
Her kommer den første løber ind gennem Tivoli under FriLøbet 2009. ( Foto: Niels Ahlmann Olesen )
Over 5000 løbere begav sig søndag ud på det ti km lange FriLøbet, der som det eneste motionsløb går gennem Tivoli.
Af Henrik Dannemand
Søndag 20. september 2009
Der foreligger ikke nogen videnskabelig forklaring på fænomenet, men det er et faktum, at vejret altid er godt, når FriLøbet finder sted – hvert år på Tivolis sidste åbningsdag.
Se resultaterne her
Web-tv: Og vinderne er ...
Skriv ind: Hvordan gik dit løb?
Web-TV: FriLøbet i kampuniform
Web-tv: Hvordan gik FriLøbet 2009 for dig?
FriLøbet 2009 skudt i gang
Se masser af billeder fra FriLøbet i gallerierne her til højre...
Sådan var det også søndag morgen kl. 9.15, da over 5.200 løbere begav sig ud på den 10 km. lange rute fra Østerbro Stadion og gennem København.
Løbets særkende er turen igennem Tivoli, og da løberne passerede igennem hovedporten, spillede Tivoligardens Tambour Korps for fuld musik.
Se video her:
Det fik løbernes humør højt til vejrs. Bl.a. da marchen ”Dixie” – den der spilles i mange westernfilm - kunne høres. Løbernes arme blev strakt over hovedet, og så blev der klappet, og en kvindelig løber havde så meget luft til overs, at hun for fuld styrke kunne komme med et rigtigt cow boy ”YippieYeahh”, hvilket fik hendes medløbere til grine og dermed bringe vejrtrækningen lidt ud af takt.
Allerede klokken 9.29 – ca. 14 minutter efter start – kom de første eliteløbere igennem porten, og knap 10 minutter senere kom hovedfeltet.
Løbet igennem den gamle have var præget af en fantastisk stemning. Løberne bevægede sig igennem et smukt mønster af skygge under de gamle lindetræer. Temperaturen var behagelig, og der duftede af nyspulede fliser, efterårsblomster og mad fra restauranterne.
Se masser af billeder fra FriLøbet i gallerierne øverst til højre i denne artikel...
Doping-sag i Tivoli
Tivolis ansatte var stået tidligt op. Klokken syv mødte de første for at afmærke ruten igennem haven.
Løberne passerede – på nyreven grus - Grøften, Tivoli Revyen, Tivolislottet og løb langs søen hen til Det kinesiske tårn, hvorfra ruten gik videre forbi Den flyvende Kuffert og videre gennem Smøgen, inden løberne kom ud af Tivoli over for Hovedbanegården.
Et enkelt hold løbere blev taget for doping – det gør de hvert år. De skyldige var et hold af Tivolis ansatte, bl.a. Tivolis sygeplejerske. Mange løbere kan bevidne, at holdet gjorde holdt foran Grøften, hvor de fik serveret Gammel Dansk, inden de med fornyede kræfter fortsatte løbet. Ren EPO for Tivoli-ansatte.
Se video her:
Som sædvanlig havde KIF opstillet en vandpost foran Tivolislottet. 2000 krus vand stod parat, så løberne kunne få væske cirka midt på ruten.
Tilbage på Østerbro Stadion var 11-årige Lasse Lindgren Benn en af de hurtigste drenge . Han løb de ti km. på den imponerende tid 44.44.
»Det var hårdt, men også sjovt. Jeg spiller fodbold, men løber ikke til daglig. En af mine venner er med i Tivoli-Gardens Tambourkorps, og det var sjovt, at han spillede, da jeg løb igennem hovedindgangen til Tivoli,« sagde Lasse Lindgren.
Det var femte gang, at Københavns Idræts Forening (KIF) og Berlingske Tidende arrangerede FriLøbet, som i år blev vundet af Michael Fischer i tiden 33.03.
Se også: Og vinderne er ...
Se samlet tv-reportage fra FriLøbet 2009 her:
Se resultaterne her
Web-tv: Og vinderne er ...
Skriv ind: Hvordan gik dit løb?
Web-TV: FriLøbet i kampuniform
FriLøbet 2009 skudt i gang