I sin første lejlighed har Christina Råe Hansen indrettet sig med håndplukkede loppefund, puder og tæpper i stærke farver samt nye møbler redesignet til ukendelighed. Hun maler selv møbler og genbruger kasser og skotøjsæsker til opbevaring efter at have tapetseret dem med 70er-inspireret tapet i markante mønstre
Af Mette Andersen
Tirsdag 12. januar 2010
Der skulle slibes gulve og males hvidt overalt på de 55 kvadratmeter, men ellers var lejligheden i den gamle ejendom fra 1902 på Frederiksberg lige til at flytte ind i for 19-årige Christina Råe Hansen.
Efter studentereksamen flyttede hun sidste år fra Næstved-egnen til hovedstaden for at læse kemi og arbejde i en kemisk virksomhed op til sit farmaceutstudium.
Se flere billeder fra lejligheden i galleriet til højre.
Det rolige nabolag i Frederiksbergs svømmehalskvarter passer fint til Christina Råe Hansens temperament. Hun bor kun et stenkast fra storesøster, som hun ser ofte og i øvrigt deler bil med.
Lejligheden indeholder en stor stue med karnap og højt til loftet med stuk, soveværelse mod gården samt et rummeligt køkken, som den tidligere ejer har slået sammen af et mindre køkken og et kammer.
I lejligheden findes ingen gardiner på nær et rullegardin i soveværelset, og så er her lyst og luftigt med udvalgte møbler og håndplukket dekoration. Flere af møblerne er fund fra de loppemarkeder, Christina Råe Hansen tager til sammen med sin mor, som er stylist.
Et par møbler har Ikea leveret, men de er bevidst ændret til ukendelighed: Spisebordet af birketræ i køkkenet har Christina med sin fars hjælp malet i en blank turkisgrøn kulør. Og det før neutralt hvide klædeskab i soveværelset er også med fars hjælp og en lille, driftsikker malerrulle blevet beklædt med mønstret tapet i lilla på indersiden af låger og hylder. På den måde har de møbler, man også møder i andre hjem, her fået sit helt eget udtryk.
I stuen er sofa og lænestol fra et kræmmermarked frisket op med puder og tæpper i stærke, glade farver, hæklet, broderet og syet og fra så forskellige steder som Rema 1000, Paris og Røde Kors.
»Jeg kan lide, at mit sorte bord er en mørk kontrast sammen med flagermus-stolen af skind,« siger Christina Råe Hansen, hvis far har bygget en hvid reol til bøger og ting i stuen.
»Mine veninder synes, at jeg bor meget kulørt. Men jeg kan godt lide de sjove ting i stærke farver, som er lidt personlige og underlige som den mundharmonika, der ligger på mit klaver, selv om jeg ikke spiller på den. Den gamle slidte skrivebordslampe, min mor har fisket op af en container, betyder også meget for mig ligesom de sorte billedrammer med postkort, jeg har samlet forskellige steder.«
Hun foretrækker at lade sine ting stå og ligge fremme og ikke gemme dem væk i skabe og skuffer. Blandt andet har hun en åben hylde med håndklæder i badeværelset, og i køkkenet står mange køkkenting fremme, fordi det skaber hygge med de flotte farver og former. For at få samling på sine mindre ting såsom sokker i sit klædeskab, har Christina tapetseret skotøjsæsker, bogkasser og andre bokse med og uden låg. Flere af de tapetserede æsker står dekorativt oven på klædeskabet og lyser op i 70er-inspireret stil.
»Sjove, skæve ting betyder meget for mig. En kakkel, jeg malede i fritidshjemmet som seksårig, et keramikkrus med min titel fra 3.g på Herlufsholm og gamle pudevår med hæklet mellemværk. Men der skal også være plads til det nye og moderne som Philippe Starcks akryllampe Bourgie og akrylstolen Le Marie, som står ved klaveret i lejligheden.«
Læs også: Tjekket bolig for det unge par