Ny forskning viser, at forelskelse ikke automatisk dør med årene. ( Foto: Colourbox )

Scanning af modne pars hjerner har vist tilstedeværelsen af de samme stoffer, der blandt andet giver nyforelskede mere sexlyst.

Af Jens Rebensdorff
Torsdag 08. januar 2009

Nej, de lyver ikke, de par, der har været sammen i 20 år og som siger, de stadig tænder på og har lyst til sex hinanden.

Forskere på Stony Brook University i New York har fundet de samme stoffer i deres hjerner, som man normalt kun finder hos nyforelskede.

Dermed er påstanden om, at "suget i maven" og den intense lyst til sex topper i starten af et forhold for derefter at falde som årene går, gennemhullet.

Da forskerne viste parrene billeder af deres partner, kunne de i ét ud af ti tilfælde konstatere de samme kemiske reaktioner i hjernen, som man normalt kun finder hos mennesker, der er i den tidlige fase af et forhold.

I forhold som svaner

Tidligere forskning har antydet, at den følelse, vi normalt kalder forelskelse med humørsvingninger, større sexlyst, jalouxi, længsel, usikkerhed mm. topper efter femten måneder og helt er væk efter ti år.

Men i denne undersøgelse man fandt tydelige tegn på det lystfremkaldende stof dopamin, der sammen med serotonin er en vigtig bestandel af forelskelsen.

Forskerne fra Stony Brook University kalder denne modne udgave af forelskelse for en "intens følelse af kammeratskab og seksuel livlighed".

Troede de snød

Til Sunday Times siger psykolog Arthur Aron:

“Resultaterne går i mod det traditionelle syn på forelskelse - at den falder brat i løbet af de første ti år, men vi er sikre på, at resultaterne er korrekte."

Man har tidligere anset kærlighedens vigtigeste pejlepiunkter for at være efter 12-15 måneder, efter tre år og ved de berømte syv år.

Arthur Aron siger til avisen, at da han interviewede folk, der påstod, de stadig var forelskede efter 20 år, troede han de løj overfor sig selv, "men dette er, hvad hjernescanningerne fortæller, og de resultater kan folk ikke snyde sig til."

Under projektet gav man de modne par kælenavnet "svaner", fordi  de havde samme mentale kærlighedsmønstre som flere dyrearter, deriblandt svaner.