Vinene er bedømt ud fra 100-point-skalaen.
Af Søren Frank
Torsdag 14. januar 2010

Barolo Gattera
Mauro Veglio (La Morra)
Vejl. 299 kr. Adriat Vinimport
90 point ud af 100
Kommentar: Veglio er endnu en af Altares moderne disciple. Her holder han sig på den udmærkede midterstribe med let tørret saftig frugt, kamfer og markant tannin.

Barolo Conca
Revello (La Morra)
Vejl. 375 kr. Adriat Vinimport
92 point ud af 100
Kommentar: La Morra bekender tydeligt kulør her: Bærtoner er udpræget lyse og burgundiske, næsen er floral og feminin, men tanniner er der stadig masser af i denne moderne saftige barolo.

Barolo Boscareto
Principiano (Serralunga)
499 kr. Domaine Brandis
92 point ud af 100
Kommentar: Ret åben sødmefuld næse med bærrede, burgundiske toner samt et strejf af kokos fra fadlagringen. Heftig tannin.

Barolo Brunte
Roberto Voerzio (La Morra)
Vejl 1.395 kr. Adriat Vinimport
93 point ud af 100
Kommentar: Umiddelbart havde jeg svært ved at genkende Voerzio. Træet er mindre mærkbart end vanligt, og den rige eksotiske frugt fra 04 er erstattet af en stram og mørk, reserveret stil, som dog bestemt er kraftfuld og afsluttes af raspende tannin.

Barolo Cannubi Boschis
Luciano Sandrone (Barolo)
700 kr. Domaine Brandis
93 point ud af 100
Kommentar: Sandrones stil ligger et sted midt mellem det traditionelle og det moderne. Vinen kører mere på elegance end power og har en forfriskende ung frugt med en let skarp kant. Den kræver en del tid for at åbne sig.
Se de 5 næste Barolo-vine på næste side