
Enhver vinrejse til det klassiske South Australia bør absolut inkludere et ophold på The Louise. ( Foto: Søren Frank )
Første del af Søren Franks vin-eventyr i South Australia bringer os til shiraz'ens klassiske højborge Barossa og McLaren Vale.
Af Søren Frank
Fredag 12. marts 2010
Så er vi i Barossa, tænker jeg, for der er kommenskringler på bordet, da jeg besøger Ben Glaetzer. Barossa blev nemlig oprindelig grundlagt af tyskere fra Schlesien, som stadig dyrker forkærligheden for wurst, kraut og riesling.
Se flere billeder fra vin-rejsen til South Australia i galleriet til højre
Mr. Juicy døbte jeg unge Ben efter at have mødt ham i København for et par år siden, først og fremmest fordi hans vine er umanerligt saftige, men også fordi denne handlingens mand som en anden viking havde medbragt Lucy, kapret på London-agentens kontor et par dage forinden.
Læs også om Søren Franks vin-rejse til Chile:
Tag med til Bordeaux i Chile
Den nye chilenske vinscene
Mere promiskuøs end som så er Glaetzer dog tilsyneladende ikke, for selvsamme Lucy er siden blevet Mrs. Glaetzer og går nu rundt og pusler om os i det spritnye tastingroom, som ligger uafhængigt af de store, ikke videre romantiske vinificeringsfaciliteter, Barossa Vintners, som Glaetzer deler med en gruppe andre producenter.
Desværre fungerer aircon'en endnu ikke, og det er et problem, når man skal smage højalkoholiske vine i den australske sommer, ikke mindst er den helt galt, da vi når topvinen Amon-Ra, som hovedsagelig kommer fra den nordlige zone Ebanezer, der er kendt som Barossas powerhouse. Jeg gensmager dog på dansk grund og får bekræftet, at der er tale om moderne vine, rene og saftige med velkontrollerede tanniner, letdrikkelige snarere end snarere end om dybsindige. Den blåbærduftende saft får mig til at tænke på to andre af Parkers yndlinge, Riccardo Cotarella i Italien og Michel Rolland i Bordeaux.
Så besøger jeg Charles Melton, som efter sigende var den første til at lave vin på Chateauneuf-blandingen, grenache-syrah-mouvedre på disse kanter. Jeg bliver bekræftet i, at australsk grenache ikke er noget for mig, vinen bliver simpelthen for jammy for min smag. Hvilket også gælder Meltons Nine Popes, selv om denne højst sympatiske producent ellers imponerer mig med en god stil bygget på naturlig drueavl uden kunstvanding og gæring i hele klaser (med stilke).
Mest glad er jeg for hans cabernet og enkeltmarks shiraz'en Voices of Angels, som begge er lagret på 100 procent ny fransk eg. Sidstnævnte, som kommer fra Barossas kølige, højtliggende under-appellation, Eden Valley, er elegant mineralsk og floral.
Relativ elegance finder man også hos John Duval, som i hele 29 år arbejdede for mastodonten Penfolds, de sidste seks år fra 1996-2002 som chefvinmager, indtil han besluttede at gå solo. Jeg besøger ham hjemme i dagligstuen i parcelhuset, hvorfra han opererer sin lille familiebutik, som producerer bare 70.000 flasker årlig.
Det siger næsten sig selv, at Duval fra sin Penfolds-tid har gode forbindelser til drueavlerne, og det er vigtigt, for i Barossa er der tradition for, at de oprindelige familier holder godt fast i de bedste parceller. Duval er således kunde hos blandt andre Hoffman, som også sælger druer tril Glaetzer.
»Jeg er helt klart mere RWT-mand end Grange-mand, mere til blåbær og elegance end power,« siger Duval med reference til sin fortid hos Penfolds, hvor det var ham som opfandt RWT, der er lagret på fransk eg modsat Granges amerikanske, og udelukkende kommer fra Barossa modsat den blandede Grange.
Vinene giver ham ret. Der er tre forskellige, en sødmefuld grenache-shiraz-mourvedre-blanding kaldet Plexus, og de to shirazer Entity og Eligio, hvoraf sidstnævnte er den klart fineste og mest kostbare. Generelt vine med en næsten burgundisk bærdefinition.
Et par dage efter lægger jeg så vejen forbi Penfolds. Jeg er altid lidt skeptisk, når jeg skal besøge en producent der laver hele 30 millioner flasker årlig, men jeg bliver positivt overrasket. RWT viser sig ganske rigtigt at være meget Duval-agtig med elegante saftige blåbærtoner og klassiske shiraz toner i form af kød, røg og peber. Jeg foretrækker marginalt 06 RWT frem for den hundedyre 04 Grange, som er mere koncentreret med aromaer i retning af kokos og tørret sveskefrugt.
Bin 707 er Penfolds topcabernet, og den kan jeg sørme også godt lide på trods af, at den er lagret på 100 procent ny amerikansk eg, som jeg normalt er decideret allergisk over for. Det samme gælder den prismæssigt mere tilnærmelige Bin 389, blandet cab og shiraz, mineralsk og fint floral med dejlig udvikling i 06-årgangen.
Bortset fra at vinen vitterligt er glimrende hos Penfolds, så skyldes min begejstring utvivlsomt også, at rødvinen for første gang på turen er ordentligt tempereret. Den tages direkte ud af et skab ved 14 grader, ja, det lille VIP-smagelokale føles i sig selv som et køleskab, men det er altså, hvad der skal til, når man drikker 14,5 procents-vine på breddegrader, der svarer til Sahara på denne side af halvkuglen.
Faktisk bliver jeg decideret taget med bukserne nede, da vi når til husets chardonnay'er. Hvor jeg havde forventet mig fade, tunge vine med smag af flødekaramel og vingummibamse, så ender det faktisk med, at associationerne farer i retning af Domaine Leflaive i Puligny-Montchet! Vi snakker fin mineralitet og ristet popcorn, såvel i den relativt fornuftige Bin 311 fra up and coming Tumbarumba i New South Wales til topvinen Yattarna, som er lavet af en blanding af druer fra de køligste marker i Tasmanien, Victoria og Adelaide Hills.
Appellation at the Louise
Enhver vinrejse til det klassiske South Australia bør absolut inkludere et ophold på The Louise, som er et moderne relais, der huser en af statens bedste restauranter, Appellationen. Modsat normen er det her maden, som følger vinene, som er selektion af det bedste fra SA.
Vinmenuen kommer godt rundt i de sydaustralske distrikter: Jeg får bl.a. Australiens nok bedste mousserende vin, Crosers sent degorgerede Proprietors release fra Adelaide Hills årgang 99, sammen med languster med sultanarosiner, ansjos og brunet smør, mens Shaw & Smith’s chardonnay M3 fra samme distrikt serveres med perlebyg-otto med svampe, og Grossets Springvale riesling fra Clare Valley kommer ind sammen med Berkshire svinebryst med kaperssalt.
Værelserne, som er blandinger af suiter og bungalows, er ganske enkelt state of art, perfekt indrettede med veranda, super komfortable senge, spa, Bose-dock, Nespresso-maskine og alt, hvad hjertet ellers kan begære af luksus.
Mere info:
thelouise.com.au
appellation.com.au