»Rustikke grøntsager betyder, at de er håndskårne. Med deres forskellige størrelse og skæve snit ser det ud som om, kunden selv har stået derhjemme og snittet dem. Det kan mange godt lide,« fortæller Jan Pedersen, direktør for Lammefjords Grønt. ( Foto: Niels Ahlmann Olesen )

Danskerne tager i stigende grad nemme og sunde færdigretter og –produkter til sig. Manglende tid, en øget accept af færdigmad og en hel generation af unge, der ikke har lært at lave mad, er nogle af forklaringerne.

Af Christian Nørr
Tirsdag 19. januar 2010

Ved et bord i Fårevejle, langt ude i Odsherred i Nordvestsjælland, står fire kvinder og skærer grøntsager i et rasende tempo. Gulerødder, rødbeder, selleri, løg, peberfrugter. Iført hårnet og hvide kitler snitter de sig igennem det ene bjerg af grønt efter det andet.

Læs også:
Her er de nye mad-trends i 2010
Mormormad og enkel sundhed vinder frem
 
På væggen bag dem er opskrifterne på ratatouille og rodfrugter skrevet med blåt på en stor opslagstavle. I hallen ved siden af er de første alu-bakker ved at blive pakket. »Rustikke rodfrugter« står der på dem. Friske grøntsager pakket i engangsemballage med lidt film over. Vasket, skåret og pakket, så det er nemmest muligt for den travle børnefamilie eller karrierekvinden, der kommer sent hjem, at lave mad og leve sundt.

»Rustikke grøntsager betyder, at de er håndskårne. Med deres forskellige størrelse og skæve snit ser det ud som om, kunden selv har stået derhjemme og snittet dem. Det kan mange godt lide. Så kan de servere dem lørdag aften, når de har gæster – og de behøver ikke engang fortælle, at de har købt dem færdigsnittet og kun skulle tænde ovnen,« fortæller Jan Pedersen, direktør for Lammefjords Grønt, der er Danmarks største producent af nemme og sunde færdigprodukter – det såkaldt convenience – på grøntområdet.

For ti år siden startede Lammefjords Grønt med ét produkt på hylden – snackgulerødder – siden er produktionen af »vasket, skyllet og klar til brug« gulerødder, suppeblandinger, pakker med rodfrugter, ratatouille, snittet grønt og færdige salater væltet ud på det danske marked.

I hvor store mængder er en hemmelighed. Konkurrencen fra udlandet er stor, så den slags tal holdes tæt ind til kroppen i det nordvestsjællandske, men landmand og gulerodsvasker, Ole Jensen Egedal, der samtidig er bestyrelsesformand og en af ejerne bag convenience-satsningen, løfter alligevel lidt af sløret for, hvordan udviklingen har været:

»Der kører 6.000 tons gulerødder igennem her om året. Godt 25 tons sender vi hver uge til Lammefjords Grønt. For ti år siden var vi nogle stykker, der tog til England og Skotland og så, hvordan de solgte små snittede og vaskede gulerødder i supermarkederne. De gik som varmt brød. Vi tænkte: »Det eventyr vil vi også være med i.« Så vi startede op, da vi kom hjem. Det er gået meget frem, siden vi sendte den første pose snackgulerødder af sted for ti år siden, men vi havde troet, det ville gå stærkere. Danskerne har været længe om at falde til patten, men vi er fortrøstningsfulde. Stadigt flere får travlt og har ikke tid til at lave mad, der bliver flere singler i Danmark, og mange har ikke noget imod at få lidt hjælp i køkkenet. Ikke mindst på Sjælland og i de større byer. Vi sælger 70 procent af vores produkter i Østdanmark. Jyderne er mere interesserede i tre kilos økonomiposer med hele gulerødder, de selv skal skrælle.«  

Markedet for convenience-produkter er nærmest eksploderet de seneste ti år på verdensplan. Over det meste af verden er efterspørgslen efter nemme og hurtige madløsninger vokset. Hvor det i starten ikke betød så meget med sundhed, det ernæringsrigtige indhold, emballage og bæredygtighed, er en stadigt større del af markedet flyttet fra det traditionelle fastfoodmarked til sundere og mere sofistikerede løsninger.

Business Insights, der er et af verdens største analysebureauer, anslår i sin seneste rapport, at convenience-markedet i Europa og USA er på 348 mia. dollars og i fortsat vækst på trods af økonomisk afmatning.

Rapporten slår ligeledes fast, at de vigtigste trends på conveniencemarkedet i disse år er: Tilberedelsestiden (det skal være nemt), muligheden for at transportere varerne (on-the-go), sundhed, nydelse og bæredygtig emballage.

I Danmark vurderer brancheorganisationen DI Fødevarer – bl.a. på baggrund af tal fra Horesta – at danskerne spiser for godt seks mia. kroner fastfood om året. De klassiske fastfoodrestauranter taber imidlertid terræn og er på otte år gået 16 procent tilbage. Omsætningen er primært flyttet til nye conveniencebutikker og de store supermarkedskæders salg af sunde og færdige fødevarer.

Læs også:
Her er de nye mad-trends i 2010
Mormormad og enkel sundhed vinder frem

»Det sunde conveniencemarked har været i hastig udvikling de seneste år i Danmark. På baggrund af egne og andres undersøgelser vurderer vi, at der bliver solgt for en halv mia. kroner af det, vi kalder sund convenience årlig. Potentialet er langt større, men det har knebet med udbuddet indtil nu. Producenterne og detailhandelen er imidlertid ved at komme efter det, og der er ingen tvivl om, at udbuddet vil vokse de kommende år. Driverne i den udvikling bliver danskernes fortsatte manglende tid, fokus på sundhed og bæredygtighed, de unges manglende færdigheder i et køkken og tilsvarende udviklede og naturlige forhold til takeaway,« siger Lise Walbom, chefkonsulent i DI Fødevarer.