Søg
 
Bolig RSS |  Hvad er RSS?

Bolig 

Vi plaffer ikke hinandens idéer ned

Da Sofie Willems og Joan Raun i eftersommeren fik at vide, at de var gået videre i en arkitektkonkurrence, spændte de hver sin fire-årige fast i en barnestol på bagsædet af deres fælles bil og kørte til Thy, hvor de havde lejet en hytte for weekenden.

 

Spektrum lige nu

Spektrum Arkitekter arbejder med et forslag til en ny domkirkeplads i Ribe. Sammen med Kragh og Berglund er de et af seks arkitekt-teams, der har klaret sig igennem til prækvalifikationen ud af 39 deltagere fra Danmark, Norge, Tyskland og Holland.

Derudover har de travlt med at få et et internationalt, tværfagligt landskabs- og byudviklingslaboratorium op at stå med medlemmer fra Danmark, Belgien, Frankrig, Spanien, Mexico og Hong Kong.

26. februar 2010 åbner en udstilling om tegnestuens projekter i Akademisk Arkitektforening.

Arkitekternes baggrund
Joan Raun Nielsen, født 1977 i Danmark.
1996–97: Ecole d’Arts Plastique, Paris.
1998–99: Krabbesholm Højskole, linjefag arkitektur.
1999–2000: Medarbejder Etcetera Design, grafisk design firma.
2003: Studier i byplanlægning, Kumasi, Ghana med DHS, Kunstakademiets Arkitektskole.
2004-05: Medarbejder Gehl Architects.
2006: Medindehaver af Spektrum Arkitekter.
2007: Afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole.

 2009: 3-årigt arbejdslegat Statens Kunstfond.

 Sofie Paul Aamurusko Willems, født 1977 i Belgien.
1998-1999: Studerende ved Kunstakademiets Arkitektskole, København.
2002-2005: Medarbejder Box 25 Arkitekter.
 2003: Studier i byplanlægning, Kumasi, Ghana, med DHS, Kunstakademiets Arkitektskole. 
2003: Volontør – teknisk rådgivning og undervisning i Tanga, Tanzania,(Danida).
Cand. Ark. fra Instituut Voor Architectuurwetenschappen – Henry van de Velde (Belgien).
 2006: Master Class Dordrecht: Building outside the dikes.
 Forum of results and implementations, Europan 8.
 2006: Medindehaver af Spektrum Arkitekter. 
2007: Glenn Murcutt Master Class Australien.
2009: 3-årigt arbejdslegat Statens Kunstfond.

Af Kirsten Sørrig
Mandag 15. februar 2010


De hyggede sig med børnene, legede og lavede mad over bål. Og de fotograferede og registrerede det vidtstrakte hede- og klitlandskab og diskuterede muligheder. Da de kørte hjem til deres familier igen, havde de haft en dejlig weekend og var nået et godt skridt videre med konkurrencen.

Se flere billeder i galleriet til højre.

 

»Sådan en weekend er fantastisk og heldigvis også ret typisk for, hvordan vi arbejder,« siger Joan Raun. »Det er vigtigt for os, at der er tid til både tegnestue og familie.« De to 32-årige kvinder bag Spektrum Arkitekter var i 2009 blandt den lille udvalgte skare af dygtige og kreative hoveder, der blev tildelt et tre-årigt arbejdslegat af Statens Kunstfond. Det har givet dem arbejdsro, mulighed for at deltage i de arkitektkonkurrencer, de vil – og for at holde fri i – om ikke alle – så dog en del weekender, en hidtil ukendt luksus for dem. 
»Arkitektkonkurrencer er spændende, men meget tidskrævende. Man arbejder meget for et lille beløb, ikke mindst i en tid med stor arbejdsløshed. At få arbejdslegatet gør os meget privilegerede, for det betyder, at vi kan handle lige så frit som før finanskrisen,« siger Sofie Willems.
 

Joan Raun og Sofie Willems grundlagde Spektrum Arkitekter i maj 2006 sammen med tre kolleger, der siden er gået andre veje. Tegnestuens unge alder til trods blev den både i 2006 og 2007 nomineret til Årets Unge Tegnestue af Akademisk Arkitektforening.

I deres korte levetid har de vundet flere prestigefulde konkurrencer, bl.a. konkurrencen om Den Danske Pavillon ved EXPO 2008 i Zaragoza i Spanien og konkurrencen Juan Portas 6 om et eksperimenterende, socialt boligbyggeri i Madrid. Den første konkurrence, de deltog i, var konkurrencen om den nye strandpromenade i Esbjerg, som de vandt sammen med deres tre første kolleger.

Sideløbende med etableringen af tegnestuen har de begge fået to børn, endda næsten samtidig og begge på tidspunkter, hvor der har været nok at se til. Da de tegnede Esbjerg Strandpromenade var babyerne med i lifter. Og da Den Danske Pavillon skulle indvies, var Sofie Willems med til den officielle åbningsceremoni med en to uger gammel baby på armen, mens Joan Raun var hjemme i Danmark, fordi hun havde termin.

»Det kunne se ud som om vi havde planlagt at få børn samtidig, men hvis det var tilfældet, ville vi nok have planlagt det lidt anderledes,« siger Joan Raun. »Men det har vist sig at være meget godt, for det har givet en god forståelse for hinanden og betydet, at vi hele tiden har kørt i samme spor.«

Efter EXPO 2008 var der så travlt på tegnestuen, at de kun holdt en ganske kort barselsorlov.»Det var heller ikke planlagt, men vi havde så mange opgaver og syntes det var så spændende, at vi slet ikke overvejede at lukke helt ned. Vi fandt også ud af, at det godt kunne lade sig gøre at tage babyerne med på tegnestuen og til møder ude i byen i ny og næ,« siger Sofie Willems.»I det hele taget er det en kæmpe fordel at være selvstændig, når man har små børn. Vi skal aldrig spørge om fri, forklare eller undskylde, men kan tværtimod hjælpe hinanden, også praktisk, med at få dagligdagen til at fungere. Vores børn går i samme institution, så vi kan hente for hinanden eller lokke vores mænd til at tage et ekstra hold med hjem. Vi ved jo, hvornår den anden har travlt og hvorfor.«

Selv om Sofie Willems og Joan Rauns kreative parløb er afvekslende har de faste rutiner for både travle og mindre travle perioder. I mindre travle perioder hedder arbejdsugen 37-40 timer, i travle perioder ofte det dobbelte. 

»Vi begynder hver dag med at aftale, hvem der står for hvad og følger så hinanden tæt. Vi har ikke en fast arbejdsfordeling. Det er ikke sådan, at den ene står for det administrative og den anden for det kreative. Vi er begge inde over alle opgaver hele tiden – vi kan slet ikke arbejde adskilt i mere end et par timer ad gangen,« siger Sofie Willems.

Når de begynder på et nyt projekt forsøger de at diskutere og researche sig frem til projektets særlige krav og forudsætninger. De laver en grundig analyse af kontekst, program og brugere: Hvad er særligt for netop dette sted? Hvad er opgavens modstande og potentialer? Er der glemte og gemte fortællinger, der kan trækkes frem og genfortælles?

»Vi vil altid gerne fortælle en historie gennem vores arkitektur,« siger Joan Raun. »Det kan være historisk, geologisk, biologisk eller sociologisk, hvor vi via arkitekturen puster liv i en ny iscenesættelse. Som for eksempel i Esbjerg, hvor vi inddrager Vesterhavets voldsomme kræfter. Der bliver placeret pæle, som reagerer på havets slid, og afslører flod og ebbe. Pæle, der fanger vinden og transformerer den om til fine melodiske toner. Pæle, der svajer i vinden og pæle til at klatre og lege på for at sætte menneskets dimensioner i forhold til naturens store vidder og voldsomme kræfter.«

 »I vores samarbejde har vi nogenlunde de samme målsætninger og kvalitetskrav til det gode projekt,« indskyder Sofie Willems. »Ingen af os stopper, før vi er tilfredse med resultatet. Vi er et par udholdende kvinder, der kæmper til sidste streg. Vi giver aldrig op, nogen af os! Vi kan regne med hinanden og ved, at den anden altid er der. Derfor stoler vi også 100 procent på hinanden. Jeg tror, vores samarbejde fungerer så godt, fordi vi efterhånden kender hinanden ud og ind.«

»Vi ved instinktivt, hvad den anden mener – det er slet ikke noget, vi tænker over. Men når vi arbejder sammen med andre, oplever vi ofte, at der skal mange flere forklaringer til, end hvis vi skal vende noget med hinanden,« siger Joan Raun.

 »Det betyder ikke, at vi ikke er glade for at arbejde sammen med andre, for det er vi,« siger Sofie Willems. »Ingen af os kunne trives i en lille lukket enhed, men det er bare samarbejde på en anden måde. Når det gælder vores samarbejde på tomandshånd, er vi begge bevidst om, at det, vi kan lave sammen, er mange gange bedre end det, vi kan hver for sig.«

De betegner deres fælles arbejdsform som spørgende og undersøgende fremfor diskuterende: »Vi kunne ikke drømme om at plaffe den andens idéer ned. Det er for øvrigt ikke et problem, der nogensinde opstår, for vi har fælles mål og uskrevne kriterier for, hvornår noget er godt, hvornår vi er på rette vej, og hvornår et projekt er færdigt,« siger Joan Raun og tilføjer:

»Vi arbejder ofte med projekter, hvor arbejdsprocessen strækker sig over længere tid. Det ligger i fagets natur, men også i vores ambitioner om at skabe en interagerende og oplevelsesrig arkitektur, der sætter sanser i spil og gør indtryk – og her opstår mange af idéerne først undervejs i processen, så der er ofte en indbygget langsommelighed.«

 At de kan arbejde hurtigt, men stadig leve op til egne idealer om at forsøge at integrere bygninger og landskab og genfortolke det tilsyneladende velkendte, har de bl.a. vist ved at vinde den 24timer lange arkitektur-battle, CPH Redux 2009, om Københavns bæredygtige fremtid sammen med arkitekterne Kira Snowman og Kristoffer Brems samt Esbensen Rådgivende Ingeniører.
 Sofie Willems og Joan Raun oplever det som en stor fordel, at de har meget til fælles: »Der ligger en sjælero i at have tegnestue med en, hvis livsomstændigheder minder om ens egne, og fordi vi ved, at vi altid kan regne med accept og forståelse fra den anden.«

Selv om de har mange lighedspunkter, lige fra at de er lige gamle, arkitektuddannede, iværksættere og ledere, har mænd, der støtter dem, jævnaldrende børn, bor fem minutter fra hinanden på Nørrebro og har fælles bil, så fremhæver de selv, at deres store force er, at de altid giver hinanden modspil:

»I virkeligheden skyldes det måske, at vi arbejder på tværs af nationaliteter, kommer fra en meget forskellig baggrund og faktisk skulle helt til Afrika for at møde hinanden,« siger Joan Raun.

Sofie Willems er oprindeligt fra Belgien og kom først til Danmark efter at have taget første del af den belgiske arkitektuddannelse. Hun læste to år på Kunstakademiets Arkitektskole i København, før hun tog sin afgangseksamen i Belgien og derefter flyttede sammen med sin danske mand i København.
»Der er stor forskel på den danske og belgiske arkitektuddannelse. I Belgien lægger man større vægt på det tekniske, mens man i Danmark fokuserer mere på det kreative og kunstneriske. Forskellen er en styrke, og vi bruger vores forskellige baggrund rigtig meget i vores samarbejde,« siger hun. Hendes internationale erfaring tæller også foreløbig fem arbejdsophold i afrikanske lande. En interesse og et engagement, hun har arvet efter sin far, der også er arkitekt og gennem mange år har være tilknyttet udviklingsprojekter i Tanzania.

Da Joan Raun og Sofie Willems mødte hinanden i 2004 arbejdede de begge på projekter om bæredygtighed og by-udvikling i Kumasi i Ghana. Det var her, de lærte den spørgende arbejdsform, som de siden har benyttet i deres samarbejde.

»Vi var helt konkret ude at spørge folk om deres liv, deres hverdag og ønsker for at kunne løse opgaverne, selv om det betød brud på den vedtagne måde at gøre tingene på. Den metode er stadig en rettesnor for os. Vi prøver at se det velkendte med nye øjne, prøver også i Danmark at gøre, som om vi er i en ny kultur for at finde nye måder at udnytte de eksisterende muligheder på,« siger Joan Raun. »Det betyder, at man ikke tager noget for givet, men ser muligheder og løsninger, man måske ellers ikke ville have fået øje på.«

 Mens de var i Ghana, så de faktisk ikke ret meget til hinanden. »Jeg kan huske, at jeg ærgrede mig over, at vi ikke havde arbejdet mere sammen, da projektet var forbi,« siger Joan Raun. Det samme gjorde Sofie Willems, og hun kontaktede derfor Joan Raun og spurgte, om hun ville være med i konkurrencen om strandpromenaden i Esbjerg. Dengang havde Sofie Willems fast job på en tegnestue, mens Joan Raun stadig var studerende.

Deres fælles tegnestue er blevet en livsform, der betyder, at de som regel arbejder sammen i tegnestuen fra 9 til 16 hver dag. Klokken 16 til 20 er de sammen med deres familier, og derefter arbejder de som regel et par timer igen om aftenen.

»Hvis vi ikke smutter over til hinanden, er vi i kontakt over nettet, så vi kan arbejde sammen også hjemmefra,« siger Joan Raun.
Selv om deres samarbejde er tæt, er de ikke afvisende over for at udvide tegnestuen med en håndfuld ansatte i løbet af en årrække. Men det er ikke et mål i sig selv. »Det vigtigste for os er at have valgfrihed og at opretholde et spændende og varieret liv,« siger Joan Raun.
»Det og så muligheden for at arbejde i Afrika ind imellem,« siger Sofie Willems, der tilbragte en del af sidste vinter i Tanzania med sin far, mand og to børn og stadig er parat til at tage af sted til nye projekter.
»Man får utrolig meget personligt ved at arbejde med udviklingsprojekter. Man får rystet alle vaneforestillinger og arbejdsmetoder op og set på dem med nye øjne. Det bruger jeg hver eneste dag. Derfor vil jeg gerne kunne tage af sted med jævne mellemrum.«
 »Det er helt okay med mig,« siger hendes makker. »Bare jeg kan komme med engang imellem.«
 


0 kommentarer| Skriv en kommentar 

Indsend kommentar

Fornavn*
Efternavn*
Adresse*
Postnummer*
By*
E-mail*

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.
Hjemmeside
Emne

Kommentar*
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <img>

Yderligere information om inddataformater

Indtast de tegn du kan se på billedet ovenfor. Hvis du ikke kan læse dem - så klik på GEM - så vil der fremkomme et nyt billede.

 


Annonce


Top ti på FRI




Wilbek: Derfor skal du gøre en forskel

I en ny bog giver Ulrik Wilbek danskerne en ordentlig opsang og opfordrer os alle til at gøre en forskel. Læs her hvilke tre parametre, han mener er afgørende for, at man kan gøre netop det. Læs mere


Dramatisk indblik i høstplukkernes sexliv

Den klassiske Médoc-pilgrimsrejse fører os til Margaux – hvor vi møder en cocktail af lige dele feminin finesse og arrogance, men også et barsk indblik i høstplukkernes dagligdag. Læs mere


Opsang til kvinder i 30'erne

De skal slappe lidt mere af, mener (mandlig) parterapeut. Kvinder i 40'erne har det meget sjovere.... Læs mere


Badass Rollergirls

En af verdens hurtigst voksende græsrodssportsgrene lige nu er Roller Derby, der dyrkes af modne kvinder verden over. Læs mere


Ligger du under for myterne om parforholdet?

Læs mere


Sådan vækker du din indre erotiske kvinde

Reflekterer dit spejlbillede en sensuel kvinde, som dyrker lidenskaben, lysten og erotikken? Måske ikke, men hun findes med garanti inde i dig.... Læs mere


Helenas forførende formkurve

Se billedserien af Helena Christensen som model for avantgarde-undertøj. Læs mere


Medina som fotomodel

Popstjernen poserer for Reebok - se billederne her. Læs mere





 

Sjælden sex i mange parforhold

39 pct af danskere med en fast partner har sex en gang om måneden eller sjældnere, viser undersøgelse. Læs mere

Opsang til kvinder i 30'erne

Kvinder i 40erne er sjovere og mere afslappede end kvinder i 30erne, mener forfatteren til en ny bog om parforhold. Læs mere

Kvinder vil lære at score som mænd

Bænkevarmer i nattelivet. Nej tak, lyder det fra danske kvinder. De vil have vil have kærlighed ved første score-trick. Kønsforsker hylder udviklingen som seksuel ligestillng. Læs mere

 

FRI's forside har mere at byde på...

 

FRI lige nu

Lanvin designer for H&M

Et af verdens mest anerkendte modehuse gæstedesigner for H&M i forbindelse med en ny kollektion til både damer og herrer. Læs mere


Danske mænd: Vi gør det bedst selv

Kønsrollerne stortrives, når det gælder gør-det-selv-arbejde i hjemmet. Ikke engang grunden til at gøre det selv, er kønnene enige om. Læs mere


"Mors dreng" er mest sund

Har du haft et nært forhold til din mor som barn? Så har du sikkert lettere ved at åbne dig og give andre mennesker adgang til dine følelser. Derfor er "mors dreng" mere sund, end ham, der ikke har haft et tæt forhold til mor, konkluderer ny forskning. Læs mere


En villa der hilser på udsigten

Kan man bygge et hus i Sydfrankrig, inspireret af dansk design og arkitektur, med input fra skibsbyggeri, og samtidig være tro mod de traditionelle sydeuropæiske materialer? Det lykkedes for Inge With og Kurt Burmeister Eriksen, som undervejs lærte at rense luften med et godt skænderi med håndværkerne. Læs mere

Tættere på fiskeoliens hemmelighed

Et forskerhold har via dyreforsøg fundet en del af forklaringen på, hvorfor fiskeolie er godt for så mange ting. Læs mere


Det' Famo godt!

Famo Metro er den tredje restaurant i Famo-familien, og stilen er stadig ærkeitaliensk. Morten Kaltoft ruller sig ud med hjemmelavede ravioli. Her giver han de bedste tip fra sig. Læs mere



Derfor dyrker kvinder sex

Ny bog konkluderer, at der er 237 grunde til, at kvinder dyrker sex. Og de handler langt fra alle om ren og skær kærlighed. Læs mere



Derfor skal du skrive kærestebreve

Vi er for dårlige til at fortælle om vores følelser til den, vi elsker. Det mener to journalister, som har sat sig for at lære os at skrive kærestebreve, så vi kan få passionen ind i hverdagen. Læs mere


Billedserie

Flere serier

BMINTERN - Farver i boligen Her er maleriet, der inspireret farvesammensætningen til køkkenindretningen. (Foto: Lars Kaslov)Naturen som inspiration. Naturen er et oplagt sted at finde inspiration, for ingen er bedre til at sammensætte farver, så det ser helt rigtigt ud. Her er det eksempelvis en orange og sort sommerfugl, der er landet på en intens lillafarvet sommerfuglebusk med grønt i baggrunden, der har dannet grundlag for farvevalget i arbejdsværelset. Læg mærke til, at den mest dominerende farve også er den mest dominerede nuance i indretningen, dernæst den lilla og til sidst de orange og sorte toner gengivet i henholdsvis kufferter og billedrammer. Sølvfarvede reoler fra Montana, spejl fra Kartell og arbejdsstol fra Vitra/Paustian, Gulvtæppe fra firmaet Poemo. (Foto: Lars Kaslov)Her er fotografiet, der har inspireret til farvesammensætningen i arbejdsværelset. (Foto: Lars Kaslov)Få, men virkningsfulde midler. I badeværelset med helt hvide vægge og en sandstensbeklædt flisevæg er det så som så med farver, men at der ikke skal så meget til, er dette eksempel et godt bevis på. Her er farveklatterne, der virkelig træder tydeligt frem, skabt ved hjælp af nogle få virkemidler som en stol i farvet glasfiber, et stort spejl med en kraftig gul plastramme samt farveklatter fra diverse hårprodukter. Stol og spejl er fra Thorsen Møbler. (Foto: Lars Kaslov)Som en fisk i vandet. I køkkenet her er akvariets græsgrønne baggrund også brugt som baggrund for et stort billede, hvor nogle af fiskenes mange farver går igen. Sort eller en meget mørk brun er også en del af farveholdningen i akvariet, og i køkkenet er den dels brugt på den ene væg og dels i form af et wengébejdset trægulv. Billedet i baggrunden er et fotografi, der er forstørret op på et lærred. Fra Illux. (Foto: Lars Kaslov)En myriade af fisk. (Foto: Lars Kaslov)Tone i tone. Vil du have en stueindretning, der virker harmonisk og rolig, skal du gå efter en farveskala, der ligger tone i tone, altså hvor farver indbyrdes har samme styrke. Her er stuens farvesammensætning ført videre op i det store oliemaleri, men det kunne sagtens have været omvendt – nemlig at sofaen, stol og bord var købt efter farverne i maleriet. Rødlig læderstol fra Montis er ligesom sofabord og sofa fra 3 Falke Møbler. (Foto: Lars Kaslov)Fra blomsterbuketten En af de bedste inspirationskilder til at finde den perfekte farvesammensætning er blomsterbuketter. Igen gælder det om at knibe øjnene halvt sammen, så buketten bliver en anelse sløret. På den måde træder farvernes indbyrdes styrke tydeligt frem. Nogle gange er det ikke nødvendigt at følge inspirationskilden slavisk. Foretrækker du den rosa nuance fremfor den grønne, skal du naturligvis bruge den på de store flader. Sammenblandingen af rosa, grøn og lilla var måske ikke lige det, de fleste ville vælge, men her i den lille spisestue fungerer systemet også i praksis. (Foto: Lars Kaslov)Buketten spiller i rosa, grøn og lilla. (Foto: Lars Kaslov)Pigen med den orangerøde bluse, der står og læner sig op ad en mørk vægflade i maleriet til højre, er næsten slavisk brugt som gennemgående farvepalet i denne lejlighed. (Foto: Lars Kaslov)De havde styr på det i 1700-tallet. I en ældre og fredet ejendom i det indre København har museumsfolk »kradset« lidt i lakken og tilvejebragt de mange forskellige lag maling, som træværket har været malet med gennem tiderne. Prøven har beboerne ladet stå og efterfølgende brugt den som inspiration til lejlighedens farvesammensætning. Tilbage i 1700-tallet må de åbenbart også have haft god forstand på farvernes virkning i forhold til verdenshjørnerne, idet de lyse pastelnuancer passer fint til stedet, især fordi rummene er orienteret mod øst, hvor der er masser af hvidt i morgenlyset. (Foto: Lars Kaslov)Her ses de mange forskellige lag maling, som træværket har været malet med gennem tiderne. (Foto: Lars Kaslov)Sort fremhæver farverne. Vil du have de stærke farver til at gløde ekstra meget, skal du blot sørge for, at baggrundsfarve er sort. De farvede Rolf-lysestager ville slet ikke fremstå så farvemættet, hvis de havde stået på et hvidt bord med en hvid væg i baggrunden. Lysestagerne er fra Raun. (Foto: Lars Kaslov)Hold øjnene åbne.Inspirationen til farver kan hentes mange steder fra, og det behøver ikke altid at handle om de skrappe farver. Her er et køkkenalrum farvelagt efter de tørrede frugter i vindueskarmen. (Foto: Lars Kaslov)Hold øjnene åbne. Inspirationen til farver kan hentes mange steder fra, og det behøver ikke altid at handle om de skrappe farver. Her er et køkkenalrum farvelagt efter de tørrede frugter i vindueskarmen. (Foto: Lars Kaslov)Kontrast der gnistrer. Komplimentærfarver er altid et fantastisk virkemiddel, for når modsætninger mødes, kan et rum få så meget liv og karakter, at det næsten slår gnister. Se bare på dette super hightech køkken med et aluminiumsfarvet ydre og et skrigorange indre, der virkelig danner skarp kontrast til den græsgrønne baggrund. Køkkenet er fra Haus og endevæggen er lavet ved hjælp af en selvklæbende fotostat fra firmaet Tapetforum. (Foto: Lars Kaslov)Farver på hylden. Boligen kan tilføres farver på mange måder, endda helt uden brug af pensel og maling. Har du nogle åbne hylder i dit køkken er det et oplagt sted at udstille de mest farverige ting, som for eksempel tedåser og farvet porcelæn. (Foto: Lars Kaslov) . (Foto: Jeppe Bøje Nielsen) (Foto: Jeppe Bøje Nielsen). (Foto: Jeppe Bøje Nielsen). (Foto: Jeppe Bøje Nielsen). (Foto: Jeppe Bøje Nielsen). (Foto: Jeppe Bøje Nielsen). (Foto: Jeppe Bøje Nielsen). (Foto: Jeppe Bøje Nielsen) (Foto: Jeppe Bøje Nielsen). (Foto: Jeppe Bøje Nielsen) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) Der er dyb koncentration i showroomet på Nørrebro. (Foto: Morten Germund)Hele kollektionen er linet op, så modellerne kan komme til fitting inden showet. (Foto: Morten Germund)Sassie Baré tager en tiltrængt pause, inden det går løs igen. (Foto: Morten Germund)En smuk, tårnhøj model bliver stylet af Sassie Baré. (Foto: Morten Germund)Det er tredje gang, Sassie Baré arbejder sammen med Susanne Rützou i forbindelse med en modeuge. (Foto: Morten Germund)Susanne Rützou og Sassie Baré prøver at beslutte, hvilke bukser modellen skal have på til den blå trøje. (Foto: Morten Germund)Et tørklæde bindes om modellens hofter. (Foto: Morten Germund)Det er ikke kun tøjkollektionen, men også skoene, der er vigtige for helhedsindtrykket. (Foto: Morten Germund)Susanne Rützou er begejstret for samarbejdet med den anerkendte stylist.Sassie Baré fik allerede som 17-årig at vide af magasinet Covers Malene Malling, at hun havde god stil. Det har hun stadig. (Foto: Morten Germund)Der lægges de sidste hænder på værket. (Foto: Morten Germund) Lagerhallen i de gamle Carlsberg-bygninger bugner af genbrugstøj og -varer. (Foto: Morten Germund)Langs væggene ligger der bunker af forskelligt second hand-tøj. (Foto: Morten Germund)Simon Rasmussens modepraktikanter hjælper med at få de sidste design-detaljer på plads. ( Foto: Morten Germund)Et par udtrådte D&G-sko udstyret med en gang gaffatape og en stak amerikanske matadorpenge. (Foto: Morten Germund)Simon Rasmussen er spændt på snart at skulle fremvise den samlede kollektion for modebranchen. ( Foto: Morten Germund)Symaskinerne summer på livet løs i tappe-hallen. ( Foto: Morten Germund)De færdige kreationer må endnu ikke afsløres. Overraskelsesmomentet er en nødvendig del af de forskellige modeuge-shows. ( Foto: Morten Germund)Simon Rasmussen inspireres af gadens liv - af de skæve linjer. ( Foto: Morten Germund)De sidste nåle sættes i tøjet. ( Foto: Morten Germund)Hele kollektionen består af genbrugstøj, som er re-designet. ( Foto: Morten Germund)NyTap er endnu mennesketom, men fredag inviteres modebranchen indenfor til stort modeshow. ( Foto: Morten Germund)Der er sommerfugle i maven, men Simon Rasmussen frygter kun én anmelder - sig selv. ( Foto: Morten Germund) Kaare Sølvsten foran sit elskede sommerhus, der har været familiens ejendom siden 1961, og som netop har gennemgået en totalombygning og udvidelse. (Foto: Lars Kaslov)Når vejret viser sig fra sin bedste side, leves livet på den store træterrasse, der ligger på husets sydside. Mod nord og mod øst er der ligeledes lavet et par mindre terrasser, så man hele tiden har mulighed for at finde læ. (Foto: Lars Kaslov)På grund af det meget skrånende terræn får man her et godt indtryk af, at huset virkelig er placeret øverst på en knold. (Foto: Lars Kaslov)Køkkenet er super enkelt opført med elementer fra HTH. Husets døre er alle lavet som skydedøre for at udnytte pladsen optimalt. Til højre for køkkenet ses indgangen til gæsteværelset. (Foto: Lars Kaslov) (Foto: Lars Kaslov)Kaare Sølvsten er ud over at være uddannet arkitekt også møbelsnedker og indretningsarkitekt, hvilket hans eget sommerhus er et godt bevis på. Her optræder italienske designermøbler side om side med bl.a. hans eget sofabord, der tilsammen giver det langstrakte rum et sofistikeret udtryk, der ligner alt andet end en sommerhusindretning. (Foto: Lars Kaslov) (Foto: Lars Kaslov) (Foto: Niels Ahlmann Olesen )Spiseafdelingen ligger fire trin oppe, så familien har fået udsigt til havet. (Foto: Niels Ahlmann Olesen)Resten af stuen og køkkenet har højt til loftet, som går til kip. Hele huset er indrettet med arvestykker og møbler og nips, som Lise Lotte Norup har fundet rundt om på loppemarkeder. (Foto: Niels Ahlmann Olesen)Den flotte store porcelænskakkelovn kan varme hele huset op. (Foto: Niels Ahlmann Olesen)Det sorte træhus ligger på en stor naturgrund. Kun græsset foran slås en gang imellem. (Foto: Niels Ahlmann Olesen )Der er terrasser rundt om hele huset, så man kan finde sol, skygge eller læ alt efter, hvordan vejret er. (Foto: Niels Ahlmann Olesen) (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen )På terrasserne rundt om huset står Lise Lotte Norups havemøbler af eget design. De bliver produceret i Lithauen og solgt via hendes hjemmeside norupdesign.dk (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen )Lise Lotte Norup nyder udsigten ud over Nyrup-bugten fra den store terrasse, der lige som spiseafdelingen ligger højere end resten af huset. (Foto: Niels Ahlmann Olesen) Indendørs: Et rum, køkken og bad - på 15 kvm. (Fotos: Kitt Andersen og addaroom)Sådan kan sommerhuset også sættes sammen (Fotos: Kitt Andersen og addaroom)Og sådan ... (Fotos: Kitt Andersen og addaroom)Og sådan. (Fotos: Kitt Andersen og addaroom)Udekøkkenet fungerer som en integreret del af sommerhuset og er bygget sammen med terassen. Bordet i udekøkkenet (Fotos: Kitt Andersen og addaroom). (Fotos: Kitt Andersen og addaroom)