
Søren Frank: Vi er nået til de hvide naturvin. De vilde hvide. Franskmændene dominerer feltet, men italienerne og slovenerne følger godt med. ( Foto: Mads Nissen )
Søren Frank går i dybden med vin nature på det danske marked.
Af Søren Frank
Torsdag 14. april 2011
Vi er nået til de hvide naturvin. De vilde hvide. Franskmændene dominerer feltet, men italienerne og slovenerne følger godt med.
Vi starter med gennemgangen af naturlige vine på det danske marked med de hvide. Og faktisk skinner vildskaben endnu kraftigere igennem her end på de røde vine. Årsagen er, at både garvesyren og farvemolekylerne i rødvinen virker som naturlige antioxidanter, og derfor er den røde vin ikke helt så afhængig af svovl, som den hvide.
Vinmagerens universalmiddel nr. ét – svovlen – virker bade antiseptisk og antibakteriel og som antioxidant. Svovlen bruges til rengøring af fade, ligesom den bruges som værn imod uønskede vildgærstammer og altså frem for alt imod oxidationen, som kan forvandle vinen til eddike.
Læs også:
Søren Franks Vinskole
Til vinsmagning med Ole Christian Madsen
Alle disse smagte hvidvine har derfor et par fælles karaktertræk: Det ene er en vildgær-agtig, funky tone i næsen, som vil minde ølkendere om den belgiske lambic, der spontangæres lige udenfor Bruxelles. Den anden er en let oxidativ tone, som oftest giver sig til kende i form af stødte æbler.
Læs første del på her: Vild vin vinder frem
Som det fremgår, ligger de fleste af naturvinens højborge i gamle Frankrig. Naturvinsaficionados vil sikkert savne en region – nemlig Jura – den vender vi tilbage til i en senere artikel. Vinene fra Bourgogne er også et kapitel for sig, som vi ligeledes gemmer til en senere lejlighed. Men vi skal nok nå det hele.
I Italien er de bestemt også med, og som så ofte set før, går »spaghettierne« virkelig til makronerne: Støvlelandet huser nogle af de mest rabiate vinnaturister, der laver deres vin som i oldtiden i nedgravede amfora’er helt uden nogen form for kontrol og tilsætning, og selv hvidvin gæres – som rødvin – med skaller, stilke og hele pivtøjet.
Flere slovenske vine er også med i feltet – her skal man tænke på, at denne ex-jugoslaviske republik og den nordøstitalienske region Friuli vinmæssigt stort set er smeltet sammen. Eller med andre ord, så er det ofte i Slovenien, at man finder Italiens bedste hvidvine.
Vi giver vinene fra 50-100 point
Frankrig
Loire

2009 La Lune, Vin de France, Marc Angeli (228 kr. Rosforth & Rosforth)
Forbavsende lys i kuløren og uoxideret i forhold til hvad man normalt har oplevet fra Angeli. Meget smuk ung, næse med fløjlsblød pærefrugt. Meget klassisk og lækker lærebogsanjou med flot, flot syre. Tæt på at være en velfriseret KU-dreng i den vilde sammenhæng. Tilsat 36 mg/l vulkansk svovl.93 point

2009 Cheverny, Le Domaine du Moulin/Hervé
Villemade (100 kr. Lieu dit)
Økologisk, helt usvovlet vin fra lille domaine i Loire. Let vildgærpræg i næsen. Frisk og let i munden med god syre. 88 point.

2008 Sancerre, Akménine
Sébastien (174 kr. Rosforth & Rosforth)
Absolut ekstreme sager. Dyb ravgylden og uklar. Oxidativ næse med moden nærmest senhøstet stenfrugt og rosiner. En anelse hyld i munden afslører, at dette er sauvignon, men sådan har du med garanti ikke fået sancerre før. 88 point.

2006 Anjou Isidore
Didier Chaffardon (125 kr. Pétillant)
Ungt lille domaine (første årgang 2004), men ikke desto mindre glimrende kvalitet. Ravgylden kulør. Flot kompleks chenin blanc-næse, tydeligvis lavt svovlet, med ristede popcorn (fra fadlagring?), tørret frugt og god mineralitet. Rig frugt med god syre.91 point.
Se flere vine på næste side >>