Nærvær og nydelse. Det er nøgleordene, hvis du gerne vil gennem de kommede mange dages festligheder uden at få ekstra sul på kroppen. I FRI.dk's jule- og nytårskur, som løber indtil 1. januar, lærer du at spise på en ny og mere nydende måde. Følg med her.

- Cand.scient. i human ernæring.
- Faglig leder af SmaaSkridt.dk.
- Manuskript-udvikler til bogen ’Små skridt til vægttab – der holder’ for Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning 2009.
- Medlem af skribentgruppen bag den kliniske vejledning for almen lægepraksis om opsporing og behandling af overvægt hos voksne (Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Almen Medicin 2009).
- Forfatter til bogen ’Spis som du vil – og tab dig’ (Nyt Nordisk Forlag 2000).
- Uddanner vægtstoprådgivere for Sundhedsstyrelsen og videreuddanner praksispersonale for Lægeforeningen i Små Skridt-metoden.
- Mere information: www.smaaskridt.dk
Af Anne Funch
Mandag 21. december 2009
Følg 11-dages kuren her: 11-dages-kuren: Nyd livet uden at tage på
11-dages kuren er en opdateret version af FRI-dk's julekur 2009/2010, som du kan læse mere om i artiklen herunder:
Nyd de brune, karamelliserede kartofler og lad dem smelte på tungen.
Og nyd de sprøde stykker andesteg, den bløde sovs, rødkålen og den velstegte flæskesteg med svær, der knaser, så saltet syder i mundvigene.
Men smag på maden. Smag på hver eneste lillebitte mundfuld, som var det en kostbar årgangsgvin, der stiller krav om ikke sådan bare at forsvinde anonymt ned i dybet.
En årgangsvin som kræver, at man åbner sluserne for sine sanser og bevidst forholder sig til de dråber, der danser rundt på tungen.
Kort sagt: Skru maks. op for smagsløgene og lad nydelsen boble som champagne i blodårerne, når du i de kommende dage sætter dig til bords for at indtage alle julens uimodståelige lækkerier.
Ved at nyde maden 100 procent og samtidig være opmærksom på, hvornår den seneste mundfuld ikke længere er en nydelse, kan du slippe igennem både jul og nytår uden at tage på - og bagefter undgå at skulle straffe dig selv hårdt i hele januar.
Nydelse og nærvær er nemlig hovedprincippet i den jule- og nytårskur, som Berlingske Tidende har fået ernæringsekspert Per Brændgaard til at sætte sammen specielt til avisens læsere og brugerne på FRI.dk.
»Når vi smager på maden og nyder den ved at rette vores fulde opmærksomhed mod det, vi spiser, vil vi hurtigt opdage, at vi automatisk spiser mindre,« siger Per Brændgaard.
Frem til 1. januar guider han danskerne igennem årets største højtid med sit koncept om ’mindful spisning’, som han har udviklet i samarbejde med psykologen Uffe Damborg.
Samtidig vil ernæringseksperten give tips til at få motioneret, og gode råd til, hvordan vi mentalt finder vores små pauser i en højtid, der midt i alt det hyggelige og dejlige også kan være lidt af et ræs.
Måske skal der bare en gåtur til på 20 minutter med fokus på de dybe vejrtrækninger og en ekstra opmærksomhed på det, der sker omkring én?
Følg 11-dages kuren her: 11-dages-kuren: Nyd livet uden at tage på
11-dages kuren er en opdateret version af FRI-dk's jule- og nytårskur 2009/2010
MÅLET MED JULE- og nytårskuren er at komme ind i 2010, uden at højtiden og festlighederne har kostet ekstra kilo. Vægten skal altså vise det samme som den gør, inden juledagene for alvor kalder til bords.
Det gælder stadig om at nyde maden - men med langt større fokus på det, du er i gang med at spise lige nu. Dermed vil du automatisk spise mindre.
Læg f.eks. kniv og gaffel fra dig, mens du snakker med de andre omkring bordet. Og vend så tilbage til maden og smag på den ved at rette hele din opmærksomhed mod det, du har i munden: Har stegen fået lidt for meget, er rødkålen for skarp og sovsen en anelse for tyk? Eller smager hver eneste mundfuld så himmelsk, at du kan høre juleenglene synge et sted deroppe?
»Der sker noget med os, når vi begynder at smage ordentlig på maden,« forklarer Per Brændgaard.
»De første mundfulde smager vi som regel fint på. Vi nyder dem. Men efterhånden holder vi ubevidst op med at nyde og begynder i højere grad at spise i forsøg på at få hjernen til i stedet at genkalde den nydelse, vi oplevede, da vi begyndte med måltidet.
Smagen og nydelsen aftager mundfuld for mundfuld gennem måltidet. Så det gælder virkelig om at smage og nyde de første mundfulde. Øvelsen går ud på at lære, hvornår det er, man ikke længere nyder maden og så stoppe med at spise mere af det, indtil næste ret kommer på julebordet.«
Ifølge Per Brændgaard får mange danskere ikke fuld valuta for de kalorier, de rent faktisk spiser.
»Hjernen lægger kun mærke til de stykker konfekt, du nyder. De følgende stykker, som du ikke længere nyder, men spiser for at genkalde nydelsen, får du ikke valuta for. Du får kun kalorierne. Nydelse kræver nærvær.«
For Per Brændgaard er mad uløseligt forbundet med psykologi. For ham handler det grundlæggende om de ændringer, vi foretager i forhold til det, vi plejer at gøre. Og om at tage små skridt og væbne sig med tålmodighed.
Man skal altså ændre sin adfærd ved at ændre på sine nuværende vaner. Stil for eksempel dig selv følgende spørgsmål: Hvad kan jeg gøre i stedet for, som er lidt sundere for min krop og samtidig noget, jeg oplever som lystbetonet og realistisk
»En ændring kunne være at give slip på den dårlige samvittighed, nyde hver eneste mundfuld og lade julen åbne for nydelsen,« siger Per Brændgaard.
Følg 11-dages kuren her: 11-dages-kuren: Nyd livet uden at tage på
11-dages kuren er en opdateret version af FRI-dk's julekur 2009/2010
Læs mere om Per Brændgaard i faktaboksen her til højre samt på hans egen hjemmeside.
Læs også:
Så længe skal du støvsuge for at forbrænde en pose chips
Prøv vores kalorieberegner
Her har du julens opskrifter
7 sunde og funky juleretter
Her er decembers største kaloriefælder