
Vindermenuen, som Kenneth Hansen havde kreeret var letsaltet bækørred, lam med konfitterede løg og en chokolade canneloni til dessert. ( Pressefoto )
Letsaltet bækørred, lam med konfitterede løg og Chokolade canneloni til dessert har skaffet kokken på Svinkløv Badehotel titlen som den bedste kok i Norden.
Af Anne Funch
Torsdag 28. januar 2010
Den bedste kok i hele Norden bor i Danmark. Han hedder Kenneth Hansen, arbejder på Svinkløv Badehotel i Fjerritslev og er blevet kåret til Nordic Chief of the Year 2010 på fødevaremessen Foodexpo i Herning.
Efter at have dystet på retter som sukkersaltet bagt ørred, lammefrikasse og chokoladeparfait med Jerusalem-artiskokker kunne den danske kok løfte den store pokal op i luften.
Vindermenuen, som Kenneth Hansen havde kreeret var letsaltet bækørred, lam med konfitterede løg og en chokolade canneloni til dessert.
Ros til råvarerne
Norges Tommy Raanti blev to'er, og fra Sverige var det Frederik Borgeskog, der snuppede en tredjeplads.
Ti unge kokke fra de fem nordiske lande deltog i konkurrencen, hvor hver af de fem landes respektive nationale mestre havde et "wildcard"" med i form af et ungt, fremadstormende kokketalent under 23 år.
Dommerpanelet var kokke fra de nordiske lande med danskeren Rasmus Kofoed som overdommer:
"Man kan se, at de mestrer det nordiske køkken. De var alle rigtig godt hjemme i råvarerne, og særligt fiskeanretningerne var meget elegante og flotte serveringer," mente overdommeren.
På rette vej
Også Norden bedste kok var godt tilfreds. Ikke bare for sin nye titel, men også for de råvarer, han havde fået mulighed for at arbejde med:
"Det var en gudsbenådet kurv med friske råvarer. Derudover er jeg meget stolt over at have vundet. Det viser, at jeg er på rette vej, og at jeg om fire år gerne skulle være i spil til udtagelsen: "Becuse d'Or," siger Kenneth Hansen i en pressemeddelse.
"Becuse d'Or" er det ufficielle kokke-VM, der holdes hvert år, og hvor også Danmark er repræsenteret.