På søndag skydes New York Maraton afsted, og mange anser det for det glade vanvid - og unaturligt - for mennesket at løbe over 42 kilometer. Men i følge forskere er den menneskelige krop skabt til at løbe langt. ( Scanpix )

Det er en moderne myte, at det er unaturligt for mennesket at løbe en maraton. Vi er skabt til at løbe langt, og løbeskader skyldes især forkert træning, lyder det i en ny bog.

 

• Udskriv
• Send
• Facebook

Billedserie

Verdens hurtigste mand

. (Foto: Magnus Ekstrøm )Bolt efter 100-meteren i Berlin. (Foto: Kay Netfeld/EPA). (Foto: Hannibal). (Foto: Oliver Morin)

Se også

• Moderne mænd er nogle skvat
• Bolt - fremtidens legende med moderbinding
• 11 påstande om løb - holder de?
• Sådan holder du løbegnisten i live
• 6 ting, du kan lære af idrætsstjernerne
• Web-tv: Hvilken slags musik løber du til?

Af Tonie Yde Mørch
Torsdag 29. oktober 2009

Mennesket kan på en varm dag løbe fra en hest på en maratondistance.

Og mange andre pattedyr for den sag skyld.

Derfor er det en myte, at de mange skader, som den moderne løber pådrager sig - blandt op til eller under et maratonløb - skyldes, at den menneskelige krop ikke er skabt til at løbe langt.

Sådan lyder det fra forfatter og løber Christopher McDougall, der i sin bog "Born To Run" gør op med myten om, at det er unaturligt for den menneskelige krop at kæmpe sig gennem 42,19 kilometer eller mere.

• Læs også:
• Moderne mænd er langt svagere end vores forfædre
• Usain Bolt - fremtidens legende med moderbinding
• 11 påstande om løb - holder de?
• Sådan holder du løbegnisten i live
• 6 ting, du kan lære af idrætsstjernerne

I følge New York Times viser undersøgelser, at op til 90 procent af de 40.000 mennesker, der på søndag løber New York Marathon, under træningen har haft en eller anden form for skade undervejs.

Moderne smerte

Christopher McDougall tager i sin bog videnskaben til hjælp i sin argumentation for, at de mange skader primært skyldes dårlig og forceret træning - og desuden moderne løbesko, der ikke lader foden arbejde under et løb, som den er skræddersyet til.

"Indstillingen om, at langdistance løb er vanvid, er noget, der er kommet til i det 20. århundredes USA. Det er også forholdsmæssigt nyt, at løb bliver associeret med smerte og skader," siger Christopher McDougall til New York Times.

Han har blandt andet har studeret Tarahumara indiandere i Mexico, en stamme der er kendt for uden de store problemer at løbe ekstraordinære lange distancer kun iført sandaler med tynde såle.

Løber de andre trætte

Der er da også en del andet videnskabelig dokumentation, der understøtter teorien om, at mennesket er skabt til at løbe.

To biologer skrev i 2007 i tidsskriftet Sports Medicine, at en række unikke karakteristika hos mennesket peger på, at evnen til løb og udholdenhed spiller en vigtig rolle i vores evolution.

Selv om de fleste andre pattedyr kan løbe hurtigere end mennesket, kan vi til gengæld løbe de fleste pattedyr trætte i længden.

Det skyldes blandt andet, at vi kan afkøle vores krop via sved, mens mange dyr med pels vil blive overophedet. 

Derfor, skriver biologerne, kan et menneske på en varm dag løbe fra blandt andre en hest på en maraton distance.

Sved og storetå

Andre forskere har peget på, at også længden og formen på menneskets tæer, tyder på, at vi er 'born to run'.

Vores korte tæer gør dem til mere effektive løbefødder, end hvis de er længere som hos andre pattedyr.

Også det faktum, at vores storetå vender ligeud i modsætning til f.eks. abernes, giver mennesket en løbefordel, fordi storetåen er den, der primært laver afsæt.

Mennesket har også - i modsætning til vores nærmeste slægtninge, chimpansen og aberne - elastiske ledbånd og sener i fødder og ben, der er essentielle for at kunne løbe.

Desuden kan vi dreje vores krop og svinge med armene, der gør det muligt for os at løbe lige. Dertil skal lægges, at vi har udviklet en meget bedre balance, hvilket blandt andet gør det muligt for os at holde hovedet stille, når vi løber.  

Den menneskelige krops største muskel, gluteus maximus, den store ballemuskel, bruges desuden kun minimalt, når vi går. Til gengæld er den i fuld gang, når vi løber. 

Før buen og pilen

Forskere er således enige om, at den menneskelige anatomi har mange funktioner, der gør os til gode løbere.

Og det er der en grund til, at vi er.

Den fremherskende teori er, at vores tidligere forfædre brugte evnen til at løbe langt til at få kød ind i deres kost.

De så måske en såret fugl på himlen og løb efter den, indtil den faldt ned - og de kunne spise den.

Andre teorier lyder, at mennesket før buen og pilen kom til, brugte udholdenhed som et jagtinstrument. De løb ganske enkelt så længe efter deres bytte, at dyret til sidst blev så udmattet og overophedet, at det let kunne overmandes. 

Start tidligt 

Forskerne mener derfor også, at de mange skader, som moderne maratonløbere rammes af, skyldes andre ting end den menneskelige krop i sin rå form.

Træning er en vigtig faktor for at undgå skader. Og jo tidligere i livet, man begynder at træne sine muskler og ledbånd, desto mere robuste bliver de til at løbe langt. Mange maraton løbere begynder først at løbe langt, når de er voksne, og det kan være medvirkende til, at de får skader.

Derfor er det vigtigt, at man træner blødt over en lang periode og gerne indlægger små pauser.

Også skiftende løbeunderlag og nogle mindre avancerede sko kan være med til at reducere skader, mener Christopher McDougall.

Læs også:

• Moderne mænd er langt svagere end vores forfædre
• Usain Bolt - fremtidens legende med moderbinding
• 11 påstande om løb - holder de?
• Sådan holder du løbegnisten i live
• 6 ting, du kan lære af idrætsstjernerne