Hvad er det, som både motionister og eliteløbere taler om, når de taler om deres kærlighed til den klassiske maratondistance og til det at løbetræne dag ud og dag ind? Det har den japanske forfatter Haruki Murakami skrevet en dybt fascinerende bog om, som enhver løber kan blive klogere af.

 

• Udskriv
• Send
• Facebook

Flere billeder

Se også

• Sådan kommer du i gang med at løbe
• De 5 faser fra sofakartoffel til løber
• Mål din løbetur på Fri.dk/rute
• Nu er FriLøbet klar til tilmelding
• Coopers løbetest - find dit kondital
• Koldskål med hybenrose-sirup
• Lakridsiscreme
• Citronsorbet
• Tre lækre sommerdesserter
• Holdt første bryllup hemmeligt i 12 år
• Chris MacDonald: LV = Lortet Virker

Bogen

Haruki Murakami: Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe.

Oversat af Mette Holm. 173 sider. 249 kr.

Forlaget KLIM. Udkommer 22.maj

Jens Andersen giver bogen Seks stjerner ******

Af Jens Andersen
Lørdag 16. maj 2009

Når mere end 10.000 maratonløbere næste søndag tørner ud på de 42,195 km gennem Københavns gader, er det med mange måneders korte og lange træningsture i benene.

Aftener og morgener, på ferier og i weekender, har mænd og kvinder i alle aldre været på stikkerne og – ud- over den mærkbart bedre fysiske form – nydt ensomheden, monotonien og den meditative, tanketomme tilstand i hovedet, når alle underkroppens stempler går som smurt.

En tilstand og et tomrum, som det kan være svært at sætte ord på, men som kendes og prises af både motionisten og eliteløberen.

Den verdensberømte japanske forfatter Haruki Murakami, der er kendt for store internationale bestsellere som »Trækopfuglens krønike«, »Norwegian Wood« og »Kafka på stranden«, er en af de mange millioner løbere verden over, som hver morgen kravler ud af sengen, binder løbeskoene og finder sig selv og den nye dag på en 5-10 kilometer lang løbetur.

Det, der gør den 60-årige forfatter til en helt særlig løber, er, at han med samme målrettethed, som præger en langdistanceløber i månederne op til et maratonløb, nu også har prøvet at beskrive sin passion.

Forsøgt at skildre og forklare, hvorfor det at skrive romaner og løbetræne for ham hænger fuldkommen naturligt og tæt sammen.

»Det meste af det, jeg ved om at skrive, har jeg lært ved at løbe hver morgen«, siger han i bogen »Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe«, der udkommer på fredag, to dage før Copenhagen Marathon.

Mon ikke Haruki Murakami ville elske at stå i kødranden foran den (for en forfatter) dybt symbolske startlinje ved Den Sorte Diamant?

Omringet af forventningsfulde løbere og besnærende tæt ved millioner af bøger inde bag Det Kongelige Biblioteks mure.

Men den altid løbende og rejsende Murakami har ikke meldt sig til i år. Og kommer næppe heller nogen sinde til det. Han foretrækker de endnu større maratonløb i New York, Boston, Hawaii eller hjemme i Tokyo.

Det hele begyndte i 1983, hvor 33-årige Murakami aldrig før havde skrevet bøger eller nogensinde løbet mere end 5 kilometer i streg. Han ejede på det tidspunkt en jazzklub i Tokyo sammen med sin kone, og levede et usundt, uharmonisk liv uden tilstrækkelig søvn og frisk luft.

En sen nattetime, hvor han igen havde sat sig til at digte, efter at klubben var lukket, flaskerne i baren målt op og regnskabet afsluttet, tog Murakami en beslutning: Han ville være fulltime-forfatter. Og langdistanceløber.

Jazzklubben blev solgt og livsstilen lagt om. Et B-mennesket blev A-menneske. Med en fast daglig løbe- og skriverytme, der lige siden har kastet omtrent en roman af sig hvert eneste år, samt 25 maratonløb, et enkelt 100 km løb og en triatlon.