
Rutemåleren kan både vise løbeturen på et kort eller som her på et satellitfoto ( Fri.dk's Rutemåler )
Følg nedenstående vejledning for at komme godt i gang med blandt andet at måle din løbeturs længde, dit kalorieforbrug og din løbehastighed.
Af Stinne Andreasen
Mandag 20. april 2009
1. Tegn din løberute på kortet
Vælg først stedet, hvor din løbetur skal starte. Det kan du gøre på følgende to måder:
- Skriv adressen i søgefeltet og tryk på ”søg.”
- Eller træk i kortet ved at holde musen nede. Brug derefter zoom-funktionen øverst i venstre hjørne til at finde den ønskede startposition.
Klik med musen på kortet for at markere startpositionen præcist. Klik videre på kortet langs vejene, og din ønskede løberute vil blive markeret.
2. Lås ruten til officielle veje
Klik i feltet "Lås ruten til de officielle veje" hvis du ønsker at din løbetur automatisk skal følge kortets officielle veje med alle deres knæk og rundinger.
Du kan også skifte mellem 'manuel' opmåling og 'Lås til officielle veje' undervejs i opmålingen/planlægningen.
OBS: 'Lås til officielle veje' virker ikke på alle små stier mv, enkelte skal opmåles med den manuelle funktion.
3. Beregn rutens længde
Når den ønskede rute bliver tegnet ind på kortet, viser turens længde sig øverst i højre hjørne.
4. Beregn antal forbrændte kalorier
Når du har tegnet hele ruten, så indtast din vægt i kilo i det hvide felt og klik ved siden af. Nu vil antallet af forbrændte kalorier på den givne løberute fremgå.
5. Beregn antal skridt
Mål din skridtlængde, indtast den i det hvide felt og klik ved siden af. Nu vil antal skridt på den givne løberute fremgå nedenfor.
6. Beregn hastighed
Indtast i det hvide felt antallet af minutter og sekunder, du har brugt på din løbetur og klik ved siden af feltet. Nu vil løbeturens gennemsnitshastighed samt antal tilbagelagte kilometer per minut fremgå nedenfor.
7. Gem/send løberuten
Marker den ønskede løberute på kortet. Klik derefter på ”Gem rute som link.”
Kopier nu linket til løberuten fra sidens browser (dvs. kopier sidens adresse: http://www.fri.dk/rute?mapdata....)
Gem linket eller send det eventuelt til en løbekammerat.
Jeg synes ikke Berlingske
Indsend kommentar