Flirter hun konstant med andre mænd? Er I altid sammen med hendes venner og aldrig dine? Er I i det hele taget altid sammen? Nogle kvinder er bare ikke alt besværet værd...
Af Line Oxholm Thomsen
Onsdag 02. september 2009
Kvinder synes tit, at det er mændene, der er noget galt med og ikke dem selv.
Men det er langt fra altid tilfældet, mener den (kvindelige) amerikanske journalist Simcha Whitehill, som for CNN har fundet en stribe tegn på, at kvinden i et forhold ikke er værd at samle på.
Er du mand, og kan du genkende nogle af punkterne, burde dine alarmklokker måske begynde at ringe. Og til kvinderne: Måske lidt at tænke over?
Uhæmmet flirten med andre
Hvis du så meget som kigger på en anden kvinde, bliver hun sur. Alligevel flirter hun selv hæmningsløst med andre mænd - også når du er i nærheden.
I er altid sammen
Én ting er at dele specielle øjeblikke med hinanden. Noget andet er, når I SKAL holde i hånd hele tiden.
Ifølge Simcha Whitehill er I med stor sandsynlighed kørt af sporet, hvis I ikke længere tilbringer tid sammen, fordi I har lyst, men fordi hun kræver det.
Hun ødelægger festen
Mange mænd har prøvet den her: I tager til fest sammen - og hun sidder i hjørnet hele aftenen og mugger.
Hun forlanger din fulde opmærksomhed og bliver tvær, hvis hun ikke får den. Og det øjeblik, du begynder at have det sjovt, er det øjeblik, hvor hun vil hjem.
Fik du læst:
Sex som et våben
Hun bruger direkte eller indirekte sex som et våben. Når tingene ikke bliver, som hun ønsker, er der ingen sex.
Men det er et billigt trick. Kvinder med respekt for sig selv behøver ikke at misbruge deres seksuelle magt for at opnå noget eller få ting gjort, mener Simcha Whitehill.
Hendes venner frem for dine
Denne her er vist også en klassiker: Hun vil gerne vise dig frem for veninderne, men hun har ikke lyst til at tilbringe tid med dine vennner.
Forældrene
Hun har svært ved at træffe beslutninger uden at have haft sin mor i røret først. Samtidig tilbringer I hver søndag hos svigermekanikken.
Det går kun den ene vej
Du oplever, at du skal være klar til at gøre alt for hende, men at det ikke går den anden vej.
Hvis hun skal behandles som en prinsesse, hvorfor behandler hun så ikke dig som en prins?
Komplimenter, tak!
Du skal hele tiden kommentere hendes udseende og fortælle hende, hvor fantastisk hun er.
Alligevel er hun aldrig tilfreds med svaret, og bliver derfor ved med at spørge, om hendes numse ser stor ud i de bukser.
Kilde: CNN.com
Fik du læst:
Kvinders største dating-fejl
7 ting kvinder tænder på hos mænd
Testosteron gør kvinder mere vovede
Ser min numse stor ud i de her jeans?
Indsend kommentar