Det er i dette køkken, hvorfra Nanna Simonsens verden går. Ovnen er i bedste mormor stil stort set altid varm. Madskribenten bager selv alt sit brød og det er ikke for romantikkens skyld. - Brødbagning er en produktion. Heldigvis har jeg lært mig at time ovnen, så jeg kan sætte rugbrød i ovnen ind om aftenen, hvorefter oven selv tænder i løbet af natten og slukker, når brødet er klar, fortæller Nanna Simonsen ( Foto: Christian Als )

Der bliver snakket meget i Nanna Simonsens køkken. For ifølge madskribenten er god mad det bedste startskud på gode samtaler.

 

• Udskriv
• Send
• Facebook

Billedserie

Nanna Simonsens køkken

Yndlingsgrejet: min sautøse med buler og slid. En sautøse er en pande og en gryde i et. Hvor en sauterpande har lige sider og den her skrå sider, hvilket gør at dampen forsvinder. Det gør den specielt god til at sautere og stege langsomt i. ( Foto: Christian Als)Ja, jeg har mange knive og jeg bruger de fleste af dem. Skarpe små urteknive har det med at gemme sig og blive væk, så dem kan man aldrig få for mange af. (Foto: Christian Als) Røremaskinen står klar til brug (Foto: Christian Als) . ( Foto: Christian Als) . ( Foto: Christian Als)

Se også

• Smørrebrødskongens køkken
• Sexede dråber fra Champagne
• Laks på bål
• Se konditorens nye lækre landkøkken
• Danske stjernekokke på visit i Estland
• Weekendmad: Kalvekoteletter, tomatrisotto og melonsalat
• Ravioli med pancettafyld
• Weekendmad: Brisler, skrubber og flødeboller
• Flødeboller
• Fjordskrubbe med lun agurkesalat

Af Julie Vöge
Tirsdag 13. oktober 2009

»To minutter før du kom, halede jeg lagener ind fra tørresnoren. Det lignede altså en napolitansk baggård,« siger Nanna Simonsen.

Se flere billeder i galleriet til højre.

Væk er lagnerne og Napoli, men den brostensbelagte gård tæt på Christiansborg er nu meget stemningsfuld alligevel. Det samme er Nanna Simonsens køkken, der har en italiensk eller i hvert fald sydlandsk stemning over sig.

Her er ikke skyggen af hvidt og strømlinet samtalekøkken med så meget plads, at selv den mindste teske er gemt af vejen. I stedet hænger potter og pander langs væggen side om side med en tallerkenrække fuld af fine fade.

Læs også:

Smørrebrødskongens eget køkken

Konditorens nye lækre landkøkken

Her er åbne og lukkede skuffer mikset lige så uhøjtideligt som de forskellige bøger og kort af ældre dato, der pryder vægge og hylder. Det her er et køkken, der ikke lader sig bestille på en eftermiddag. Men hvor hvert enkelt piskeris, kogebog med æselører og ridse på en skuffefront er kommet til, fordi der ligger arbejde, handling og følelser bag.

Vant til skønhedsfejl

Grundelementerne i køkkenet kom til for 20 år siden, da Nanna Simonsen flyttede ind i den københavnske lejelejlighed.

»Dengang syntes jeg, at det var super smart at få sat fliserne bag komfuret op på skrå. Det er jo bare ikke en meter moderne længere, men jeg kunne ikke drømme om at lave det om,« siger hun.

Det samme gælder egentlig træbordpladen, som hun længe har været irriteret på, fordi den har det med at blive sort og frønnet omkring vandhanen. Men Nanna Simonsen er ikke typen, der lige flår fliser og bordplade ned og ud, hvis nu tingene trods alt fungerer.

Hun passer på sine sager og har forlængst vænnet sig til skønhedsfejlene i sit køkken. Her laver hun mad, finder på nye opskrifter og sidder ved computeren og får fremgangsmåder, smagsindtryk og ingredienser formidlet videre til madentusiastiske blad- og avislæsere.

Godt nok findes der i lejligheden et kontor, men næsten helt af sig selv havner computeren ved spisebordet, og som årene er gået, bliver de andre rum i hjemmet brugt mindre og mindre.

Mad værksted

For Nanna er køkkenet ikke et showroom. Det er hendes værksted og til tider også regirum, når de færdige retter skal fotograferes til Berlingske Tidende eller en af de mange kogebøger, som hun efterhånden står bag. Den nyeste, »Alverdens krydderier og krydderurter«, udkommer her i efteråret og er skrevet sammen med Claus Ib Olsen.

Og så arbejder hun på en bog om »restemad«, for hjemme hos hende bliver til-overs-mad ikke smidt ud, men gemt i grimme plastbokse.

De er med Nanna Simonsens ord trods alt festligere at kigge på end et bjerg skåle med folie over, når hun åbner køleskabet. Og så er der i øvrigt forskel på rester og rester.

»Det er kun muligt at lave god mad ud af gode rester. Og de kræver selvfølgelig, at der jævnligt bliver lavet ordentlig mad helt fra bunden.«

"Bon-chok"

Selv begyndte Nanna Simonsen at interessere sig for god mad allerede som barn. Mest fordi der blev smagt og talt meget om den mad, som hendes forældre serverede.

»Ingen taler om trist mad. Er maden derimod god, så bliver den nydt højlydt, diskuteret og afføder snak, der kan gå alle veje. Det kan jo være, at jeg siger, hold da op, den her æblegrød smager da helt anderledes end sidst. Var det flere solskinstimer i vores have på Møn sidste år, der gav sødere æbler? Og så kan det jo både komme til at handle om vejr, klimaforandringer eller, at jo vi skal forresten huske at gøre dit og dat næste gang, vi tager til Møn.«

Lige det med at evaluere på æblegrøden eller tale det mindste nedsættende om sin egen mad, mens der er spisende gæster i hjemmet, kan drive Nanna Simonsens mand til vanvid.

Selv synes hun, at det er nødvendigt at analysere og evaluere på det resultat, der kommer ud af oftest flere timers anstrengelser. Og så ser hun sine medspisende venner som en del af sit laboratorium, hvor alles besyv kan bruges næste gang, blusset bliver tændt.

Nanna Simonsen har en kort overgang arbejdet på restaurant og får med sine egne ord »bon-chok«, når nogen klapper i bordet og siger: »Så er der lige fem bestillinger mere«.

»Jeg mister fuldstændig overblikket. Det er meget mere mig at kunne lave mad i mit helt eget tempo.«

Langsommelighed en dyd

Et tempo, der godt må være langsomt. Det samme må oprydningen. Der er ingen opvaskemaskine, for Nanna Simonsen kan godt lide at vaske op.

For det første fordi hun har en masse gamle ting, som hun vil være ked af at sætte ind i en opvaskemaskine. For det andet fordi hun aldrig har været vant til at have opvasker på en restaurant og derfor heller ikke er blevet doven i forhold til at gøre rent efter sig selv.

For det tredje betyder fraværet af en opvaskemaskine, at der aldrig er en kedelig larm, der skal overdøves, mens snakken går. Og det gør den, for den gode mad er sikret i køkkenet, og så er Nanna Simonsen med sine egne ord en enspænder, der meget gerne taler, når først hun har besøg.

Læs også:

Smørrebrødskongens eget køkken

Konditorens nye lækre landkøkken