Krydderurter er skønne i et bed for sig eller sammen med andre stauder. Her blomstrer almindelig timian, citrontimian og purløg i lilla farver. ( Foto: Maren Korsgaard )

Mad uden krydderi er en kedelig ting. Krydrede urter findes overalt, og har man dem ikke i haven, kan naturen levere et rigt udvalg af krydderi.

 

• Udskriv
• Send
• Facebook

Billedserie

Gode råd om krydderurter

Basilikum elsker varme og kræver en lun plet i haven. Pluk løs af topskuddene, så bliver planterne buskede og kraftige og du får mere basilikum, jo mere du plukker. Læs flere gode råd i her.

Citrontimian med de lilla blomster er så lav, at den kan vokse i en fuge. Det dufter dejligt, når man træder på den. Har man for mange sten, så hiv nogle af dem op og plant krydderurter i hullerne. Det er flottere end sten! Den hvidblomstrede fugeplante er en firling. (Foto: Maren Korsgaard)Dild og persille bevarer aromaen fint i fryseren. De skyllede blade slynges tørre, hakkes og pakkes tæt i små bægre eller glas. Når man til vinter får brug for dild eller persille, skraber man bare en skefuld ud af den frosne bøtte og bruger det direkte. Det dufter skønt og er rigtig nemt. (Foto: Maren Korsgaard)Krydderurter er skønne i et bed for sig eller sammen med andre stauder. Her blomstrer almindelig timian, citrontimian og purløg i lilla farver. Den sølvgrå plante er en malurt og til højre anes en lysegrøn havesyre. Merian i baggrunden blomstrer lidt senere. (Foto: Maren Korsgaard)

Se også

• Besøg en urtehave
• Plant en barok krydderurtehave
• Krydderurterne klar til udplantning
• Rosenkålsuppe med krydderurter og nødder
• Dyrk wasabi på altanen

Lige nu i krydderurtebedet

• Pluk løs af blade og frø til dagens menuer.
   
• Høst overskud af dild, persille og basilikum til fryseren.
   
• Pluk estragon, dildskærme, merian og timian til kryddereddike.
   
• Tør lavendelblomster til duftbuketter.
   
• Så dild, koriander og kørvel, som du kan høste i aug-september.
   
• Klip afblomstrede purløg helt ned, så friske blade skyder frem.
   
• Klip timian lidt tilbage efter afblomstring, det pynter.
   
• Så persille til høst i efteråret, vinter og forår.
   
• Så kommen og purløg til høst næste sommer.
   
• Plant flerårige krydderurter.

Urtehaver i Christian den fjerdes køkken

• Krydderurter har siden oldtiden været vores bedste venner i køkkenet. I den ældste danske kogebog fra 1616 får man indblik i, hvad urterne blev brugt til på Christian den fjerdes tid, hvor øl og brød var en stor del af den daglige kost.
   
• Øllet foreslås krydret med lavendel, salvie, isop, malurt, bynke, rosmarin, citronmelisse, mynte, laurbær eller angelikrod.
   
• Brødet foreslås krydret med kommen, anis, koriander, dild eller fennikel.
   
• Pølse blev krydret med timian, merian, kommen, muskatblomme og peber.
   
• Syltede rødbeder blev krydret med peberrod, kommen og peber.
   
• Syltet kål blev krydret med kommen og enebær.
   
• Melvælling blev krydret med anis (»så bliver den dig bedre og sundere for brystet«).
   
• Desuden er der et væld af opskrifter på kogt fisk eller kød, krydret med nelliker, ingefær, kanel, muskatblomme og safran. Læserne havde altså råd til mere end bare hjemmedyrket krydderi.

Af Hortonom Maren Korsgaard
Torsdag 29. juli 2010

I Babettes gæstebud måtte Babette ty til de vilde urter rundt om Berlevaag for at sætte smag på øllebrøden og den tynde suppe, der var dagens kost i det puritanske samfund. Vi kan gå Babette i bedene og bruge en sommerdag til urtejagt til en menu med »gammel nordisk« smag.

Læs flere gode råd om krydderurtehaven i galleriet til højre
 
Vild timian og merian står netop nu og blomstrer med små lilla blomster. De gror i klitlandskabet, og er nemme at kende på deres duft og fine små blade. I de samme klitter kan man ofte finde enebærbuske, hvor de modne, mørke enebær er fulde af krydderi.

Se også:
Her er 22 duftende urtehaver du kan besøge
Plant en barok krydderurtehave

Porse er en lille busk, der vokser i våde områder. Dens fantastisk dejlige duft er let at genkende og god at lagre i en flaske snaps. Når man nu har gummistøvlerne på, kan man være heldig at finde både vandmynte og brøndkarse i de våde områder. Dagens høst kan enhver komponere frit, men mon ikke porse, enebær og timian vil gøre en eminent marinade til kød, merian kan krydre salatens vinaigrette, brøndkarsen kan give et sprødt tilbehør og er man en rigtig heldig urtesamler, vanker der skovhindbær med mynteis til dessert.

Urtejagt kræver ligesom anden jagt, at man både kender planterne og deres voksesteder, en flora kan anbefales. Kun på offentlige arealer må man gå frit omkring og samle planter. I private skove må man samle langs stier og veje til eget forbrug. Saml ind med måde, så planterne overlever!

Der er altid en vis spænding forbundet med at jage, også når det gælder urter. Den spænding må man undvære, når man går i haven for at hente urterne, men til gengæld er sikkerheden for at få noget med hjem til gryderne langt større. I selv en lille have kan man dyrke krydderurter i så store mængder, at det kan give friskt krydderi på maden hver eneste dag.

Krydderurter i staudebedet

Har du ikke plads til et krydderurtebed, kan mange af de flerårige krydderurter plantes i et staudebed. Især urter med kraftig smag, kan passende sættes i staudebedet. En løvstikke vil f.eks. stadig se køn ud, selv om man har plukket et blad eller to, og mere behøver man ikke af den meget stærke krydderurt.

Løvstikke hører til de meget statelige, der nemt når 2 meters højde, og passer bedst i baggrunden af et staudebed. De mange timiantyper er derimod lave og passer fint i forgrunden af et bed. Mellemhøje staude-krydderurter er bl.a. sar, merian og salvie, som alle kan tilføje staudebedet både skønhed og duft.

Salvie har fra naturens hånd et sølvgråt løv men findes i mange flerfarvede varianter, hvor løvet alene kan give et smukt bed.

Nogle staude-krydderurter er meget anmassende. Det gælder mynterne, som har et solidt netværk af udløbere, der får myntekolonien til at vokse uhæmmet. De er nemmest at styre i et bed for sig, eller i en krukke, evt. nedgravet i bedet.

Citronmelisse kaster en velsignelse af frø, som spirer meget villigt. Derfor kan den også bedst styres i et bed eller krukke for sig. De selvsåede planter er dog nemme at luge væk, og det dufter godt. 

Krydderurter i køkkenhaven

Dine største favoritter blandt krydderurterne er nemmest at dyrke i køkkenhaven. Her kan du dyrke metervis af persille, dild, purløg, koriander og basilikum og høste løs uden at tænke på, om urterne stadig ser pæne ud. Alle de nævnte kan sås om foråret og give masser af krydderi i løbet af sommeren og efteråret. 

Purløg er flerårig og vil give lækkert grønt år efter år. Den blomstrer smukt, men det kan betale sig at klippe i al fald nogle af de blomstrende planter helt ned for hurtigt at få friske blade igen.

Persille er toårig og kan, hvis den sås i juli-august overvintre. Bliver vinteren mild, kan man hente frisk persille direkte i haven, og det er en dejlig luksus.

Persille er meget længe om at spire, der går nemt tre uger fra såning til de små grønne kimblade kan anes. I den lange ventetid skal rækken vandes jævnligt, ellers spirer de måske aldrig frem. Når persille, dild og koriander er spiret frem, så sørg for at tynde ud i rækken, så planterne får mindst 10-15 cm´s indbyrdes afstand. Ellers vil planterne hurtigt skyde i vejret og gå i blomst, og det er ærgerligt, når det nu er bladene, vi gerne vil høste. 

Basilikum elsker varme og trives rigtig godt i et drivhus. Uden drivhus går det nu også fint, du skal blot sørge for at vælge en varm og solrig plet til basilikumbedet og dække det med fiberdug i kolde perioder. Jeg plejer at lægge håndstore sten ud på jorden mellem planterne. De oplagrer solvarmen, og giver basilikumplanterne lidt ekstra nattevarme. Basilikum bliver til mere, jo mere du plukker, når blot du hele tiden nipper topskuddet.

Nip topskuddet over et par blade, og basilikumplanten vil danne sideskud og til sidst blive bred og busket. Hvis man ikke nipper dem, vil planten blive ranglet og hurtigt gå i blomst.

Basilikum vil mange nok opfatte som en nyere krydderurt i danske haver, men det er ikke helt rigtigt. Basilikum beskrives allerede i Danmarks ældste havebog fra 1647 som en af de urter, der bør sås to dage før fuldmåne.

Se også:
Her er 22 duftende urtehaver du kan besøge
Plant en barok krydderurtehave

Planteafstand var også noget man var opmærksom på den gang, hvor urtegårdsmanden har dette gode råd: »man skal ikke sætte to i et hul, hvor små de end er«.  I mellemtiden har basilikum dog været glemt. »Basilicum er mærkværdigt lidt brugt og kendt« skriver Agnes Eliasson i bladet »Vore haver« fra 1936. Det er der rådet bod på nu, måske især takket være Magna Leth, der i 1969 skrev bogen »Havens Krydderurter«. Her får basilikum en stor omtale og bogen blev med rette en klassiker, der beskriver både dyrkning og brug af krydderurter.  

Krydderurter i og på terrassen

Krydderurter kan vokse på endog meget lidt plads. En sprække mellem fliserne er såmænd nok til en anselig timianplante. Er din terrasse for stor, er det meget nemt at få et fint krydderurtehjørne. Hiv simpelthen nogle af fliserne op og plant hullerne til med krydderurter.

Det kan blive et rigtig flot krydderurtehjørne, hvis du tager hver anden flise op i forbandt, så der opstår et mønster som et skakbræt. Plant krydderurter i de nye huller, og du kan tørskoet hente friske krydderurter lige ved terrassedøren. Alle krydderurter trives fint på en solbeskinnet beskyttet plads, og timian og merian kan endda gro direkte i det grus, som fliserne er lagt i. De øvrige urter vil dog foretrække, at du fjerner gruset og hælder almindelig jord i hullet inden plantning.

Alternativt kan du plante krydderurter i krukker på terrassen. Det kræver blot lidt ekstra indsats med vandkanden.  

Spis ukrudtet

Lidt vildt kan haven også levere. Skvalderkål og brændenælder hører til de nemmeste urter at »dyrke« og er faktisk meget delikate. Det gælder dog kun de helt unge blade, så er du blandt de mange, der har et hjørne med disse urter, kan de passende plejes ved jævnlig slåning. Så dukker der friske, unge blade op lige til at spise.

Skvalderkålen kan bruges som den er, finthakket i salat eller dampet som spinat, den har en kraftig krydret smag. Nælderne skal koges, så de ikke brænder, og nældesuppe er både sundt og smager rigtig godt. Skal det være meget fint og nyt nordisk, så hører der også fuglegræs og hyrdetaske med til menuen. Dem har du sikkert allerede i haven.