Brinja Bastholm laver en minimodel af sine stuer. Foreløbig har hun været i gang i to år, leder stadig efter stel til en mini-Eames stol og bliver ved, fordi det er ren meditation at lave noget, der bare er for sjov.

 

• Udskriv
• Send
• Facebook

Billedserie

Se mit lillebitte hjem

Brinja Bastholm, laver en minimodel af sine stuer. Foreløbig har hun været i gang i to år. Det er ren meditation at lave noget, der bare er for sjov.

De grønne biografstole er en af de ting, der har fulgt Brinja Bastholm, siden hun flyttede hjemmefra, og de er naturligvis genskabt i miniatureudgave - helt ned til detaljen med stolenummeret på hvert sæde (Foto: Nikolei Linares)Binja vil helst selv kreere alle delene til miniaturehuset, de musselmalede tallerkner og bestikket har hun dog måttet købe sig til. (Foto: Nikolei Linares)Når alle møbler og billeder og bøger og pynteting engang er genskabt i småt, er drømmen at indlægge elektricitet i minihuset og sætte lamper op. PH-lampen over spisebordet bliver svær, men lampen over sofabordet er klar - overdelen af et plasticvinglas, der er malet sort. ( Foto: Nikolei Linares)Når alle møbler og billeder og bøger og pynteting engang er genskabt i småt, er drømmen at indlægge elektricitet i minihuset og sætte lamper op. PH-lampen over spisebordet bliver svær, men lampen over sofabordet er klar - overdelen af et plasticvinglas, der er malet sort. ( Foto: Nikolei Linares)Brinja Bastholm i sin spisestue. Udover at lede efter stellet til spisestuestolene overvejer hun, hvordan hun skal lave barnehovedet, der hænger på væggen til højre for verdenskortet. Lige nu er planen at bruge fimoler, nutidens modellervoks. ( Foto: Nikolei Linares)

Se også

• Weekendmad: Kalvekoteletter, tomatrisotto og melonsalat
• Ravioli med pancettafyld
• Weekendmad: Brisler, skrubber og flødeboller
• Flødeboller
• Fjordskrubbe med lun agurkesalat

Af Sarah Skarum
Tirsdag 22. september 2009

Vi laver den alle sammen, når vi skal flytte. En tegning over det nye hjem. Vinduer, døre og vægge tegnet op. Hvor kan sofaen stå, og hvor skal reolerne og farmors skrummel af en skænk stå?

Se flere billeder af mini-hjemmet i galleriet til højre....

Det gjorde Brinja Bastholm også, da hun for to år siden flyttede til Frederiksberg. Men da møblerne var sat på plads, lagde hun ikke tegningen væk.

Tværtimod. Hun gjorde den tredimensional og byggede en kopi af sin lejligheds to stuer, som hun nu på andet år langsomt indretter, så det er en perfekt kopi af hendes hjem i størrelsesforholdet 1:12.

»Jeg tænkte bare, at det kunne være sjovt. Jeg har altid været sådan en, der lavede ting. Jeg har syet tøj, siden jeg var lille. Mine forældre var ikke kreative, men min mormor var. Hun er helt klart min store inspirationskilde, og da jeg var gået i gang, kom jeg i tanke om, at hun også havde en model af sit kolonihavehus.

Det er da meget sjovt at tænke på. Allerede som barn havde jeg masser af planer om at lave ting sammen med min bror. Når vi gik i Kongens Have, fandt vi grene og bolde, der kunne være øjne på robotter. Dengang havde vi ikke så mange ressourcer, så vi kunne føre det ud i livet, det kan jeg nu.

Det er nærmest en form for meditation for mig. Når jeg laver det, tænker jeg ikke på andet, jeg tømmer hovedet for tanker, og det er rart, at det ikke handler om noget, der er salgsorienteret, som når jeg laver ting til butikken,« siger Brinja.

For hun har en butik, Brinja København på Islands Brygge, hvor hun selv designer tøj og accessories, som hun hver dag arbejder i og producerer ting til – og så holder hun fri ved at lave miniaturehjemmet.

Her er de to stuer indrettet nøjagtigt som i virkeligheden. Fra bøgerne i reolen, billederne på væggen, de grønne biografstole – inklusive de små messingskilte, der viser stolenummeret – opslagstavlen og sofaarrangementet.

»Min mand går til fodbold, jeg laver det her nogle timer et par aftener om ugen,« siger hun.

»I starten syntes jeg, at det var lidt fjollet, og jeg tænkte, at jeg jo ikke kunne have det stående fremme, fordi folk ville synes, det var skørt, men de synes, det er skægt. Da jeg havde været i gang i et år, lavede jeg også en blog, hvor folk følger med,« siger hun.

»Jeg tænker meget på det, jeg har det jo hele tiden med mig i baghovedet, f.eks. de her stel til stolene,« siger hun og hiver en grøn Eames-skalstol ud fra bordet.

»Dem har jeg ledt efter længe, jeg ved de findes derude et sted, men jeg har ikke fundet dem endnu. Jeg tænker meget i brugt emballage og kigger efter ting, jeg kan bruge,« siger hun og griner.

»F.eks. er jeg ret godt tilfreds med, at jeg brugte foden af et picnic-plasticvinglas til min lænestol. Det fungerer fint.«

De fleste ting i det lille hjem er lavet af pap og med limpistolen som foretrukne redskab, af og til beklædt med læder som sofaen eller stof som lænestolen. Billederne på væggen er fotograferet, formindsket og printet ud, bøgerne i reolen på samme måde.

»Næste projekt er gulvtæpperne, men det er svært. Jeg har prøvet at fotografere dem fra oven, men det fungerede ikke, og at finde stof i samme mønster, det kan jeg nok ikke. Måske ender det med, at jeg selv må væve dem.

»Det er lidt af et evighedsprojekt. Jeg troede, det ville være hurtigere at lave, men nu kan jeg se, at det tager lang tid. Og når jeg så er færdig med én ting, sker det jo, at vi får nye møbler, og så må jeg i gang igen. Nogle gange kan jeg helt ærgre mig over, at vi køber nye ting, fordi den lille udgave, jeg havde fået lavet af de gamle ting, var så fin.

»Jeg ville helst lave det hele selv, men nogle ting har jeg købt. Som cyklen, der holder parkeret ude foran. Den har jeg fundet i en Fair Trade-butik i Berlin og malet den blå, så den ligner min egen cykel. Eller de her tallerkner,« siger hun og peger på to musselmalede minitallerkner.

»Dem købte jeg også, men da jeg havde vist dem på bloggen, ringede min bror og skældte mig ud og sagde, at det var snyd, at jeg ikke skrev, at de var købt færdige. Så nu har jeg skrevet det. Og bestikket, det har jeg heller ikke støbt,« siger hun.

Hun kigger ned i huset, mens fotografen får hende til at flytte lidt på det lillebitte fjernsyn:

»Hov, jeg mangler da egentlig at lave en udgave af huset til den lille stue.«

Brinja Bastholms blog kan læses på:

brinja.wordpress.com