Søg
 
Bolig RSS |  Hvad er RSS?

Bolig 

Retrosucces: Hoptimisten er tilbage

Husker du? Hoptimisterne er lige så glade i dag, som de var i 1970erne. Efter 35 år ude af produktion er humørsprederne tilbage – genfødt som en retrosucces.

 

Af Karoline Amalie Markholst
Mandag 18. januar 2010


Den står der bare. Prikker man til den, bevæger den lille figur sig på en indre fjeder. Lidt efter holder den op. Og det er det.

Men så enkel lyder åbenbart opskriften på en retrosucces, for da 1970ernes indretningsklenodie, Hoptimisten, tidligere i år blev relanceret af designfirmaet Steffensen og Co., var det til ih’er og åh’er fra et nostalgisk publikum. Alle, der husker flowerpower-årtiet, husker den lille glædesspreder.

Møbelsnedkeren Gustav Ehrenreich kom på idéen til figurerne, da han en dag i 1968 tegnede løs på de ting, han var bedst til at fremstille: Skåle, fade og dækketallerkener i ædeltræ. Men de runde former syntes at få eget liv på tegnepapiret, og snart havde han tegnet en fugl. Og selv om håndværkeren ellers aldrig havde tænkt at slå sig på brugskunst i plastic, havde han snart sat sin lille fugl i fjeder, Buzy Birdie, i produktion.

Se også:
Tendenser: Hot og not i 2010
10 ting du må eje fra designmessen Formland
Se 10 "must haves" fra designmessen Formland i galleriet til højre

Og danskerne belønnede hovsa-designet med at hamstre. Alle ville have en lille ven. Det blev Ehrenreichs virksomheds gennembrud, og kort efter udvidede han serien med de stående Bimble, Bumble og Kvak. Fælles for serien var de glade, 1970er-inspirerede farver i stærk grøn, orange, gul og rød – og at de kvitterede ethvert lille ryk eller prik med hoppen og dansen på stedet.

Først var det danskerne, som stod i kø for at få en Hoptimist med hjem til hylden, senere folk i hele verden. Ehrenreich kunne begynde at eksportere sit bidrag til dansk design, og i de bedste år blev der ugentlig produceret 12.000 eksemplarer alene af Buzy Birdie på fabrikken i Alken. Selv i aviserne fik Hoptimisterne plads – som politisk kommenterende tegneseriefigurer.

Men eventyret endte brat, da USA i 1974 nedlagde importforbud. Krisen tvang fabrikken i sænk, og kunderne måtte nøjes med gamle eksemplarer af Bimble, Bumble, Kvak og Birdie. Med tiden gled de over i glemslen hos de fleste.

Men én kvindes særlige affektion for barndomsminderne rev fantasi-figurerne ud fra glemmebøgerne og tilbage i butikkernes varesortiment. Den Århus-baserede designer Lotte Steffensen syntes i slutningen af 1990erne, hvor hilsner fra 1960erne og 1970erne for alvor vandt frem i mode og design, at noget manglede. Hun savnede de gamle figurer, Bimble, Bumble, Kvak og Birdie, som hun var vokset op med.

Men ti år fik lov at gå, før hun gjorde noget ved sagen. Figurerne skulle tilbage i produktion. Sidste år kontaktede hun og hendes mand Gustav Ehrenreichs søn, Jørn, for at fortælle om planerne, og efter lidt betænkningstid gik han med til relanceringen af sin afdøde fars livsværk. De besluttede at samarbejde om projektet, så Hoptimisterne kunne blive genskabt i Gustav Ehrenreichs ånd.

Det betød blandt andet, at de bløde, enkle former skal blive, selv om Lotte Steffensen beslutter at designe flere Hoptimister – og det betyder, at »Made in Denmark« så længe som muligt skal kunne være en sand mærkat på figurerne. Gustav Ehrenreich gik højt op i at bidrage til arbejdspladser i Danmark, og derfor skal produktionen nødigt flyttes ud af landet. Hvor godt relanceringen end måtte gå.

For historien gentog sig. Så snart Lotte Steffensen fik en række boligindretningskæder gjort varme på Hoptimisterne, solgte de nærmest sig selv. Ganske som i 1968. Lotte Steffensen har en anelse om hvorfor.

»I 1960erne, da de først kom frem, fandtes der ikke så meget af den slags og i de glade farver. De var unikke, og derfor blev de populære. Udvalget var heller ikke så stort. Og i dag sælger de så godt, fordi folk bliver mindet om noget trygt og rart fra barndommen, som har været væk i mange år. Det har vi måske brug for i denne krisetid,« siger hun.

Læs også:
Sikker stil i 70er-parcelhuset

Selv er hun gladest for de individuelle personligheder, hun synes enhver Hoptimist har:

Lotte Steffensen og hendes mand, der står for produktion og salg i firmaet, har i otte måneder kunnet leve af produktionen af Hoptimisterne. 15.000 fremstilles indtil videre om måneden, og til foråret kommer der nye modeller i nye farver. Lotte Steffensen pønser også på at omdanne Hoptimisterne til andet end figurer, for eksempel tryk på T-shirts, wall-stickers og andet. Hoptimisterne, der er lavet i samme materiale som LEGO-klodser, kan købes i 230 større og mindre butikker landet over.

hoptimist.com


 


Annonce


Top ti på FRI




Wilbek: Derfor skal du gøre en forskel

I en ny bog giver Ulrik Wilbek danskerne en ordentlig opsang og opfordrer os alle til at gøre en forskel. Læs her hvilke tre parametre, han mener er afgørende for, at man kan gøre netop det. Læs mere


Dramatisk indblik i høstplukkernes sexliv

Den klassiske Médoc-pilgrimsrejse fører os til Margaux – hvor vi møder en cocktail af lige dele feminin finesse og arrogance, men også et barsk indblik i høstplukkernes dagligdag. Læs mere


Opsang til kvinder i 30'erne

De skal slappe lidt mere af, mener (mandlig) parterapeut. Kvinder i 40'erne har det meget sjovere.... Læs mere


Badass Rollergirls

En af verdens hurtigst voksende græsrodssportsgrene lige nu er Roller Derby, der dyrkes af modne kvinder verden over. Læs mere


Ligger du under for myterne om parforholdet?

Læs mere


Sådan vækker du din indre erotiske kvinde

Reflekterer dit spejlbillede en sensuel kvinde, som dyrker lidenskaben, lysten og erotikken? Måske ikke, men hun findes med garanti inde i dig.... Læs mere


Helenas forførende formkurve

Se billedserien af Helena Christensen som model for avantgarde-undertøj. Læs mere


Medina som fotomodel

Popstjernen poserer for Reebok - se billederne her. Læs mere





 

Sjælden sex i mange parforhold

39 pct af danskere med en fast partner har sex en gang om måneden eller sjældnere, viser undersøgelse. Læs mere

Opsang til kvinder i 30'erne

Kvinder i 40erne er sjovere og mere afslappede end kvinder i 30erne, mener forfatteren til en ny bog om parforhold. Læs mere

Kvinder vil lære at score som mænd

Bænkevarmer i nattelivet. Nej tak, lyder det fra danske kvinder. De vil have vil have kærlighed ved første score-trick. Kønsforsker hylder udviklingen som seksuel ligestillng. Læs mere

 

FRI's forside har mere at byde på...

 

FRI lige nu

Lanvin designer for H&M

Et af verdens mest anerkendte modehuse gæstedesigner for H&M i forbindelse med en ny kollektion til både damer og herrer. Læs mere


Danske mænd: Vi gør det bedst selv

Kønsrollerne stortrives, når det gælder gør-det-selv-arbejde i hjemmet. Ikke engang grunden til at gøre det selv, er kønnene enige om. Læs mere


"Mors dreng" er mest sund

Har du haft et nært forhold til din mor som barn? Så har du sikkert lettere ved at åbne dig og give andre mennesker adgang til dine følelser. Derfor er "mors dreng" mere sund, end ham, der ikke har haft et tæt forhold til mor, konkluderer ny forskning. Læs mere


En villa der hilser på udsigten

Kan man bygge et hus i Sydfrankrig, inspireret af dansk design og arkitektur, med input fra skibsbyggeri, og samtidig være tro mod de traditionelle sydeuropæiske materialer? Det lykkedes for Inge With og Kurt Burmeister Eriksen, som undervejs lærte at rense luften med et godt skænderi med håndværkerne. Læs mere

Tættere på fiskeoliens hemmelighed

Et forskerhold har via dyreforsøg fundet en del af forklaringen på, hvorfor fiskeolie er godt for så mange ting. Læs mere


Det' Famo godt!

Famo Metro er den tredje restaurant i Famo-familien, og stilen er stadig ærkeitaliensk. Morten Kaltoft ruller sig ud med hjemmelavede ravioli. Her giver han de bedste tip fra sig. Læs mere



Derfor dyrker kvinder sex

Ny bog konkluderer, at der er 237 grunde til, at kvinder dyrker sex. Og de handler langt fra alle om ren og skær kærlighed. Læs mere



Derfor skal du skrive kærestebreve

Vi er for dårlige til at fortælle om vores følelser til den, vi elsker. Det mener to journalister, som har sat sig for at lære os at skrive kærestebreve, så vi kan få passionen ind i hverdagen. Læs mere


Billedserie

Flere serier

BMINTERN - Farver i boligen Her er maleriet, der inspireret farvesammensætningen til køkkenindretningen. (Foto: Lars Kaslov)Naturen som inspiration. Naturen er et oplagt sted at finde inspiration, for ingen er bedre til at sammensætte farver, så det ser helt rigtigt ud. Her er det eksempelvis en orange og sort sommerfugl, der er landet på en intens lillafarvet sommerfuglebusk med grønt i baggrunden, der har dannet grundlag for farvevalget i arbejdsværelset. Læg mærke til, at den mest dominerende farve også er den mest dominerede nuance i indretningen, dernæst den lilla og til sidst de orange og sorte toner gengivet i henholdsvis kufferter og billedrammer. Sølvfarvede reoler fra Montana, spejl fra Kartell og arbejdsstol fra Vitra/Paustian, Gulvtæppe fra firmaet Poemo. (Foto: Lars Kaslov)Her er fotografiet, der har inspireret til farvesammensætningen i arbejdsværelset. (Foto: Lars Kaslov)Få, men virkningsfulde midler. I badeværelset med helt hvide vægge og en sandstensbeklædt flisevæg er det så som så med farver, men at der ikke skal så meget til, er dette eksempel et godt bevis på. Her er farveklatterne, der virkelig træder tydeligt frem, skabt ved hjælp af nogle få virkemidler som en stol i farvet glasfiber, et stort spejl med en kraftig gul plastramme samt farveklatter fra diverse hårprodukter. Stol og spejl er fra Thorsen Møbler. (Foto: Lars Kaslov)Som en fisk i vandet. I køkkenet her er akvariets græsgrønne baggrund også brugt som baggrund for et stort billede, hvor nogle af fiskenes mange farver går igen. Sort eller en meget mørk brun er også en del af farveholdningen i akvariet, og i køkkenet er den dels brugt på den ene væg og dels i form af et wengébejdset trægulv. Billedet i baggrunden er et fotografi, der er forstørret op på et lærred. Fra Illux. (Foto: Lars Kaslov)En myriade af fisk. (Foto: Lars Kaslov)Tone i tone. Vil du have en stueindretning, der virker harmonisk og rolig, skal du gå efter en farveskala, der ligger tone i tone, altså hvor farver indbyrdes har samme styrke. Her er stuens farvesammensætning ført videre op i det store oliemaleri, men det kunne sagtens have været omvendt – nemlig at sofaen, stol og bord var købt efter farverne i maleriet. Rødlig læderstol fra Montis er ligesom sofabord og sofa fra 3 Falke Møbler. (Foto: Lars Kaslov)Fra blomsterbuketten En af de bedste inspirationskilder til at finde den perfekte farvesammensætning er blomsterbuketter. Igen gælder det om at knibe øjnene halvt sammen, så buketten bliver en anelse sløret. På den måde træder farvernes indbyrdes styrke tydeligt frem. Nogle gange er det ikke nødvendigt at følge inspirationskilden slavisk. Foretrækker du den rosa nuance fremfor den grønne, skal du naturligvis bruge den på de store flader. Sammenblandingen af rosa, grøn og lilla var måske ikke lige det, de fleste ville vælge, men her i den lille spisestue fungerer systemet også i praksis. (Foto: Lars Kaslov)Buketten spiller i rosa, grøn og lilla. (Foto: Lars Kaslov)Pigen med den orangerøde bluse, der står og læner sig op ad en mørk vægflade i maleriet til højre, er næsten slavisk brugt som gennemgående farvepalet i denne lejlighed. (Foto: Lars Kaslov)De havde styr på det i 1700-tallet. I en ældre og fredet ejendom i det indre København har museumsfolk »kradset« lidt i lakken og tilvejebragt de mange forskellige lag maling, som træværket har været malet med gennem tiderne. Prøven har beboerne ladet stå og efterfølgende brugt den som inspiration til lejlighedens farvesammensætning. Tilbage i 1700-tallet må de åbenbart også have haft god forstand på farvernes virkning i forhold til verdenshjørnerne, idet de lyse pastelnuancer passer fint til stedet, især fordi rummene er orienteret mod øst, hvor der er masser af hvidt i morgenlyset. (Foto: Lars Kaslov)Her ses de mange forskellige lag maling, som træværket har været malet med gennem tiderne. (Foto: Lars Kaslov)Sort fremhæver farverne. Vil du have de stærke farver til at gløde ekstra meget, skal du blot sørge for, at baggrundsfarve er sort. De farvede Rolf-lysestager ville slet ikke fremstå så farvemættet, hvis de havde stået på et hvidt bord med en hvid væg i baggrunden. Lysestagerne er fra Raun. (Foto: Lars Kaslov)Hold øjnene åbne.Inspirationen til farver kan hentes mange steder fra, og det behøver ikke altid at handle om de skrappe farver. Her er et køkkenalrum farvelagt efter de tørrede frugter i vindueskarmen. (Foto: Lars Kaslov)Hold øjnene åbne. Inspirationen til farver kan hentes mange steder fra, og det behøver ikke altid at handle om de skrappe farver. Her er et køkkenalrum farvelagt efter de tørrede frugter i vindueskarmen. (Foto: Lars Kaslov)Kontrast der gnistrer. Komplimentærfarver er altid et fantastisk virkemiddel, for når modsætninger mødes, kan et rum få så meget liv og karakter, at det næsten slår gnister. Se bare på dette super hightech køkken med et aluminiumsfarvet ydre og et skrigorange indre, der virkelig danner skarp kontrast til den græsgrønne baggrund. Køkkenet er fra Haus og endevæggen er lavet ved hjælp af en selvklæbende fotostat fra firmaet Tapetforum. (Foto: Lars Kaslov)Farver på hylden. Boligen kan tilføres farver på mange måder, endda helt uden brug af pensel og maling. Har du nogle åbne hylder i dit køkken er det et oplagt sted at udstille de mest farverige ting, som for eksempel tedåser og farvet porcelæn. (Foto: Lars Kaslov) . (Foto: Jeppe Bøje Nielsen) (Foto: Jeppe Bøje Nielsen). (Foto: Jeppe Bøje Nielsen). (Foto: Jeppe Bøje Nielsen). (Foto: Jeppe Bøje Nielsen). (Foto: Jeppe Bøje Nielsen). (Foto: Jeppe Bøje Nielsen). (Foto: Jeppe Bøje Nielsen) (Foto: Jeppe Bøje Nielsen). (Foto: Jeppe Bøje Nielsen) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) (Foto: Morten Germund) Der er dyb koncentration i showroomet på Nørrebro. (Foto: Morten Germund)Hele kollektionen er linet op, så modellerne kan komme til fitting inden showet. (Foto: Morten Germund)Sassie Baré tager en tiltrængt pause, inden det går løs igen. (Foto: Morten Germund)En smuk, tårnhøj model bliver stylet af Sassie Baré. (Foto: Morten Germund)Det er tredje gang, Sassie Baré arbejder sammen med Susanne Rützou i forbindelse med en modeuge. (Foto: Morten Germund)Susanne Rützou og Sassie Baré prøver at beslutte, hvilke bukser modellen skal have på til den blå trøje. (Foto: Morten Germund)Et tørklæde bindes om modellens hofter. (Foto: Morten Germund)Det er ikke kun tøjkollektionen, men også skoene, der er vigtige for helhedsindtrykket. (Foto: Morten Germund)Susanne Rützou er begejstret for samarbejdet med den anerkendte stylist.Sassie Baré fik allerede som 17-årig at vide af magasinet Covers Malene Malling, at hun havde god stil. Det har hun stadig. (Foto: Morten Germund)Der lægges de sidste hænder på værket. (Foto: Morten Germund) Lagerhallen i de gamle Carlsberg-bygninger bugner af genbrugstøj og -varer. (Foto: Morten Germund)Langs væggene ligger der bunker af forskelligt second hand-tøj. (Foto: Morten Germund)Simon Rasmussens modepraktikanter hjælper med at få de sidste design-detaljer på plads. ( Foto: Morten Germund)Et par udtrådte D&G-sko udstyret med en gang gaffatape og en stak amerikanske matadorpenge. (Foto: Morten Germund)Simon Rasmussen er spændt på snart at skulle fremvise den samlede kollektion for modebranchen. ( Foto: Morten Germund)Symaskinerne summer på livet løs i tappe-hallen. ( Foto: Morten Germund)De færdige kreationer må endnu ikke afsløres. Overraskelsesmomentet er en nødvendig del af de forskellige modeuge-shows. ( Foto: Morten Germund)Simon Rasmussen inspireres af gadens liv - af de skæve linjer. ( Foto: Morten Germund)De sidste nåle sættes i tøjet. ( Foto: Morten Germund)Hele kollektionen består af genbrugstøj, som er re-designet. ( Foto: Morten Germund)NyTap er endnu mennesketom, men fredag inviteres modebranchen indenfor til stort modeshow. ( Foto: Morten Germund)Der er sommerfugle i maven, men Simon Rasmussen frygter kun én anmelder - sig selv. ( Foto: Morten Germund) Kaare Sølvsten foran sit elskede sommerhus, der har været familiens ejendom siden 1961, og som netop har gennemgået en totalombygning og udvidelse. (Foto: Lars Kaslov)Når vejret viser sig fra sin bedste side, leves livet på den store træterrasse, der ligger på husets sydside. Mod nord og mod øst er der ligeledes lavet et par mindre terrasser, så man hele tiden har mulighed for at finde læ. (Foto: Lars Kaslov)På grund af det meget skrånende terræn får man her et godt indtryk af, at huset virkelig er placeret øverst på en knold. (Foto: Lars Kaslov)Køkkenet er super enkelt opført med elementer fra HTH. Husets døre er alle lavet som skydedøre for at udnytte pladsen optimalt. Til højre for køkkenet ses indgangen til gæsteværelset. (Foto: Lars Kaslov) (Foto: Lars Kaslov)Kaare Sølvsten er ud over at være uddannet arkitekt også møbelsnedker og indretningsarkitekt, hvilket hans eget sommerhus er et godt bevis på. Her optræder italienske designermøbler side om side med bl.a. hans eget sofabord, der tilsammen giver det langstrakte rum et sofistikeret udtryk, der ligner alt andet end en sommerhusindretning. (Foto: Lars Kaslov) (Foto: Lars Kaslov) (Foto: Niels Ahlmann Olesen )Spiseafdelingen ligger fire trin oppe, så familien har fået udsigt til havet. (Foto: Niels Ahlmann Olesen)Resten af stuen og køkkenet har højt til loftet, som går til kip. Hele huset er indrettet med arvestykker og møbler og nips, som Lise Lotte Norup har fundet rundt om på loppemarkeder. (Foto: Niels Ahlmann Olesen)Den flotte store porcelænskakkelovn kan varme hele huset op. (Foto: Niels Ahlmann Olesen)Det sorte træhus ligger på en stor naturgrund. Kun græsset foran slås en gang imellem. (Foto: Niels Ahlmann Olesen )Der er terrasser rundt om hele huset, så man kan finde sol, skygge eller læ alt efter, hvordan vejret er. (Foto: Niels Ahlmann Olesen) (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen )På terrasserne rundt om huset står Lise Lotte Norups havemøbler af eget design. De bliver produceret i Lithauen og solgt via hendes hjemmeside norupdesign.dk (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen ) (Foto: Niels Ahlmann Olesen )Lise Lotte Norup nyder udsigten ud over Nyrup-bugten fra den store terrasse, der lige som spiseafdelingen ligger højere end resten af huset. (Foto: Niels Ahlmann Olesen) Indendørs: Et rum, køkken og bad - på 15 kvm. (Fotos: Kitt Andersen og addaroom)Sådan kan sommerhuset også sættes sammen (Fotos: Kitt Andersen og addaroom)Og sådan ... (Fotos: Kitt Andersen og addaroom)Og sådan. (Fotos: Kitt Andersen og addaroom)Udekøkkenet fungerer som en integreret del af sommerhuset og er bygget sammen med terassen. Bordet i udekøkkenet (Fotos: Kitt Andersen og addaroom). (Fotos: Kitt Andersen og addaroom)