Chile er kendt for sine storsælgende konsumvine på supermarkedets billigste hylde, men det lange land mellem Stillehavet og Andes er i gang med at udvikle en ny og mere spændende vinscene. Søren Frank besøger hidtil ukendte, kølige distrikter og små nye, eksklusive producenter. ( Foto: Søren Frank )

De kystnære regioner Casablanca og San Antonio er hjemsted for små nye producenter af blandt andet bio-vin og feminin pinot noir.

Af Søren Frank
Tirsdag 26. januar 2010

Egentlig burde al transport foregå i helikopter, når man er på vinrejse. Det er hurtigt og bekvemt, eftersom man er hævet over enhver form for jordisk trafik. Desuden får man et værdifuldt overblik over geografien, ikke mindst topografien, som er jo står for en væsentlig del af vinens karakter. Når solen står højt og steger som her i Chile, bliver man tillige herligt forfrisket. Jeg tror, at jeg vil skrive det ind mine ønsker til arrangøren på linje med maks. fire daglige besøg, altid møde med vinmageren og fitness på hotellet, næste gang jeg lader mig invitere.

Læs også:
Barolo 05 er ikke for tøser
 
Vi er på vej til Casablanca Valley cirka 60 kilometer vest for Santiago, 25 kilometer fra Stillehavet. Det er de kølige vinde fra det store ocean, som har lokket vinproducenterne her ud i jagten på druer med naturlig syre til deres hvidvine. For hvor det centrale Chile med sin relative varme er velegnet til at lave den rødvin med modenhedsgaranti, som vi kender så godt fra de danske supermarkedshylder, så er det langt fra optimalt, når der skal laves hvidvin. Således har det været ganske  normalt her i Chile (som i de andre oversøiske lande, måske lige fraset New Zealand) at tilsætte vinen et ordentligt skud syre. De fleste producenter justerer af gammel vane stadig deres hvidvine, også dem fra Casablanca og omegn, men i en helt anden grad end tidligere.

Jeg husker fra mit sidste besøg i Chile for seks år siden, hvordan vi fik ceviche (rå, citrusmarineret fisk) mindst én gang om dagen, og hvordan den ene sauvignon blanc efter den anden måtte bukke under (jo mere syrlig en ret er, jo mere syrlig skal den ledsagende vin være).
Faktisk overlevede kun én vin på turen dette syrlige møde, nemlig Concha y Toros Terrunyo, som netop kommer fra Casablanca, som dengang var et ret nyt fænomen. I dag derimod kan man gå ind på cevicheria’et La Mar i Santiago (se box) og finde en liste med 10-15 gode ceviche-egnede sauvignon’er, så noget er der altså sket i Ribena-land.

Det er ikke bare Concha y Toro og de andre de store vinproducenter, som har fundet herud, Casablanca og nabo-dalen San Antonio er også er blevet gentleman-farmernes legeplads. Det kræver som bekendt væsentlige investeringer at starte en vinproduktion, ikke mindst når man modsat Napa Valley i Californien ikke har et ekstremt købedygtigt vinhungrende lokalpublikum til at stå og banke på stalddøren.              

Helikopteren, som jeg flyver i, er således ejet af den succesfulde Santiago-advokat Patricio Diaz. Det er nu ikke Diaz selv, men den ene af de to sønner, Felipe, som synes mere optaget af flyvning, heste og motorcykler end vin, som sidder ved styrepinden. Loma Larga, som Diaz’ vingård hedder, er speciel derhen, at her produceres for 80 procents vedkommende rødvin frem for den hvidvin, som har gjort Casablanca kendt. Første årgang var 2004, og endnu produceres der kun 100.000 flasker årlig, hvilket er meget lidt i Chile-sammenhæng, resten af druerne fra 148 beplantede hektar sælges til andre vinerier.