Det går ikke bare at sætte sig i sofaen og nyde synet af den snedækkede have. Bor man i hus, truer farer som fygesne, frosne vandrør og fugtige sokler.

Af Birgit Straarup
Mandag 08. februar 2010

Det smukke vintervejr har en ond side, hvis man bor i hus. Sne og frost kan nemlig udrette store skader på boligen, hvis man ikke er på forkant med elementernes rasen.

Hos Bolius, Boligejernes Videncenter, anbefaler arkitekt og fagredaktionschef Kristine Virén, at man som det første sørger for at holde fortov og indgang fri for sne og is.»For det har man pligt til, og det er husejerens ansvar, hvis nogen kommer til skade. Man skal også sørge for, at f.eks. renovationsfolk kan komme ind til skraldespanden,« siger Kristine Virén.

Læs også:

• Vi ruster os mod vinterdepression
• Ti tips til vinter-løbeturen
• Snevejr virker som lykkepiller
• Skattelettelser fyres af i vinterkulden

 Prioritet nummer to er efter hendes vurdering at tjekke loftet for fygesne.
 »Det er jo ikke noget, man umiddelbart kan se, og mange har svært ved at forstå, at der rent faktisk er trængt sne ind på deres loft. Men det er svært at undgå, og sneen kan give store vandskader i huset, hvis den får lov til at ligge og tø. Der kan sive vand ned i isoleringen, og der kan komme råd- og svampeskader i konstruktionen. Nogle opdager skaden, når det begynder at dryppe fra loftet, eller der siver vand ned ad væggene, og det er jo ikke lige det rigtige sted at have vand,« siger Kristine Virén.

Hendes prioritet nummer tre er at fjerne sne fra ydermure og sokler.

»Og det er meget lettere at gøre det nu, mens sneen er ny i stedet for at vente til den bliver våd og tung. Især hvis vi får nogle periode med skift mellem frost og tøvejr, er der risiko for frostsprængninger i både sokkel og mur. Skader som kræver større reparationer,« siger hun.

Tjekliste:
Sneskovl og salt

• Husejere skal huske at rydde deres fortov for sne, samt salte og gruse, så der ikke er glat. Reglerne er forskellige fra kommune til kommune, men som udgangspunkt skal fortovet ryddes så hurtigt som muligt, efter at det har sneet.

• Rydder du ikke selv, kan kommunen hjælpe dig, men det koster selvfølgelig. Falder en forbipasserende på dit glatte fortov og kommer til skade, kan vedkommende forlange erstatning fra grundejeren.

• Der skal også ryddes, så post og skraldefolk kan komme til uden at falde.

• Salt er billigt og effektivt, men der findes kunstprodukter, f.eks. CMA, som er mere skånsomme ved miljøet, fliser, planter og dyr end salt. CMA kan dog være besværligt at få fat på som privatperson og er dyrere end salt.

Fygesne

• I et vejr med sne og masser af vind er der risiko for at få fygesne på loftet. Sne kan blive blæst ind ad selv de mindste huller – f.eks. gennem udluftningen – og når det begynder at tø, kan smeltevandet give store vandskader på huset. Det er derfor en god idé jævnligt at undersøge loftsrum for fygesne og få det fjernet. Det er de færreste forsikringsselskaber, som dækker vandskader forårsaget af fygesne.

Sneen væk fra mure og fundament

• Ligger der sne op ad fundament og mure, skal det skovles væk. For når sneen smelter og bliver til vand, kan det give fugtskader både på fundament og i murene. Og bliver det efterfølgende frost igen, kan det medføre frostsprængninger. Smeltevandet kan også løbe ned i kælderen og give skader, for hvis jorden stadig er frossen, kan den ikke suge vandet op.

Tjek vandrørene

•  I lange frostperioder kan uisolerede vandrør fryse til og i værste fald springe. Især vandrør i kælder, skunk- og loftsrum er udsatte for kulden. Hvis man bruger vand flere gange om dagen, og der dermed er cirkulation i rørene, er risikoen lille, men hvis man f.eks. skal på ferie eller har et ekstra badeværelse, som ikke bruges dagligt, skal man være opmærksom på, om man har uisolerede rør. F.eks. kan man stikke et termometer i et glas nyaftappet vand, og er temperaturen tæt på frysepunktet, er det tegn på udsatte vandrør. 

 • Frostsprængte rør skal overlades til en fagmand, men er røret blot frosset, kan man forsøge at tø det op ved at pakke røret ind i håndklæder. vredet op i varmt vand – en proces som skal gentages, indtil røret er tøet op. 
 • Du må aldrig forsøge at tø et vandrør op med en hårtørrer eller varmepistol. Den høje varme kan smelte pakningerne, og der er desuden risiko for, at varmepistolen kan starte en ildebrand. 

 Sne på taget

• De store mængder sne har fået tage på svinestalde, ridehuse og haller til at bryde sammen. Parcelhustage bukker dog sjældent under for pres fra sneen, men har man en tagkonstruktion, hvor der kan samle sig driver, er det vigtigt at fjerne sneen. Ikke bare på grund af vægten, men fordi sneen giver store mængder vand, når den engang smelter. Det er også en god idé at fjerne sne på carporte med fladt tag. 

 Tagrende med indlagt varme

• Hvis sneen på taget smelter, kan det ske, at smeltevandet ikke kan komme væk gennem tagrende og afløb, hvis de stadig er frosne. Så løber vandet ud over kanten af taget og kan give fugtskader på facaden. Man kan evt. investere i et varmekabelnet til tagrender, som holder tagrender og nedløbsrør fri for is. Overvej dog om udgifter til montering og drift står i forhold til, hvor store gener du har med frosne tagrender.

Læs også:

• Vi ruster os mod vinterdepression
• Ti tips til vinter-løbeturen
• Snevejr virker som lykkepiller
• Skattelettelser fyres af i vinterkulden