Sex blandt ældre mennesker er måske et af de få seksuelle tabuer, der er tilbage i vores kultur. Som yngre tror vi, at livet med alle dets glæder ganske enkelt stopper, så snart vi mærker det første aldringstegn. Men selv om man bliver ældre, kan man stadig godt nyde livet, elske sin partner og have et aktivt sexliv, fastslår eksperter.

Af Joanna Valentin
Mandag 26. oktober 2009

Hvor tit ser du lige et ældre par kysse inderligt på gaden?

Nej, det sker ikke så tit, vel? I virkeligheden ser vi masser af kærtegn i løbet af en almindelig dag. På bussen, i Føtex eller hos bageren en søndag morgen. Men det er sjældent, at man ser et ældre par give den gas, mens vi andre køber morgenbrød. Men hvorfor egentlig?

Læs også: »Ingen af os har lyst til at leve et liv uden sex«

Ifølge eksperterne skyldes det, at det i vores kultur er slut med at lufte sin krop og seksualitet i det offentlige rum, når man først har fået den mindste rynke, lidt slap hud og et par hængende attributter. Sex er verboten, når først alderen sætter ind.

Ældre menneskers seksualitet er kort og godt et af de få tilbageværende seksuelle tabuer i vores kultur. Og det er grunden til, at vi aldrig oplever den, når vi går på gaden. Vi vil nemlig helst være fri, mener Christian Graugaard, der er formand i foreningen »Sex og Samfund«.

»Vi bliver ramt af ubehag, når vi forsøger at forholde os til, at ældre mennesker har et sexliv. Derfor ser man også meget sjældent ældre mennesker kysse eller vise andre kærtegn i det offentlige rum,« siger han.

Og skulle offentligheden endelig blive konfronteret med en rynket balde, eller det, der er værre, så er dommen klar: Det er klamt. Derfor ser vi heller aldrig denne balde i reklamerne for sexet undertøj eller lækre cremer.

Men hvorfor er ældre menneskers seksualitet et tabu?

Ifølge Christian Graugaard er en af forklaringerne, at vi i vores vestlige kultur sætter lighedstegn mellem seksualitet og fertilitet.

»Vi har en opfattelse af, at sex kun er for dem, der kan reproducere sig selv,« forklarer han. »Men det er jo fuldstændig tosset at tro, at ens seksualitet dør, når man fylder 50. Det er der jo intet, der tyder på,« siger han og fortsætter:

»Al den omsorg, ømhed og intimitet, som knytter sig til et aktivt sexliv, har ældre mennesker brug for på præcis samme måde, som unge har det. Og der er jo ingen forklaring på, hvorfor det skulle stoppe, bare fordi man bliver ældre.«

Ledende psykolog ved Rigshospitalets psykiatriske afdeling, Bo Møhl, ser også flere årsager til tabuet omkring ældre menneskers seksualitet. Han peger på, at vi som børn helst ikke vil forholde os til, at vores forældre har et sexliv. Derfor tænker vi, at alle andre, der er ældre end vi selv, heller ikke har noget sexliv.

»Mange behandlere i sundhedssektoren har ikke lyst til at spørge til de ældre patienters sexliv på grund af dette tabu, da de er bange for at krænke dem. Men i virkeligheden er det krænkende ikke at spørge. For når man ikke vil forholde sig til det emne, så lytter man til det tabu, der siger, at mennesker, der er ældre end en selv, er aseksuelle,« fortæller han. Derfor tror han heller ikke, at tabuet kan manes til jorden blandt den yngre del af befolkningen. Men til gengæld tror han, at man kan gøre meget for, at det ikke skal være et tabu blandt de ældre selv.

For der er flere gode grunde til at holde gang i sexlivet, fortæller han.

»Undersøgelser viser, at ældre mennesker fungerer bedre både intellektuelt og fysisk, hvis de har et aktivt sexliv. Og som det gælder alle mennesker, så forstærker en orgasme dit immunsystem, og det er alt andet lige med til at forstærke kroppens velvære og modstandskraft. Derfor er sex en vigtig del af et sundt liv.«

I Danmark er der ikke forsket i den del af alderdommen, der omhandler seksualitet. Men undersøgelser i blandt andet USA viser, at 93 procent af de ældre ville ønske, at emnet blev taget op, når de for eksempel besøgte deres læge. Ifølge ældreforsker fra Danmarks Pædagogiske Universitet, Tine Fristrup, er det først nu, at man i forskningsverdenen herhjemme er blevet opmærksom på tabuet og især de udviklinger, der kommer til at ske over de næste årtier. Her vil man nemlig opleve, at nye frisindede ældre ikke vil finde sig i at blive tabuiseret på grund af deres seksualitet.

»Man har i mange år fokuseret på de ældre som en belastende gruppe i samfundet. Mange associerer også det at blive gammel med sygeliggørelse og passivitet. Men fordi man har en krop i aldring, er det jo ikke ensbetydende med, at man er på vej i graven, vel?« siger Tine Fristrup. Hun understreger, at de fleste ældre er sunde og raske og fører et samliv, som da de var unge. De forfalder ikke på samme måde mere, hvilket ifølge Tine Fristrup skyldes, at vi lever i et videnssamfund og ikke længere i et industrisamfund.

Læs også: »Ingen af os har lyst til at leve et liv uden sex«

»I dag er vi aktive og ungdommelige gennem hele livet, derfor fortsætter samlivsstrukturen også. Vi ser mange ældre nu, der gifter sig igen, dater på nettet og tager Viagra for at holde gang i livet, som de kender det,« forklarer hun.

Ældreorganisationer som for eksempel Ældre Sagen har i mange år ikke villet berøre emnet, da de ikke mente, at det var i medlemmernes interesse at blive oplyst om både glæderne og udfordringerne ved at opretholde et aktivt sexliv som ældre. Men Ældre Sagen er nu begyndt at se en tendens til, at de ældre ikke vil betragte deres sexliv som skamfuldt.

»De nye ældre fra 68-generationen er mere modige, og de efterspørger i højere grad sexo-loger og andre behandlere, der kan hjælpe dem til at bevare et levende sexliv. Og det er klart, at vi som organisation kan være med til at bryde tabuet,« siger Margrethe Kähler, der er konsulent i Ældre Sagen. Hun kan dog ikke uddybe, hvordan organisationen vil rådgive og oplyse om ældres seksualitet.

»Men vi er klar over, at vi kan være med til at påvirke en positiv udvikling i forhold til det her,« siger hun.

Ifølge Christian Graugaard fra »Sex og Samfund« er netop 68-generationen vant til at kæmpe for sine rettigheder. Også i forhold til sex.

»Denne gruppe ældre var med til at få en befrielse af seksualiteten, og de vil ikke finde sig i, at deres seksualitet skal være hemmelig, og at de ikke kan få hjælp eller rådgivning, når de har brug for det,« siger han.

Der er ifølge flere eksperter sket et skred efter, at man er begyndt at behandle nogle af de sygdomme, der rammer ens sexliv med alderen. Viagra og hormonpiller har dermed været med til at skabe et rum for at tale om de problemer, der oftest opstår.

Ledende overlæge på Jysk Sexologisk Klinik, Astrid Højgaard, behandler flere og flere ældre, der gerne vil fortsætte deres sexliv på trods af for eksempel tørhed i skeden og rejsningsbesvær, som er blandt de hyppigste komplikationer. Hun peger blandt andet på Viagra som en anledning til, at flere nu begynder at tale åbent om deres problemer i soveværelset.

»Det er en stor fejl, at der ikke findes mere oplysning omkring ældre menneskers seksualitet. Mange af de problemer, som folk oplever, kan man jo gøre noget ved, og der er kun gode grunde til at forsøge at have et aktivt sexliv uanset ens alder,« siger Astrid Høj-gaard og understreger, at både tørhed i skeden og rejsningsbesvær nemt kan behandles i de fleste tilfælde, så problemerne i soveværelset kan blive løst.

Det største problem, når det drejer sig om at skabe en større forståelse for de ældres seksualitet, er mediernes ungdomsdyrkelse og den generelle fornægtelse af kroppens naturlige aldring, mener ældreforsker Tine Fristrup.

»Problemet er stadig, at vi har en fuldstændig unaturlig overbevisning om, at det kun er »den sunde krop«, som i vores kultur er det samme som »den unge krop«, der har ret til et aktivt sexliv. Og derfor er det alt for svært at forestille sig, at der skulle være nogen god grund til, at de ældre også dyrker sex,« siger hun og fortsætter:

»Bliver tabuet manet til jorden, vil det blive nemmere for de ældre at få den hjælp og viden, som de har brug for, for at kunne opretholde et sundt og levende sexliv. Vi andre vil forhåbentlig kunne se det livsbekræftende i, at også vores seksualitet kan blive bevaret livet igennem.«

Derfor så flere af eksperterne også gerne, at flere ældre mennesker optrådte i reklamer og medier.

Men spørger man reklamebranchen, kommer det formentlig ikke til at ske lige foreløbig. For ifølge Frederik Preisler, der er direktør i reklamebureauet Mensch, er reklamebranchen alt for »fanatisk fascineret af ungdommelighed«. Så meget, at man helt har glemt den ældre målgruppe. Derfor har han også svært ved at forestille sig en reklame med billeder af ældre kroppe.

»Det er jo mærkeligt, at de ældre, som har det største rådighedsbeløb, sjældent medvirker i reklamerne. Men forbrugerne vil se unge, smukke mennesker og ønsker ikke at blive konfronteret med, at de selv engang bliver gamle og rynkede,« siger han og fortæller, hvordan mange idéer med ældre som omdrejningspunkt ender i skraldespanden, inden de når videre. Men Frederik Preisler forudser, at reklamebranchen på et tidspunkt vil blive tvunget til at fokusere mere på den ældre målgruppe, eftersom at netop denne gruppe i samfundet vokser sig større og større.

»Det er helt klart et udtryk for aldersfascisme, at vi ikke ser flere ældre mennesker i reklamerne. Og det synes jeg da også er meget underligt, men det gælder ikke kun reklamebranchen, men hele samfundet. Vi vil ha’ nyt, nyt og nyt. Og skal man forstå medie- og reklamebilledet i dag, så har ældre mennesker ingen tiltrækkende ydre kvaliteter. Og de har bestemt ikke noget sexliv. Men det er jo ikke et realistisk billede.«

Læs også: »Ingen af os har lyst til at leve et liv uden sex«