Søg
 
Mad og Vin RSS |  Hvad er RSS?

Mad og Vin 

Man mæsker sig

Der er et stort udvalg af øl fra hele verden på BrewPub, men også mikrobryggeriets eget ferske, upasteuriserede og ufiltrerede øl i tankene .

Der er et stort udvalg af øl fra hele verden på BrewPub, men også mikrobryggeriets eget ferske, upasteuriserede og ufiltrerede øl i tankene . ( Claus Bjørn Larsen )

I serien om ølrestauranter er vi kommet til københavnske BrewPub, hvor maden for alt i verden ikke må smage af øl, men øllet helst skal smage godt til maden.

 

Af Marcus Aggersbjerg
Lørdag 02. august 2008


Min ølrejse lakker mod enden. Det sker i næsten bogstavelig forstand og på den mest naturlige måde, turens formål taget i betragtning. I en baggård i indre København sidder jeg med brosten under fødderne og kigger på et ølkort, der ligner programmet for en festlig aften hos Danske Ølentusiaster. Et sted derude mellem støjen fra hovedstadens myldretrafik og duernes kurren falder rådhusklokkerne i slag, og på anbefaling af værterne fra BrewPub slår jeg mig på husets ølbraiserede svinekæber og takker ja til brygmester Hans-Ole Kraglunds seneste bud på en amerikansk IPA.

Vi danskere er ofte blevet beskyldt for at være konservative øldrikkere, der stædigt holder fast i, at tørst bedst slukkes med »to kolde« fra kassen, men i dag fortæller statistikkerne en anden historie. Med over 100 mikrobryggerier er vi det land i verden, der har flest bryggerier per indbygger, og det er vel at mærke bryggerier, som for størstedelens vedkommende kører en fornuftig forretning. Noget tyder på, at forbrugerne har fået øjnene op for, at øl er andet end ligegyldige pilsnere og spritspændte guldøl. Ikke mindst her i København, hvor mange af landets nye øl bliver sat til livs.

Men ét sted halter vi stadig bagefter. Når det handler om at kombinere øl og mad, er vi stadig famlende amatører i forhold til mange af de andre store ølnationer. Hvor vinen for længst er indarbejdet i køkkenrutinerne ude i landets restauranter, kniber det mere med at få øllet med, og det er stadig et mindretal af den hjemlige kokkestand, der for alvor ved, hvordan man får mad og øl til at spille sammen.

Set i det lys ligner det umiddelbart et lykketræf for den københavnske ølrestaurant, BrewPub, at man for et par sæsoner siden fik overtalt Carsten Hughson til at røre i gryderne i Vestergade. Dengang havde den unge køkkenchef allerede en længere karriere som hjemmebrygger og inkarneret ølentusiast bag sig, og han var helt med på, hvad øl og mad kan sammen, hvis man griber udfordringen rigtigt an:

»Jeg har altid brugt øl til at skabe balance i maden. Vin bliver ofte for dominerende, øllet derimod kan løfte den samlede smag uden at efterlade én med følelsen af, at tingene smager af øl,« som Carsten Hughson selv forklarer, mens vi venter på svinekæberne.

Den københavnske ølrestaurant insisterer således på at bevise, at maden på en ølrestaurant ikke behøver at smage af øl. På BrewPub bruges øllet på linje med de øvrige råvarer til at bidrage til en samlet smagsoplevelse. Eller sagt mere direkte: Der bruges kun øl i maden, hvor det skaber balance gennem f.eks. bitterhed, sødme og fylde.

»Øl skal ligge som en undertone, som et ekstra krydderi. Det er vigtigt med balance. Det er ikke meningen, at maden skal smage af øl. Den skal først og fremmest smage godt sammen med øl. Der er stor forskel på de to ting,« siger BrewPubs direktør og tidligere håndbrygger Jens Mortensen, der i sin tid var med til at tegne de første skitser til den københavnske ølrestaurant.

Foruden den færdige øl bruger køkkenet ofte også urten (den ugærede øl) til at lave glace og marinader af, ligesom der anvendes forskellige råvarer fra bryggeriet i både forarbejdet og den rå form – f.eks. indgår masken (det maltede korn, efter at man har mæsket i brygprocessen) i alle husets brød.

»Det er oplagt at bruge råvarer fra selve ølproduktionen, når nu man har muligheden. Det er dét samspil, der for alvor gør en ølrestaurant interessant. På den måde kan vi lave noget, som almindelige restauranter uden bryggeri ikke kan,« forklarer Carsten Hughson.

Køkkenchefen lader sig typisk inspirere af de øl, der er på hanerne og de nye øl, der kommer til i en lind strøm fra bryggeriet i gården over restauranten. Enten ved at lade øllet indgå i de enkelte retter eller ved at udarbejde retter, der smagsmæssigt kan supplere den enkelte øl. Men inspirationen går begge veje. Således giver køkkenet også input til smagsnuancer i nye øl, der vil klæde maden.

»Det handler om at give gæsterne den stærkest mulige oplevelse af, hvad moderne, dansk mikrobrygget øl og mad kan udrette i fællesskab, hvis de får lov til at arbejde sammen,« siger køkkenchefen.

Men hvad er forskellen på en restaurant med et stærkt ølkort, og en restaurant med eget bryggeri i huset? Det er direktøren, der svarer:

»Den væsentlige forskel er vel, at vores øl er fersk, det er upasteuriseret og ufiltreret. Det fås simpelthen ikke friskere, og det er især tydeligt i humlestærke øl som f.eks. IPA, fordi aromahumlen typisk er i øllet i tre-seks uger, inden den begynder at flade stille og roligt ud,« siger Jens Mortensen.

»Og har man engang smagt frisk hvedeøl op mod en ditto på flaske, er man ikke i tvivl om forskellen. Det er to vidt forskellige øl. Den friske hvedeøl dufter jo nærmest af skumbanan og har en friskhed og en aromafylde i smagen, som er umulig at fastholde på flaske.«

I den forbindelse er det lige værd at minde om, at det ikke er alle flaskeøl, der mister livskraften med alderen. Flertallet af de alkoholtunge flaskeøl, som mange af de klassiske belgiske øl, smager faktisk bedre, jo længere tid de ligger.

Eller som BrewPub-direktøren udtrykker det:

»De fleste øl med alkoholprocenter på over syv bliver bedre af at lagre. Prøv at købe en kasse Carlsberg 47 og gem den i kælderen i et år, det er en helt anden og meget bedre øl. Men da vi meget sjældent laver så stærke øl, bliver vi ikke ramt på den front.«

En anden fordel ved at have bryggeri og restaurant samlet under samme tag er historien omkring øllet. En stor del af oplevelsen af en øl er, ligesom med vin, den historie, som knytter sig til indtagelsen. Enhver der har været på sommerferie i Provence og har købt fem liter af den lokale vinbonde ved, at vinen smager noget anderledes, når den bliver serveret i en lejlighed på Nørrebro.

»Tingene hænger sammen, man kan ikke holde stemningen og den rene nydelse adskilt. Det betyder meget for den samlede oplevelse, at øllet bliver lavet på stedet, ligesom det også betyder noget, hvilke glas øllet serveres i, hvordan det bliver serveret, og hvordan man bliver guidet af tjenerne. Derfor gør vi også meget ud af at uddanne vores personale. Det betyder ikke, at de prædiker for gæsterne, vi skal ikke rynke på næsen af folk, der aldrig har prøvet andet end Hof og Grøn Tuborg. Vores passion for godt øl skulle gerne afspejle sig i mødet med gæsterne, omvendt skal vi også tage ansvaret på os og vise folk, at vi ved noget om at sætte øl og mad sammen,« siger Jens Mortensen.

I sidste ende handler det om at få tingene til at spille sammen og ikke kæmpe mod hinanden. Der er retter, hvor øl bare er bedre til mad end vin, som BrewPubs direktør ganske rigtigt konstaterer:

»Gule ærter og beaujolais bliver aldrig gode venner, ligesom stegte sild og rioja altid vil være et kulinarisk selvmål! Der er nok eksempler på ting, der misklæder hinanden. I årevis har jeg kæmpet en sej kamp for at overbevise min familie om øllets velsignelser. I mange år købte min gamle mor altid en dyr bordeaux til juleaften, som hun serverede til anden, og sidst på aftenen fik folk så stukket en billig gå-hjem-øl i hånden. Hvorfor ikke gøre det omvendt og servere en kraftig, mørk øl til maden og gemme vinen til efter gaverne, hvor smagsløgene igen er faldet til ro. På den måde får man meget mere ud af indholdet i begge flasker. Det er sådan, tankegangen gerne skulle være på en ølrestaurant.« n




0 kommentarer| Skriv en kommentar 

Indsend kommentar

Fornavn*
Efternavn*
Adresse*
Postnummer*
By*
E-mail*

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.
Hjemmeside
Emne

Kommentar*
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <img>

Yderligere information om inddataformater

Indtast de tegn du kan se på billedet ovenfor. Hvis du ikke kan læse dem - så klik på GEM - så vil der fremkomme et nyt billede.

 


Annonce


Top ti på FRI




Wilbek: Derfor skal du gøre en forskel

I en ny bog giver Ulrik Wilbek danskerne en ordentlig opsang og opfordrer os alle til at gøre en forskel. Læs her hvilke tre parametre, han mener er afgørende for, at man kan gøre netop det. Læs mere


Dramatisk indblik i høstplukkernes sexliv

Den klassiske Médoc-pilgrimsrejse fører os til Margaux – hvor vi møder en cocktail af lige dele feminin finesse og arrogance, men også et barsk indblik i høstplukkernes dagligdag. Læs mere


Opsang til kvinder i 30'erne

De skal slappe lidt mere af, mener (mandlig) parterapeut. Kvinder i 40'erne har det meget sjovere.... Læs mere


Badass Rollergirls

En af verdens hurtigst voksende græsrodssportsgrene lige nu er Roller Derby, der dyrkes af modne kvinder verden over. Læs mere


Ligger du under for myterne om parforholdet?

Læs mere


Sådan vækker du din indre erotiske kvinde

Reflekterer dit spejlbillede en sensuel kvinde, som dyrker lidenskaben, lysten og erotikken? Måske ikke, men hun findes med garanti inde i dig.... Læs mere


Helenas forførende formkurve

Se billedserien af Helena Christensen som model for avantgarde-undertøj. Læs mere


Medina som fotomodel

Popstjernen poserer for Reebok - se billederne her. Læs mere


Læs om vinen

Søg

Find opskrifter

Hvilken ret vil du gerne lave?

Søg

Tøm køleskabet...

Vil du indsnævre din søgning?

Søg




 

Sjælden sex i mange parforhold

39 pct af danskere med en fast partner har sex en gang om måneden eller sjældnere, viser undersøgelse. Læs mere

Opsang til kvinder i 30'erne

Kvinder i 40erne er sjovere og mere afslappede end kvinder i 30erne, mener forfatteren til en ny bog om parforhold. Læs mere

Kvinder vil lære at score som mænd

Bænkevarmer i nattelivet. Nej tak, lyder det fra danske kvinder. De vil have vil have kærlighed ved første score-trick. Kønsforsker hylder udviklingen som seksuel ligestillng. Læs mere

 

FRI's forside har mere at byde på...

 

FRI lige nu

Lanvin designer for H&M

Et af verdens mest anerkendte modehuse gæstedesigner for H&M i forbindelse med en ny kollektion til både damer og herrer. Læs mere


Danske mænd: Vi gør det bedst selv

Kønsrollerne stortrives, når det gælder gør-det-selv-arbejde i hjemmet. Ikke engang grunden til at gøre det selv, er kønnene enige om. Læs mere


"Mors dreng" er mest sund

Har du haft et nært forhold til din mor som barn? Så har du sikkert lettere ved at åbne dig og give andre mennesker adgang til dine følelser. Derfor er "mors dreng" mere sund, end ham, der ikke har haft et tæt forhold til mor, konkluderer ny forskning. Læs mere


En villa der hilser på udsigten

Kan man bygge et hus i Sydfrankrig, inspireret af dansk design og arkitektur, med input fra skibsbyggeri, og samtidig være tro mod de traditionelle sydeuropæiske materialer? Det lykkedes for Inge With og Kurt Burmeister Eriksen, som undervejs lærte at rense luften med et godt skænderi med håndværkerne. Læs mere

Tættere på fiskeoliens hemmelighed

Et forskerhold har via dyreforsøg fundet en del af forklaringen på, hvorfor fiskeolie er godt for så mange ting. Læs mere


Det' Famo godt!

Famo Metro er den tredje restaurant i Famo-familien, og stilen er stadig ærkeitaliensk. Morten Kaltoft ruller sig ud med hjemmelavede ravioli. Her giver han de bedste tip fra sig. Læs mere



Derfor dyrker kvinder sex

Ny bog konkluderer, at der er 237 grunde til, at kvinder dyrker sex. Og de handler langt fra alle om ren og skær kærlighed. Læs mere



Derfor skal du skrive kærestebreve

Vi er for dårlige til at fortælle om vores følelser til den, vi elsker. Det mener to journalister, som har sat sig for at lære os at skrive kærestebreve, så vi kan få passionen ind i hverdagen. Læs mere


Billedserie

Flere serier

BMINTERN - Farver i boligen Her er maleriet, der inspireret farvesammensætningen til køkkenindretningen. (Foto: Lars Kaslov)Naturen som inspiration. Naturen er et oplagt sted at finde inspiration, for ingen er bedre til at sammensætte farver, så det ser helt rigtigt ud. Her er det eksempelvis en orange og sort sommerfugl, der er landet på en intens lillafarvet sommerfuglebusk med grønt i baggrunden, der har dannet grundlag for farvevalget i arbejdsværelset. Læg mærke til, at den mest dominerende farve også er den mest dominerede nuance i indretningen, dernæst den lilla og til sidst de orange og sorte toner gengivet i henholdsvis kufferter og billedrammer. Sølvfarvede reoler fra Montana, spejl fra Kartell og arbejdsstol fra Vitra/Paustian, Gulvtæppe fra firmaet Poemo. (Foto: Lars Kaslov)Her er fotografiet, der har inspireret til farvesammensætningen i arbejdsværelset. (Foto: Lars Kaslov)Få, men virkningsfulde midler. I badeværelset med helt hvide vægge og en sandstensbeklædt flisevæg er det så som så med farver, men at der ikke skal så meget til, er dette eksempel et godt bevis på. Her er farveklatterne, der virkelig træder tydeligt frem, skabt ved hjælp af nogle få virkemidler som en stol i farvet glasfiber, et stort spejl med en kraftig gul plastramme samt farveklatter fra diverse hårprodukter. Stol og spejl er fra Thorsen Møbler. (Foto: Lars Kaslov)Som en fisk i vandet. I køkkenet her er akvariets græsgrønne baggrund også brugt som baggrund for et stort billede, hvor nogle af fiskenes mange farver går igen. Sort eller en meget mørk brun er også en del af farveholdningen i akvariet, og i køkkenet er den dels brugt på den ene væg og dels i form af et wengébejdset trægulv. Billedet i baggrunden er et fotografi, der er forstørret op på et lærred. Fra Illux. (Foto: Lars Kaslov)En myriade af fisk. (Foto: Lars Kaslov)Tone i tone. Vil du have en stueindretning, der virker harmonisk og rolig, skal du gå efter en farveskala, der ligger tone i tone, altså hvor farver indbyrdes har samme styrke. Her er stuens farvesammensætning ført videre op i det store oliemaleri, men det kunne sagtens have været omvendt – nemlig at sofaen, stol og bord var købt efter farverne i maleriet. Rødlig læderstol fra Montis er ligesom sofabord og sofa fra 3 Falke Møbler. (Foto: Lars Kaslov)Fra blomsterbuketten En af de bedste inspirationskilder til at finde den perfekte farvesammensætning er blomsterbuketter. Igen gælder det om at knibe øjnene halvt sammen, så buketten bliver en anelse sløret. På den måde træder farvernes indbyrdes styrke tydeligt frem. Nogle gange er det ikke nødvendigt at følge inspirationskilden slavisk. Foretrækker du den rosa nuance fremfor den grønne, skal du naturligvis bruge den på de store flader. Sammenblandingen af rosa, grøn og lilla var måske ikke lige det, de fleste ville vælge, men her i den lille spisestue fungerer systemet også i praksis. (Foto: Lars Kaslov)Buketten spiller i rosa, grøn og lilla. (Foto: Lars Kaslov)Pigen med den orangerøde bluse, der står og læner sig op ad en mørk vægflade i maleriet til højre, er næsten slavisk brugt som gennemgående farvepalet i denne lejlighed. (Foto: Lars Kaslov)De havde styr på det i 1700-tallet. I en ældre og fredet ejendom i det indre København har museumsfolk »kradset« lidt i lakken og tilvejebragt de mange forskellige lag maling, som træværket har været malet med gennem tiderne. Prøven har beboerne ladet stå og efterfølgende brugt den som inspiration til lejlighedens farvesammensætning. Tilbage i 1700-tallet må de åbenbart også have haft god forstand på farvernes virkning i forhold til verdenshjørnerne, idet de lyse pastelnuancer passer fint til stedet, især fordi rummene er orienteret mod øst, hvor der er masser af hvidt i morgenlyset. (Foto: Lars Kaslov)Her ses de mange forskellige lag maling, som træværket har været malet med gennem tiderne. (Foto: Lars Kaslov)Sort fremhæver farverne. Vil du have de stærke farver til at gløde ekstra meget, skal du blot sørge for, at baggrundsfarve er sort. De farvede Rolf-lysestager ville slet ikke fremstå så farvemættet, hvis de havde stået på et hvidt bord med en hvid væg i baggrunden. Lysestagerne er fra Raun. (Foto: Lars Kaslov)Hold øjnene åbne.Inspirationen til farver kan hentes mange steder fra, og det behøver ikke altid at handle om de skrappe farver. Her er et køkkenalrum farvelagt efter de tørrede frugter i vindueskarmen. (Foto: Lars Kaslov)Hold øjnene åbne. Inspirationen til farver kan hentes mange steder fra, og det behøver ikke altid at handle om de skrappe farver. Her er et køkkenalrum farvelagt efter de tørrede frugter i vindueskarmen. (Foto: Lars Kaslov)Kontrast der gnistrer. Komplimentærfarver er altid et fantastisk virkemiddel, for når modsætninger mødes, kan et rum få så meget liv og karakter, at det næsten slår gnister. Se bare på dette super hightech køkken med et aluminiumsfarvet ydre og et skrigorange indre, der virkelig danner skarp kontrast til den græsgrønne baggrund. Køkkenet er fra Haus og endevæggen er lavet ved hjælp af en selvklæbende fotostat fra firmaet Tapetforum. (Foto: Lars Kaslov)Farver på hylden. Boligen kan tilføres farver på mange måder, endda helt uden brug af pensel og maling. Har du nogle åbne hylder i dit køkken er det et oplagt sted at udstille de mest farverige ting, som for eksempel tedåser og farvet porcelæn. (Foto: Lars Kaslov) . (Foto: Jeppe Bøje Nielsen) (Foto: Jeppe Bøje Nielsen). (Foto: Jeppe Bøje Nielsen). (Foto: Jeppe Bøje Nielsen). (Foto: Jeppe Bøje Nielsen). (Foto: Jeppe Bøje Nielsen). (Foto: Jeppe Bøje Nielsen). (Foto: Jeppe Bøje Nielsen) (Foto: Jeppe Bøje Nielsen). (Foto: Jeppe Bøje Nielsen) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) Der er dyb koncentration i showroomet på Nørrebro. (Foto: Morten Germund)Hele kollektionen er linet op, så modellerne kan komme til fitting inden showet. (Foto: Morten Germund)Sassie Baré tager en tiltrængt pause, inden det går løs igen. (Foto: Morten Germund)En smuk, tårnhøj model bliver stylet af Sassie Baré. (Foto: Morten Germund)Det er tredje gang, Sassie Baré arbejder sammen med Susanne Rützou i forbindelse med en modeuge. (Foto: Morten Germund)Susanne Rützou og Sassie Baré prøver at beslutte, hvilke bukser modellen skal have på til den blå trøje. (Foto: Morten Germund)Et tørklæde bindes om modellens hofter. (Foto: Morten Germund)Det er ikke kun tøjkollektionen, men også skoene, der er vigtige for helhedsindtrykket. (Foto: Morten Germund)Susanne Rützou er begejstret for samarbejdet med den anerkendte stylist.Sassie Baré fik allerede som 17-årig at vide af magasinet Covers Malene Malling, at hun havde god stil. Det har hun stadig. (Foto: Morten Germund)Der lægges de sidste hænder på værket. (Foto: Morten Germund) Lagerhallen i de gamle Carlsberg-bygninger bugner af genbrugstøj og -varer. (Foto: Morten Germund)Langs væggene ligger der bunker af forskelligt second hand-tøj. (Foto: Morten Germund)Simon Rasmussens modepraktikanter hjælper med at få de sidste design-detaljer på plads. ( Foto: Morten Germund)Et par udtrådte D&G-sko udstyret med en gang gaffatape og en stak amerikanske matadorpenge. (Foto: Morten Germund)Simon Rasmussen er spændt på snart at skulle fremvise den samlede kollektion for modebranchen. ( Foto: Morten Germund)Symaskinerne summer på livet løs i tappe-hallen. ( Foto: Morten Germund)De færdige kreationer må endnu ikke afsløres. Overraskelsesmomentet er en nødvendig del af de forskellige modeuge-shows. ( Foto: Morten Germund)Simon Rasmussen inspireres af gadens liv - af de skæve linjer. ( Foto: Morten Germund)De sidste nåle sættes i tøjet. ( Foto: Morten Germund)Hele kollektionen består af genbrugstøj, som er re-designet. ( Foto: Morten Germund)NyTap er endnu mennesketom, men fredag inviteres modebranchen indenfor til stort modeshow. ( Foto: Morten Germund)Der er sommerfugle i maven, men Simon Rasmussen frygter kun én anmelder - sig selv. ( Foto: Morten Germund) Kaare Sølvsten foran sit elskede sommerhus, der har været familiens ejendom siden 1961, og som netop har gennemgået en totalombygning og udvidelse. (Foto: Lars Kaslov)Når vejret viser sig fra sin bedste side, leves livet på den store træterrasse, der ligger på husets sydside. Mod nord og mod øst er der ligeledes lavet et par mindre terrasser, så man hele tiden har mulighed for at finde læ. (Foto: Lars Kaslov)På grund af det meget skrånende terræn får man her et godt indtryk af, at huset virkelig er placeret øverst på en knold. (Foto: Lars Kaslov)Køkkenet er super enkelt opført med elementer fra HTH. Husets døre er alle lavet som skydedøre for at udnytte pladsen optimalt. Til højre for køkkenet ses indgangen til gæsteværelset. (Foto: Lars Kaslov) (Foto: Lars Kaslov)Kaare Sølvsten er ud over at være uddannet arkitekt også møbelsnedker og indretningsarkitekt, hvilket hans eget sommerhus er et godt bevis på. Her optræder italienske designermøbler side om side med bl.a. hans eget sofabord, der tilsammen giver det langstrakte rum et sofistikeret udtryk, der ligner alt andet end en sommerhusindretning. (Foto: Lars Kaslov) (Foto: Lars Kaslov) (Foto: Niels Ahlmann Olesen )Spiseafdelingen ligger fire trin oppe, så familien har fået udsigt til havet. (Foto: Niels Ahlmann Olesen)Resten af stuen og køkkenet har højt til loftet, som går til kip. Hele huset er indrettet med arvestykker og møbler og nips, som Lise Lotte Norup har fundet rundt om på loppemarkeder. (Foto: Niels Ahlmann Olesen)Den flotte store porcelænskakkelovn kan varme hele huset op. (Foto: Niels Ahlmann Olesen)Det sorte træhus ligger på en stor naturgrund. Kun græsset foran slås en gang imellem. (Foto: Niels Ahlmann Olesen )Der er terrasser rundt om hele huset, så man kan finde sol, skygge eller læ alt efter, hvordan vejret er. (Foto: Niels Ahlmann Olesen) (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen )På terrasserne rundt om huset står Lise Lotte Norups havemøbler af eget design. De bliver produceret i Lithauen og solgt via hendes hjemmeside norupdesign.dk (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen )Lise Lotte Norup nyder udsigten ud over Nyrup-bugten fra den store terrasse, der lige som spiseafdelingen ligger højere end resten af huset. (Foto: Niels Ahlmann Olesen) Indendørs: Et rum, køkken og bad - på 15 kvm. (Fotos: Kitt Andersen og addaroom)Sådan kan sommerhuset også sættes sammen (Fotos: Kitt Andersen og addaroom)Og sådan ... (Fotos: Kitt Andersen og addaroom)Og sådan. (Fotos: Kitt Andersen og addaroom)Udekøkkenet fungerer som en integreret del af sommerhuset og er bygget sammen med terassen. Bordet i udekøkkenet (Fotos: Kitt Andersen og addaroom). (Fotos: Kitt Andersen og addaroom)