FRI.dk siger godt nytår med et tilbud om at møde de ti kendte danskere, som fik flest klik på Berlingske Tidendes livsstilssite i året, der er gået.
Af Anne Funch
Onsdag 30. december 2009
Hvad læser danskerne egentlig på FRI.dk? Vi har gravet i statistikkerne og fundet årets ti mest læste portrætinterviews.
Fandt du for eksempel ud af, hvad der får tv-baronessen Caroline Fleming til at ligge på alle fire og gøre rent for almindelige mennesker, mens tv-kameraet snurrer?
Og fik du læst om dansk erhvervslivets gulddreng, direktøren og stifteren af Saxo Bank? Navnet er Kim Fournais. Succesfuld, anderledes, kompromisløs og stor tilhænger af de 7 dyder.
Måske havde du glemt Gitte? Den Gitte, som du aldrig nogensinde må kalde for Gitte Stallone, for så går hun. Siden hun var 16 år, har hun passet sit faste job, som udelukkende består i at være kendt.
Sammen med syv andre kendte danskere trak både Caroline, Gitte og Kim så mange læsere til FRI.dk, at de røg direkte på top-ti listen over de mest læste interviews i 2009.
Du kan læse - eller genlæse - dem her:
1. Hvad får tv-baronessen til at ligge på alle fire og gøre rent for almindelige mennesker?
Caroline Fleming: Baronessen med gummihandskerne
2. Han er én af gulddrengene i dansk erhvervsliv. Succesfuld, anderledes og kompromisløs som de færreste. Og så har han opskriften på succes.
Kim Fournais og de 7 dyder
3. Han er filmmanden med de sorgmuntre historier. Klovnen, provokatøren og anakisten, der bramfrit leverer semi-kærlige sandheder om danskerne.
Erik Clausen: Den liberale socialist
4. Hvorfor er det egentlig blevet okay at hade Charlotte Sparre? Mød kvinden, der er blevet beskyldt for at mænge sig med kongehuset og være en opkomling, der har droppet modeshows herhjemme.
Charlotte Sparre: Modebranchens mobbeoffer
5. Mød Martin Jørgensen efter 13 år i italiensk fodbold. Han er manden i lilla, der kan skifte bremser på en bus, ejer en Farrari Testarossa og drømmer om at lave olivenolie.
Martin på vej ud af fodboldtrøjen
6. For Gitte Nielsen er det et job at være kendt. Det eneste, hun har lavet siden hun var 16 år. Hun går, hvis du kalder hende for Gitte Stallone.
Gitte Nielsen: Et liv med tæsk og tv
7. Hver eneste dag drak skuespilleren Ole Thestrup en flaske Gammel Dansk og 30 bajere. Han drømte om at få et come back. Det har han fået og er i dag tørlagt.
Ole Thestrup: Jeg har drukket år af mit liv bort
8. Mød skuespilleren Ole Ernst i en dialog om at leve i nuet. Om at drikke for meget og om at frygte døden og jagte poesien.
Ole Ernst: Som en engel i hænderne på en barber
9. I 2005 gik skærmen i sort for den folkelige tv-værrt Henrik Dahl, der altid havde et spareråd på tungen. Efter længere tids humørsvingninger blev han erklæret for maniodepressiv.
Henrik Dahl var helt nede og helt oppe
10. Danmarks stærke man i Hollywood er ikke længere så stærk. Kroppen er nedslidt efter utallige stunts og et liv, der i flere år foregik med anabolske steroider som brændstof.
Sven-Ole Thorsen: Stærk mand med nye hofter