
Efter at der blev væltet vægge, og de små rum blev slået sammen til én stor lys stue, fik husets piger masser af plads at lege på. ( Peter Helles Eriksen )
I 2007 arvede familien Mammen det 185 kvadratmeter store hus i Ballerup. I løbet af otte måneder undergik huset en gennemgribende renovering og ombygning. I dag er den 40 år gamle villa blevet både lys og indbydende med nyt køkken
Af Karina Fog
Mandag 30. marts 2009
Duften af chokoladekage hænger tykt i luften, da vi ankommer til det røde murstenshus, og vi får straks forklaringen.
»Det er en af fordelene – eller ulemperne – ved at bo tæt på Toms Chokoladefabrik. Man kan blive lækkersulten af at opholde sig i haven,« griner Marianne Mammen, mens hun byder indenfor.
Forvandlingen af familiens hus har været kolossal. Mariannes mand, Dennis Mammen, er vokset op i huset og er nu rykket tilbage til sit barndomshjem. Det skete, da hans far, som havde boet i huset på villavejen i Ballerup i adskillige år, døde. Dennis overtog huset, og familien gik i tænkeboks: Skulle de sælge eller flytte ind? Det endte med et ja til huset og kvarteret, som Dennis Mammen jo allerede kendte og kunne sige god for. Her ville familien gerne lade deres børn vokse op.
»Før boede vi i et 120 kvadratmeter stort andelsrækkehus i Måløv. Det var egentlig fint nok, men i takt med at børnene blev større, kunne vi godt tænke os noget mere plads og en større have. Allerede inden han døde, havde vi talt med svigerfar om at bytte, så han kunne bo i rækkehuset, og vi i hans hus, da det jo størrelsesmæssigt passede meget bedre til ham,« fortæller Marianne Mammen.
Hun er især blevet rigtig glad for nu at have to badeværelser i stedet for ét. »Det er bare så meget nemmere, når man er en familie på fire.«
Den omfattende renovering af huset indvendig var nødvendig, før familien kunne føle sig tilpas i huset. Kort efter overtagelsen gik de derfor i gang med at kontakte diverse fagfolk, der kunne hjælpe dem med det store ombygningsprojekt, og arkitekterne Carla og Axel Jürgens, som Marianne Mammen havde fået anbefalet af et medlem af sin mødregruppe, blev hyret til opgaven.
Huset består af to etager på hver 92,5 kvadratmeter. I underetagen er der køkken, bryggers, badeværelse samt alle opholdsrum. På øverste etage er der forældresoveværelset, børneværelser, endnu et badeværelse samt en fyldig repos, der med tiden skal laves om til et lille kontorhjørne. De nye ejere har især prioriteret at føre de to badeværelser og køkkenet up-to-date. Her er stilen i dag luksuriøs, og materialerne er af den bedste kvalitet. Familien opholder sig mest i det nye og lækre snedkerkøkken.
»Jeg faldt pladask for køkkenet, da jeg så det i et boligblad og vidste med det samme, at det måtte jeg bare have, da det ville passe perfekt til både huset og vores behov. Jeg havde været på udkig efter et køkken, som kunne skille sig lidt ud fra de mere typiske hvide køkkener. Samtidig skulle det være et køkken, der stadig kunne fungere optimalt om 30 år, så jeg ville ikke gå på kompromis med kvaliteten,« fortæller Marianne Mammen.
Alle køkkenmodulerne er lavet af sæbebehandlet genbrugsteaktræ, der giver et fint modspil til de hvidfilsede vægge og lyse lofter. Bordpladerne er af rustfrit stål, som ikke tager skade af års slid, men tværtimod bliver flottere med tiden.
»Da vi købte køkkenet, blev vi fortalt, at vi ikke skulle gå og passe på bordpladerne, men virkelig bruge dem. Det gør ikke noget, at det bliver brugt og ridset, det giver kun køkkenet mere sjæl. Jeg ville gerne have rustfrie stålbordplader, da mine forældre har det samme i deres køkken, og deres bordplade er 30 år gammel, men fejler intet og er rigtig flot den dag i dag,« siger Marianne Mammen.
For at åbne op og få dagslys ind i det store hus valgte beboerne at slå en del vægge ned. Mange af de små rum blev slået sammen, og køkkenet blev lagt i åben forbindelse med spisestuen. På den måde fik de et mere funktionelt og åbent alrum med stor spiseplads. I selve køkkenet er der lagt klinkegulv og trægulv i stuen. Det giver en form for opdeling, så det hele ikke løber ud i ét.
Andre radikale ændringer er loft til kip i soveværelset. Det giver et fantastisk lysindfald og bringer masser af luft og rummelighed ind i huset. Især soveværelset har fået et kæmpe løft med det nye høje loft, og de tværgående hvidmalede bjælker, som giver hygge. For enden af soveværelset er der samtidig indrettet walk–in-closet.
»Oprindeligt var soveværelset en del større, men vi valgte at inddrage noget af pladsen og i stedet gøre reposen større. På den måde kan vi nemlig få plads til et kontor her. Reposer ender tit blot som et »gennemgangsstykke«, og det var arkitekten, der foreslog at gøre den større, så den kan udnyttes ordentligt,« siger Dennis Mammen, der næsten ikke længere kan genkende sit gamle barndomshjem.
»Stort set al indmad er røget ud, men udefra ligner det stadig sig selv. Det eneste, der skal ændres her, er fugen mellem murstenene, som skal være lys i stedet for mørk. Det vil få stor betydning for husets udseende.«
Indvendigt er det kun trægulvene og den store trappe, der forbinder stue og 1.sal, som er tilbage fra farfars tid, men alle gulvene og trappetrinene er blevet slebet ned og ludbehandlet.
En enkelt ting fortryder Marianne Mammen dog, og det er klinkerne på gæstebadeværelset: »De er blevet meget mørkere, end jeg troede, og da der ingen vinduer er i rummet, skulle vi have valgt en meget lysere klinke. Badeværelser skal være lyse, synes jeg, da det for det meste er små rum.«
Men ellers er familien glad og tilfreds med det færdige resultat og nyder de nye omgivelser. Selv om de godt kunne tænke sig at gøre en del ved haven, må det vente til, der igen er et pænt overskud på både kontoen og lysten til at lave nyt. For en komplet ombygning af et hus er ikke billigt og kræver meget af alle implicerede parter.
»Haven kigger vi på engang til næste år, men lige nu nøjes vi med den, som den er. Vi orker ikke at gå i gang med det udvendige lige foreløbig, men vil bare slappe af og nyde en stille og rolig sommer. Det trænger vi til oven på det lange byggeprojekt,« siger Marianne.