Hvor længe skal du motionere for at forbrænde din mad? Og hvor mange kalorier er der egentlig i maden? Få svaret i vores to kalorieberegnere. Læs mere
Beregn dit energiforbrug og se, om du er tilstrækkeligt fysisk aktiv til at forebygge livsstilssygdomme. Læs mere
På søndag skydes New York Maraton afsted, og mange anser det for det glade vanvid - og unaturligt - for mennesket at løbe over 42 kilometer. Men i følge forskere er den menneskelige krop skabt til at løbe langt. ( Scanpix )
Det er en moderne myte, at det er unaturligt for mennesket at løbe en maraton. Vi er skabt til at løbe langt, og løbeskader skyldes især forkert træning, lyder det i en ny bog.
Mennesket kan på en varm dag løbe fra en hest på en maratondistance.
Og mange andre pattedyr for den sag skyld.
Derfor er det en myte, at de mange skader, som den moderne løber pådrager sig - blandt op til eller under et maratonløb - skyldes, at den menneskelige krop ikke er skabt til at løbe langt.
Sådan lyder det fra forfatter og løber Christopher McDougall, der i sin bog "Born To Run" gør op med myten om, at det er unaturligt for den menneskelige krop at kæmpe sig gennem 42,19 kilometer eller mere.
I følge New York Times viser undersøgelser, at op til 90 procent af de 40.000 mennesker, der på søndag løber New York Marathon, under træningen har haft en eller anden form for skade undervejs.
Moderne smerte
Christopher McDougall tager i sin bog videnskaben til hjælp i sin argumentation for, at de mange skader primært skyldes dårlig og forceret træning - og desuden moderne løbesko, der ikke lader foden arbejde under et løb, som den er skræddersyet til.
"Indstillingen om, at langdistance løb er vanvid, er noget, der er kommet til i det 20. århundredes USA. Det er også forholdsmæssigt nyt, at løb bliver associeret med smerte og skader," siger Christopher McDougall til New York Times.
Han har blandt andet har studeret Tarahumara indiandere i Mexico, en stamme der er kendt for uden de store problemer at løbe ekstraordinære lange distancer kun iført sandaler med tynde såle.
Løber de andre trætte
Der er da også en del andet videnskabelig dokumentation, der understøtter teorien om, at mennesket er skabt til at løbe.
To biologer skrev i 2007 i tidsskriftet Sports Medicine, at en række unikke karakteristika hos mennesket peger på, at evnen til løb og udholdenhed spiller en vigtig rolle i vores evolution.
Selv om de fleste andre pattedyr kan løbe hurtigere end mennesket, kan vi til gengæld løbe de fleste pattedyr trætte i længden.
Det skyldes blandt andet, at vi kan afkøle vores krop via sved, mens mange dyr med pels vil blive overophedet.
Derfor, skriver biologerne, kan et menneske på en varm dag løbe fra blandt andre en hest på en maraton distance.
Sved og storetå
Andre forskere har peget på, at også længden og formen på menneskets tæer, tyder på, at vi er 'born to run'.
Vores korte tæer gør dem til mere effektive løbefødder, end hvis de er længere som hos andre pattedyr.
Også det faktum, at vores storetå vender ligeud i modsætning til f.eks. abernes, giver mennesket en løbefordel, fordi storetåen er den, der primært laver afsæt.
Mennesket har også - i modsætning til vores nærmeste slægtninge, chimpansen og aberne - elastiske ledbånd og sener i fødder og ben, der er essentielle for at kunne løbe.
Desuden kan vi dreje vores krop og svinge med armene, der gør det muligt for os at løbe lige. Dertil skal lægges, at vi har udviklet en meget bedre balance, hvilket blandt andet gør det muligt for os at holde hovedet stille, når vi løber.
Den menneskelige krops største muskel, gluteus maximus, den store ballemuskel, bruges desuden kun minimalt, når vi går. Til gengæld er den i fuld gang, når vi løber.
Før buen og pilen
Forskere er således enige om, at den menneskelige anatomi har mange funktioner, der gør os til gode løbere.
Og det er der en grund til, at vi er.
Den fremherskende teori er, at vores tidligere forfædre brugte evnen til at løbe langt til at få kød ind i deres kost.
De så måske en såret fugl på himlen og løb efter den, indtil den faldt ned - og de kunne spise den.
Andre teorier lyder, at mennesket før buen og pilen kom til, brugte udholdenhed som et jagtinstrument. De løb ganske enkelt så længe efter deres bytte, at dyret til sidst blev så udmattet og overophedet, at det let kunne overmandes.
Start tidligt
Forskerne mener derfor også, at de mange skader, som moderne maratonløbere rammes af, skyldes andre ting end den menneskelige krop i sin rå form.
Træning er en vigtig faktor for at undgå skader. Og jo tidligere i livet, man begynder at træne sine muskler og ledbånd, desto mere robuste bliver de til at løbe langt. Mange maraton løbere begynder først at løbe langt, når de er voksne, og det kan være medvirkende til, at de får skader.
Derfor er det vigtigt, at man træner blødt over en lang periode og gerne indlægger små pauser.
Også skiftende løbeunderlag og nogle mindre avancerede sko kan være med til at reducere skader, mener Christopher McDougall.
Læs også:
Mænd holder gang i et aktivt sexliv helt til de bliver 70 år, mens kvinderne siger stop når de er 66 år. Læs mere
44-årige Karina Mengel har besluttet sig: Hun vil leve sundere - og også helst smide nogle kilo. Følg hende på FRI.dk mens hun prøver at få bedre vaner. Læs mere
Vil du gerne ændre din livsstil, så du får mere overskud og energi? Få hjælp her. Læs mere
Minimalismen har ikke slået bøgerne ud af hjemmet. Se 12 stilfulde bud på, hvordan du får plads til dem. Læs mere
Hun voksede op i en familie, hvor der var masser af Grundtvig, men ingen grillmad – ofte ønskede hun, det var omvendt. Læs mere
Erotisk skuespiller, musiker, forfatter og nøgenløber i regnskoven. Gry Bay er for vild til at sætte i bås. Læs mere
I en ny bog fortæller Eva Jørgensen om sorgen efter sin mands død og måneders kamp for at vinde sit liv tilbage. Læs mere
Et sommerhus fra 1906 måtte lade livet, da familien valgt at bygge et helt nyt hus på en fantastisk grund ved Furesøen. Læs mere
Et lille sommerhus fra 1906 måtte lade livet, da familien valgt at bygge et helt nyt hus på en fantastisk grund ved Furesøen. Her blev der også plads til et søsterhus til den ældre generation. Læs mere
Lisbeth og Ingolf Olsen fik hjælp fra Nationalmuseet, så deres smukke villa fra 1932 blev sat i stand med de helt rigtige farver. Funkishuse skal nemlig ikke bare være hvide. Læs mere
Med stor respekt for de oprindelige detaljer har Karsten Saunte ombygget sin herskabslejlighed i det indre København. Læs mere
Både motion og træning er vigtig, men ved du i virkeligheden, hvornår du gør hvad? Her er tre nye, sunde tip i serien 'Et sundere liv'. Læs mere
En stor undersøgelse frikender det mættede fedt for at øge risikoen for blodpropper og hjerte-kar sygdomme. Forskerne kan ikke påvise en sammenhæng. "Nyd dine jordbær med fløde og okstestegen med krølfedt. Men spar alligevel på det mættede fedt," lyder anbefalingen fra dansk forsker. Læs mere
Hundredtusindvis af danskere drikker for meget alkohol - mange er almindelige, velfungerende mennesker, der ikke er klar over, at deres forbrug er skadeligt. Læs mere
Afdæmpet men luksuriøs efterårskollektion fra Ralph Lauren - med inspiration fra Lower East Side i New York, Marais i Paris og Londons Bloomsbury. Suzy Menkes anmelder showet. Læs mere
Kvinder, der nyder et par genstande hver dag, har mindre risiko for at tage på i vægt end kvinder, der slet ikke drikker. Det er den overraskende konklusion på en ny amerikansk undersøgelse. Læs mere
En enkelt sejr og et enkelt nederlag: Karina kan ikke fordrage den anbefalede havregryn om morgenen. Til gengæld går det fint med ikke at spise hvidt brød. En pludselig mavebakterie har "hjulpet" Karina godt i gang med at tabe sig. Læs mere
Ny bog konkluderer, at der er 237 grunde til, at kvinder dyrker sex. Og de handler langt fra alle om ren og skær kærlighed. Læs mere
Grilleret kalvebryst og trifli er god gammeldags søndagsmad. Begge klassikere er her nænsomt blevet restaureret og har fået en lille parallelforskydning. Resultatet er skøn og uformel weekendmad til en kølig forårsaften. Læs mere
I familien Kæstels arkitekttegnede villa i Hørsholm er det gennemgående element alverdens træsorter. Hele byggeriet, som arkitekt Peder Duelund Mortensen har tegnet, er én stor hyldest til materialet træ. Se serie
Det store samlingspunkt i huset er ved langbordet i køkkenet. Rummet er bindingsleddet mellem den ene værelsesfløj, og resten af huset. Her ynder familien at mødes over aftensmaden eller et spil. (Foto: Peter Helles Eriksen)Hemsen på børneværelset er en naturlig udvidelse af værelsets kvadratmetre og muligheder. Niels Peter har selv snedkereret hemsen der en en succes hos børnene. (Foto: Peter Helles Eriksen)Svalegangen er placeret mellem opholdsrummene og værelsesfløjen. Den fungerer som en opdeling mellem de mere private rum, og fællesarealerne (Foto: Peter Helles Eriksen)De brede træplanker, der ligger i hele huset, stammer fra langsomt voksende fyr fra Lapland. Det ensartede udtryk skaber en sammenhæng i hele hjemmet. (Foto: Peter Helles Eriksen) (Foto: Peter Helles Eriksen)
Vi er skabt til at löbe langt
Dermed vil jeg blot sige - naturligt er godt - men omtanke er bedre - lige i dette tilfälde, hvis man netop ogsaa gerne vil löbe i mange aar fremover. Faa checket din fodstilling naar du löber paa et video-löbe-baand (findes i enhver ordentlig löbebutik) og har du problemer - saa vär ikke bleg for at faa lavet indläg (bed om indläg til löbesko)...har du allerede achillesene problemer saa skal du bruge indläggene altid og ikke kun ved löb.
Hra du ingen problemer - saa fint - saa kan du kaste dig ud i at pröve de nye slags löbesko.
Hilsen
mette
Men ...
Måske er vi i højere grad skabt til at småløbe langt, altså ved fx 40 % af max, hvor vi trætter byttet, og så sprinte over kortere distancer, når vi endelig skal nedlægge dyret.
I øvrigt er det sjovt, at ingen hæfter sig ved den særlige løbestil, der nødvendiggøres af tarahumaraernes sko eller mangel på samme. Det kræver simpelthen, at man lander på for- eller midtfoden frem for på hælen, som vi ellers hører det fra skofabrikanterne. Tjek fx Gordon Piries skriverier om denne løbestil - hans bog ligger frit fremme på nettet.
Indsend kommentar