kvinder. Og netop ved disse film steg blodgennemstrømningen i mændenes penisser. Ingen mænd rapporterede, at de tændte på abernes parringsritualer, og der var da heller ingen ophidselse var at spore i deres kønsdele under disse scener.
”Kort sagt tænker mænd og deres kønsdele ens,” fortæller Meredith Chivers.
Hvad kvinder vil have
Meredith Chivers håber, at hendes opdagelser kan være med til at hjælpe kvinder med at forstå, at de har langt større mulighed for at blive seksuelt ophidsede, end de tror. Hun har dog kæmpet længe med, hvad hun skal konkludere ud fra sine data og mener kun, at hun har været med til at kortlægge en meget lille del af mysteriet om kvinders lyst og begær.
Og hun er langt fra den eneste, som ønsker at finde svaret på spørgsmålet om, hvad kvinder tænder på. I 130 andre studier har videnskabsfolk fundet splittelser mellem, hvordan kvinders kroppe og sind reagerer på forskellige former for seksuel aktivitet.
Om vi nogensinde får et entydigt svar på, hvad kvinder vil have, forbliver derfor stadig en gåde. Selv den berømte psykoanalytiker Sigmund Freud måtte give op i kampen om kvindens lyst og begær. Som han sagde til en af sine tilhængere for næsten hundrede år siden:
”Det store spørgsmål, som aldrig er blevet besvaret, og som jeg ikke har været i stand til at svare på trods mine 30 års studier i den kvindelige sjæl er: Hvad vil kvinder have?”