"Lad mig her gøre det klart, at hybridbiler alene er designet med henblik på at malke skyldbevidstheden blandt de selvfede og de tåbelige."

 

• Udskriv
• Send
• Facebook

Flere billeder

Se også

• Koldskål med hybenrose-sirup
• Lakridsiscreme
• Citronsorbet
• Tre lækre sommerdesserter
• Holdt første bryllup hemmeligt i 12 år
• Chris MacDonald: LV = Lortet Virker

Tema

• Jeremy Clarksons dusin 2009
• Clarkson: Panamera er... tudegrim
• Clarkson: Mest mulig sportsvogn for pengene
• Clarkson: Lamborghini - nu med en snert af tysk
• Clarkson: Når det gælder Jaguar, er jeg forfærdelig
• Når mærket er Alfa og Omega
• Jeremy Clarkson: Træls Passat med godt legetøj
• Clarkson: Smart og uduelig elbil
• Clarkson: Årets bil tumler fornøjet omkring
• Biler er sex, kunst og kærlighed
• Se flere artikler fra dette tema

Af Jeremy Clarkson
Mandag 15. juni 2009

Meget er blevet sagt og skrevet om Insight, Hondas nye, billige hybrid. Vi har fået at vide, hvor meget CO2, den udsender, hvordan instrumentbrættet indbyder til mådeholden kørsel ved at lyse grønt, når man træder let på gaspedalen, og hvordan den er altings jomfruelige morgengry. En ny dags begyndelse.

Men indtil videre har vi ikke hørt så meget om, hvordan den er som bil – som et redskab til at fragte dig og dine venner og dine ting fra sted til sted.

Læs alle Clarksons klummer på fri.dk/clarkson

Men her kommer det. Den er rædselsfuld. En plage af bibelske dimensioner. Muligvis den værste nye bil, man kan købe for penge. Det er den første bil, jeg nogensinde har overvejet at bugsere ind i et vejtræ med vilje blot for at undgå at køre i den længere.

Det største problem – og det har taget mig et stykke tid at erkende dette, da alle de andre problemer er så enorme og kræftagtige – ligger i gearkassen. Af årsager, som kun ingeniørerne på Honda kan vide af, er Insight udstyret med noget, som kaldes konstant variabel transmission (CVT).

Det fungerer ikke. Træder man højre fod ned i en normal bil, stiger omdrejningstallet i takt med farten. I en bil med CVT stiger omdrejningstallet hurtigt, og så følger farten efterhånden efter. Det føles som om, koblingen smutter. Det føles rædsomt.

Og lyden er endnu værre. Hondaens benzinmotor er en meget skrabet, brøstfældig økonomiklassemotor på 1,3 liter, og den giver ved høj fart en lyd fra sig, som er værre end sidemandens grædende spædbarn i flyet. Det er værre end den lyd, din faldskærm giver fra sig, når den nægter at folde sig ud. Oprigtigt talt, for at få en forestilling om, hvor rædselsfuld lyden er, bliver du nødt til at køre hunden gennem pålægsmaskinen.

Og dér sidder du så med en motor, der er ved at skrige hovedet i stykker på dig, du bløder fra ørerne, og du kører kun omkring 46 km/t, for det er sådan cirka tophastigheden, og her ville du være undskyldt, hvis du tænkte, at nu kan det da ikke blive værre. Men det kan det, for på dette tidspunkt kører du over en lille sten på vejen.