Er du til det hårde eller det bløde? Uanset om du er til heavy, hip hop eller Henderson, kan musik være en god motivation på løbeturen.
Af Trine Birk
Mandag 31. august 2009
Regner det lige lovligt meget udenfor? Står løbeskoene for langt inde i skabet? Eller vil du gerne løbe en ekstra kilometer uden at støde mod en mental kinesisk mur?
Så skulle du måske tage din mp3-afspiller i ørerne, næste gang du tager en sprint ud på din yndlingsrute.
"Det er videnskabeligt bevist, at det er mindre anstrengende at løbe, hvis man lytter til musik samtidig", siger Morten Zacho, cand.scient i Idræt fra Københavns Universitet og indehaver af Motion-online.
"Musikken hjælper til, at man glemmer ubehag. Man hører ikke sine egne anstrengelseslyde. Og det flow musik giver, kan gøre, at man glemmer tiden, når man lytter til fed musik", siger Morten Zacho, der mener, at Eye of the tiger er "træningshittet over dem alle".
Øvig foretrækker fuglene
Han vil dog ikke anbefale, at man altid tager musikken med på sine løbeture.
"Du mister jo alle naturens lyde. Fuglene, der fløjter og skovbunden, der knaser. Mange erfarne løbere kan få et særligt flow på grund af løberytmen, som gør, at de på et tidspunkt oplever et meditativt stadie. Det kan være svært at opnå, når man lytter til musik".
Læs også:
Kendte motionister som chefpolitiinspektør Per Larsen og journalist og forfatter Peter Øvig foretrækker for eksempel fuglefløjt, når de tager løbeskoene på, erfarer Fri.dk. Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen vil derimod gerne sludre med sin løbemakker.
Hvis man alligevel gerne vil have en musiker med på løbeturen, anbefaler Morten Zacho, at man først og fremmest vælger noget musik, man synes, er fedt. Derefter kan man vælge noget, der passer til ens eget tempo.
Find den rette musik
Ifølge den britiske forsker Costas Karageorghis fra Brunel Universitetet kan musik øge din udholdenhed med op til 20 procent.
Han mener, at det rette løbetempo ligger omkring 120-150 BPM (hjerteslag pr. minut). Hvis du vil finde musik med det antal BPM, der passer bedst til dig, kan du klikke dig ind på JogTunes og vælge musik efter BMP, genre og kunster.
På Run2Rhythm kan du udregne dit BMP-tal ud fra hvor mange kilometer, du løber inden for et bestemt tidsrum.
Husk, at du på Fri.dk kan udregne dit BMI og din løberute, hvis numrene på vægten eller kilometertælleren er vigtigere for dig end numrene på mp3-afspilleren.
Kilde: Jogtunes, Run2Rythm, TDC Online
Se også:
3 kendte danskere: Det løber vi til
Web-tv: Hvilken slags musik løber du til?
Mål din løbetur på Fri.dk/rute
Sådan løber du gennem Muren
12 grunde til at alle kvinder burde løbe
Mål dit BMI på fri.dk
Løb på den naturlige måde
Træn dig op på 4 uger
Web-tv: Løbernes egne gode løberåd
Lev længere med små løbeture
Indsend kommentar