Selve frieriet vil jeg gerne holde privat, men jeg kan da fortælle, at det var romantisk. Lise var meget overrasket og stod bare og stirrede på mig uden at sige noget. Heldigvis endte hun med at sige ja. ( Privatfoto )
Racerkøreren Casper Elgaard blev den store vinder af »Vild med dans«, og er nu tilbage i racerbilen efter en forsinket bryllupsrejse til Thailand.
FRIERIET
»Selve frieriet vil jeg gerne holde privat, men jeg kan da fortælle, at det var romantisk. Lise var meget overrasket og stod bare og stirrede på mig uden at sige noget. Heldigvis endte hun med at sige ja. Jeg friede allerede til Lise, efter vi havde kendt hinanden i ni måneder. Jeg skulle jo være sikker på, hun ikke smuttede igen. Jeg tror, at folk omkring os var lidt overraskede, selv om de måske ikke gav udtryk for det.«
POLTERABEND
»Det var en rigtig drengerøvsdag med paintball, mandighedsprøver og øl. Vi var 12 drenge. Min bror havde sørget for det hele. Blandt andet en bus, der kørte os rundt til diverse aktiviteter. Vi var også inde og indspille en musikvideo, hvor jeg fik lov til at give den fuld gas til Mustang Sally.«
CEREMONIEN
»Ceremonien foregik i Falling Kirke syd for Odder. En lille landsbykirke, der kun lige netop havde plads til vores 72 gæster. Det foregik på gammeldags maner med, at jeg ikke måtte se Lise hele dagen, før vi skulle giftes i kirken. Efter vielsen kørte vi i en Ferrari California ud til vandet og fik taget bryllupsbilleder. Det var hårdt at aflevere nøglerne til den lånte bil efterfølgende.«
FESTEN
»Vi ønskede os en fest, hvor folk slappede af, hyggede sig og ikke tog det hele alt for formelt. Og det fik vi. Vi kunne ikke have ønsket os et bryllup, der var mere i vores ånd. Folk dansede hele natten og flere af gæsterne var også oppe og give numre sammen med bandet. Vi havde bestilt en gammeldags pølsevogn til at komme til natmaden, som var et stort hit sidst på aftenen. Vi gik først fra festen omkring kl. 5 om morgenen, og da var stadig halvdelen af selskabet tilbage.«
BRYLLUPSREJSEN
»Vi rejste på en forsinket bryllupsrejse dagen efter Vild med dans-finalen 21. november 2009. Vi rejste til Thailand, hvor vi var i 10 dage. De første seks dage tilbragte vi i Phuket og de sidste fire på øen Phi Phi. Vi havde Lises søster og kæreste med på turen. Phi Phi faldt vi pladask for.
Modsat Phuket eksisterer der ingen biler på Phi Phi, og der er derfor en særlig ro over øen. Vi boede i en luksushytte på toppen af et bjerg med egen pool og spa. Havde vi brug for at komme nogen steder, blev vi transporteret rundt i en golfvogn. Det var ren helse for krop og sind at være på Phi Phi. Især efter en hektisk tid med et travlt Vild med dans-skema. Jeg tror ikke, det er sidste gang, vi besøger Phi Phi.«
MINDET
»Det, der gjorde størst indtryk på mig den dag, var, hvor smuk min kone var. Og gæsternes gode humør og deres vilje til at ville give os en god fest. Alle var toptunede og fortsatte med at feste, selv efter bandet var taget hjem.«
ANEKDOTEN
»Jeg husker bedst min svigerfars tale, den var helt suveræn. Den var både sjov, rammende og velformuleret, så det gav en del præstationsangst at skulle på med egen tale lige efter hans. Min mor, far og bror holdt også tre fantastiske taler.«
BRYLLUPSDAGEN
»Vi har stadig vores første bryllupsdag i vente.«
44-årige Karina Mengel har besluttet sig: Hun vil leve sundere - og også helst smide nogle kilo. Følg hende på FRI.dk mens hun prøver at få bedre vaner. Læs mere
Et lille sommerhus fra 1906 måtte lade livet, da familien valgt at bygge et helt nyt hus på en fantastisk grund ved Furesøen. Her blev der også plads til et søsterhus til den ældre generation. Læs mere
Lisbeth og Ingolf Olsen fik hjælp fra Nationalmuseet, så deres smukke villa fra 1932 blev sat i stand med de helt rigtige farver. Funkishuse skal nemlig ikke bare være hvide. Læs mere
»Som 12-årig drømte jeg om at blive porcelænsmaler,« siger Karen Kjældgård-Larsen, designeren bag Royal Copenhagens succesrige Musselmalet Mega. I år fejrer stellet ti års fødselsdag. Læs mere
En stor undersøgelse frikender det mættede fedt for at øge risikoen for blodpropper og hjerte-kar sygdomme. Forskerne kan ikke påvise en sammenhæng. "Nyd dine jordbær med fløde og okstestegen med krølfedt. Men spar alligevel på det mættede fedt," lyder anbefalingen fra dansk forsker. Læs mere
Normalt går jeg ikke i ekstase over mousserende rosévin. Heller ikke dem fra Champagne. Men i denne uge er der plads til begejstring, hvilket skyldes Irmas lyserøde crémant de bourgogne fra vinhuset Pierre Ponelle. Læs mere
Kvinder, der nyder et par genstande hver dag, har mindre risiko for at tage på i vægt end kvinder, der slet ikke drikker. Det er den overraskende konklusion på en ny amerikansk undersøgelse. Læs mere
Grilleret kalvebryst og trifli er god gammeldags søndagsmad. Begge klassikere er her nænsomt blevet restaureret og har fået en lille parallelforskydning. Resultatet er skøn og uformel weekendmad til en kølig forårsaften.
Skuespiller og musiker Jimmy Jørgensen har aldrig kendt sin far. Men for to år siden fandt han frem til ham. Det blev et møde, han aldrig glemmer. Læs mere
Se og læs om de fem trendtemaer, som trendgruppen Analogue har defineret for i 2010: Silent Space, Fluid fantasy, Basic Beliefs, Free Spirit og Sweet Memory. Se serie