
Den smukke højloftede privatbolig er Claus Bonderups værk. Vandbassinet bliver nydt fra spisestuen, for den bedste udsigt får man mod nord, hvor solen oplyser udsigten uden at blænde beskueren. De vindblæste fyrretræer var de eneste planter på grunden for 16 år siden. ( Maren Korsgaard, hortonom, tekst og billeder )
I det forblæste Hune ved Blokhus, kommer man til Rom på et øjeblik. Anne Just, der grundlagde den berømte have døde alt for tidligt af kræft i marts, men hendes livsværk lever videre.
Af Maren Korsgaard
Mandag 27. juli 2009
I Hune kan man tale om menneskeskabt klimaforandring. På den gode måde. Et skridt fra en vindomsust villavej ved Vesterhavet og man er i en romersk labyrint af frodige oaser. Alt sammen skabt af to mennesker: Anne Just og Claus Bonderup på forbavsende kort tid. Den ældste del af haven er kun 16 år gammel, og den nyeste del blev påbegyndt sidste år.
Se flere billeder i galleriet til højre.
»Vi skulle være begyndt noget før,« siger Claus Bonderup.
»Så ville Anne have fået mere tid til at nyde resultatet.«
Anne Just døde i marts efter mange års kamp mod kræft, kun 60 år gammel. Hendes livsglæde og kærlighed til blomster lever dog stadig i hver en farverig plet i haven. For farverne var Annes del af værket. Som maler var blomsternes hendes foretrukne motiv, og blomsternes farver og strukturer spillede også hovedrollen i hendes haveplaner.
»Der var faktisk ofte kapløb mellem os om, hvem der først fik ideen til et nyt rum i haven, for vores fokus var aldrig det samme. For Anne var blomsterne og farverne vigtige, men for mig var rammerne, stier, hække, rum, struktur og ikke mindst samspillet mellem bygninger og have det vigtigste. Det kostede mange diskussioner at finde frem til det gode, fælles resultat, men hvor har det været en fantastisk dejlig proces undervejs,« fortæller Claus Bonderup.
Det lå ikke lige for, at Claus Bonderup skulle være havemand. Han er arkitekt og professor på Aalborg Universitet og har tegnet flere enestående bygningsværker. Et hovedværk er det arktiske center Arktikum i Rovaniemi i Finland, men mere kendt af mange danskere er nok Høje Tåstrup by og banegård tegnet for arkitekt Jacob Blegvad i 1978.
Anne Just og hendes mand boede først i Blokhus lige bag yderste klitrække i et unikt hus tegnet af Claus Bonderup. Huset var bygget ind i klitten som en klippehule og med to store glaskupler ud mod havet. De flyttede fra det fantastiske hus i klitten dels af mangel på plads til et atelier, men også for at slippe væk fra »grimheden« i Blokhus. Den enorme turistindustri i området har efter Bonderups mening simpelthen skamferet det, så det gør ondt.
»Anne og jeg var enige om, at det måtte da kunne lade sig gøre at tiltrække turister ved at vise dem noget smukt. Derfor blev haven fra begyndelsen anlagt med henblik på at åbne den for publikum. Vi fandt masser af inspiration i England, især fra haven ved Sissinghurst Castle og fra den hollandske havearkitekt Piet Oudolf. Den overordnede idé i haven er, at det skal være lige så overraskende at gå i haven som i Roms gamle gyder. Vi har stjålet med arme og ben fra alle former for havekulturer og sat det sammen på vores måde.«
Resultatet af det kreative samarbejde, Hune-stilen, gør en glad, rigtig glad. Haven er en labyrint af stier, der forbinder haverummene på finurlig vis. Det er som at gå i en stor, levende bygning, hvor der er oplevelser og overraskelser på alle etager. Bunden har mange smukke belægninger med overraskende mosaikker af blandede sten. I knæhøjde er der murede vandbassiner med mosbegroede sider og åkander flydende i smukke himmelspejlinger. I øjenhøjde er der mængder af stauder som frøstjerne, geranium, løvehale, mandstro, fingerbøl, aksbrandbæger og mange selvsåede kongelys og valmuer. Blomsterne opleves meget høje og nærværende, da mange af stierne er forsænkede.
Fra toppen af bakkerne er der nye kig til roser, der klatrer metervis op i træer og stativer. Stierne går gennem buer af rødbøg, smalle porte, snævre hulveje, en bred pergola med guldregn og op og ned ad bakker og trapper. Længere oppe kigger klematis ud gennem trækroner, træstammer har grøn pels af vedbend, og allerøverst, i havens loft, kan man nyde de smukke silhuetter af vindblæste fyrretræer mod himlen.
Det regnede under mit besøg i haven, så gæsterne brugte flittigt de grønne paraplyer, der står klar til udlån i »drivtårnet« ved havelågen. Regnvejr lyder måske ikke som det bedste vejr til havenydelse, men det er det. Farverne bliver meget intense i lyset fra en sommerbyge!
Haven i Hune hører til husene, og bygninger og have udgør en sjældent smuk helhed. Claus Bonderup har tegnet alle havens bygninger på nær Eriks hus og butikken, som var det oprindelige hus på grunden. Netop det hus måtte dog kamufleres med brændestabler ved væggene og en dækkende pergola med arkitektens trøst, førend arkitekten kunne leve med det. Det forstår man godt, når man oplever den høje æstetiske standard i husene fra Claus Bonderups egen hånd.
Den private bolig er en perle, som endda er bygget for den lave pris af 5.000 kr pr kvm. Bonderups mål var at tegne et smukt og funktionelt hus til en pris, alle kan betale. Og det er bestemt lykkedes. Huset er på 150 kvm med en indvendig loftshøjde på fire meter, så man kan ranke ryggen! Huset er også et eksempel på et hus tegnet til haven. Grundplanen er korsformet med døre ud til haven fra alle rum og masser af havekig mod syd, vest og nord. Husets vægge er pudsede lecablokke med tag af sorte pandeplader. Et genveksanlæg i loftet sørger for en lille varmeregning til trods for den store loftshøjde.
Inden huset blev bygget, blev der gravet ud til både hus og stier i haven. Den afgravede jord blev skubbet op i bakker og buler og blev straks plantet til for ikke at skride ned igen. De eksisterende træer blev beskyttet mod den opgravede jord ved hjælp af kasser rundt om stammerne. Træer tåler nemlig ikke at få jord lagt op ad stammen. Mange stier er i samme lave niveau som husene, og den romerske gydefornemmelse opstår blandt andet, fordi bedene hæver sig op langs med stierne. Det forsænkede gulvplan i haven betyder også, at man overhovedet ikke fornemmer de øvrige huse i kvarteret. Haven er som en hemmelig oase midt i et almindeligt parcelhuskvarter.
Planterne i haven er mangfoldige. Der er mange formklippede stedsegrønne, arkitektens fingeraftryk på planteplanen. Og der er rigtigt mange blomstrende planter, et udslag af Anne Justs store kærlighed til blomster. De ca. 15 forskellige haverum er i nogle tilfælde holdt indenfor en enkelt farveskala sammensat med sikker fornemmelse for farver af Anne Just. Den gule have ved indgangen var skøn i sommerregnen, hvor solen skinnede fra alle de gule blomster og blade. Andre haverum har en enkelt plantegruppe som tema, f.eks. rosentårnet, irisbakken og astersbakken.
Haven og husene i haven har Claus Bonderup og Anne Just overdraget til en fond. En donation på 2,5 mio. kr. fra Real Daniafonden har fremtidssikret fondens arbejde, så haven kan drives videre som hidtil. Fra denne sæson er det også blevet muligt at bo ved haven. Et af havens nabohuse, et klassisk parcelhus fra 70erne i gule sten og brunt træværk er blevet indrettet med 5 fem værelser til udlejning. Havehotellet kaldes det og er en hyggelig måde at bo på. Gæsterne får med i købet en enestående mulighed for at opleve haven, også udenfor åbningstiden.
»Det er dejligt, når haven summer af liv. Det var jo meningen med det hele,« siger Claus Bonderup.
»Og det er en stor tilfredsstillelse, at vi har 20-30.000 gæster hvert år her i haven. Jeg håber folk tager masser af inspiration med hjem – og bruger den. Alle kan jo gøre som os! Vi anede ingenting om haver, da vi begyndte. Alle drømmer om paradiset, hvorfor ikke skabe det?
boligen@berlingske.dk