Efterhånden skal alle andelslejligheder i Store Thorlakshus i Njalsgade i København have skiftet de gamle vinduer ud med nye. ( Kristian Sæderup )

Hvad er bedst – helt nye vinduer eller renovering af de gamle? I andelsforeningen Store Thorlakshus på Amager endte det med spritnye vinduer efter en lang og sej kamp, men var det den rigtige beslutning? Energiekspert mener nej.

Af Pia Junø
Lørdag 07. juni 2008

Lige nu raser krigen i mange andels- og ejerforeninger. Slaget handler om nyt kontra gammelt. Skal de gamle vinduer smides på lossepladsen og erstattes af nye? Eller skal de gamle vinduer sættes i stand et efter et?

Andelsforeningen Store Thorlakshus i Njalsgade i København har netop stået i sådan et dilemma, og som i de fleste tilfælde, var det også her tilhængerne af nye vinduer, som vandt kampen. Derfor er udskiftningen af de mange vinduer nu i fuld gang.

Store Thorlakshus er en stor andelsforening med i alt 20 opgange, og både ejendommen og vinduerne er fra omkring 1900. I en af lejlighederne bor Jeanne Hviid Frederiksen, og hun har allerede taget en drastisk beslutning.

»Jeg flytter. Her er blevet koldere. Kulden siver ind, og det støjer meget mere med de nye vinduer. Det er grotesk, at jeg skal betale mere i husleje for et dårligere resultat. Nu anbefaler de oven i købet, at vi skal sætte de gamle forsatsvinduer op igen. At få forsatsvinduerne væk var ellers hovedargumentet for de nye vinduer,« siger en vred Jeanne Hviid Frederiksen.

Hun var ellers i begyndelsen på den fløj, der gik ind for nye vinduer, men ændrede mening allerede før, hun fik de nye vinduer sat i.

Kampen mellem tilhængere og modstandere af nye vinduer har været lang og hård. Der har været indkaldt til ekstraordinær generalforsamling, der har været møde med Energitjenesten og andelshaverne, og der har været afstemning sagen. En afstemning, der efterfølgende blev erklæret ugyldig af bestyrelsen.

Forløbet i Njalsgade er ikke ukendt for energivejleder Christian Oxenvad fra Energitjenesten. Han vejleder ofte beboere, når der skal tages stilling til, om vinduer skal skiftes ud eller ej.

»Historien er typisk. Der er næsten altid uenighed blandt beboerne. Og jeg ser ofte, at det er tilhængerne af nye vinduer, der indhenter tilbud og får løsninger, som sjældent er bedre end en renovering af de gamle vinduer, hverken når det gælder energiforbrug eller støj,« siger Christian Oxenvad.

I Store Thorlakshus var det oprindelig meningen, at de gamle vinduer skulle renoveres. Det blev der lagt op til ved den ekstraordinære generalforsamling i 2007. Men ind fra højre træder en af andelshaverne med oplysningen om, at nye vinduer vil blive meget billigere.

By og Bolig, der administrerer den store andelsforening, sender projektet ud i licitation og går med til at få priser både på nye vinduer og på renovering af de gamle. Licitationen viser, at det på kort sigt bliver lidt dyrere at renovere end at skifte ud.

En af frontkæmperne for at renovere de gamle vinduer er Signe Bang.

»Jeg byggede mit eget hus som 20-årig, så jeg ved, hvad der er gode materialer. Desuden kom alle mine venner og bekendte og sagde, at vi for guds skyld skulle undgå nye vinduer. Det havde de selv fået med støj, kulde og skimmelsvamp til følge,« siger Signe Bang.

Mens vindueskrigen raser har hun et møde med producenten, der leverer vinduerne, og her får hun at vide, at beboerne ikke vil få bedre vinduer end de gamle, men at de nye er producentens bedste bud.

I vinduesudvalget sidder både Signe Bang og Jeanne Hviid Frederiksen. Signe Bang har efterhånden samlet så mange argumenter mod nye vinduer, at hun ikke bare har overbevist Jeanne Hviid Frederiksen.

Hun sender oplysningerne ud til alle andelshaverne. Det hele ender med en afstemning om nye vinduer eller renovering, og der viser sig et flertal for renovering. Men ifølge bestyrelsen er der rod med stemmesedlerne. Det ser ud som om, at nogen har stemt flere gange, og afstemningen bliver kendt ugyldig. Derfor fortsætter projekt nye vinduer.

I dag er det anerkendt viden, at vinduer af kernetræ fra før 1950 holder så godt som evigt. Derimod er de vinduer, som kun er 15-20 år gamle, af så dårlig kvalitet, at de bliver skiftet ud.

»Gamle vinduer er lavet af spejlskåret kernetræ, og de har bevist, at de kan holde i al slags vejr og i 100 år endnu. Er der forsatsruder som i andelsforeningen her, får beboerne næsten samme energiregning som med nye energiruder. Støjmæssigt er de gamle vinduer også gode, og arkitekturen er original. Der er fin isolation i konstruktionen, fordi der er masser af træ. Træ isolerer godt i forhold til plast og alu, og der er ingen termoruder, der kan punktere. Det er den gode bygningshistorie, der blot skal justeres med ny rudeteknik,« siger Christian Oxenvad.

Han beklager, at staten ikke har udvist den store informationsservice overfor borgerne, der for alvor kan danne modspil til den massive markedsføring af nye vinduer fra firmaerne.

»Og da vi lever i en forbrugerklutur, hvor vi hele tiden skal have nyt, er det ikke lige for at bevare de gamle vinduer, hvis man ikke ved noget om emnet,« siger Christian Oxenvad.

Han tilføjer, at i gamle vinduer som i Store Thorlakshus kan der kan godt være råd og svamp i noget af træet i specielt de vest- og sydvendte vinduer, men det kan let repareres ved at skifte de rådne bundstykker ud med nye.

Signe Bangs vinduer er endnu ikke skiftet ud. Men trods deres fremskredne alder ser de stadig sunde ud. Der skal dog ses på kittet, og de trænger til maling. Er det nødvendigt, kan man nemt få vinduet til at isolere bedre mod nutidens trafikstøj ved at udskifte til tykt et-lags energiglas samt lave dobbelttætning. Der kan også laves ventilation via den gamle russervindueteknik, hvor luften sendes ind gennem det nederste vindue og ud i stuen via det øverste. På den måde når luften at blive varmet op, uden at støjen kommer med.

»Men for dem, der står over for et projekt som det i Store Thorlakshus, er det meget nemmere at vælge løsningen med helt nye vinduer, for skal vinduerne renoveres, skal der kigges på og tages stilling til hvert enkelt vindue,« siger Christian Oxenvad.

Hjemme hos Jeanne Hviid Frederiksen er der opbrudsstemning. En lejlighed på Vesterbro er allerede besigtiget. I hendes soveværelse i Njalsgade er lyden fra gaden mærkbar, og bussernes hvinen skærer i ørerne.

De nye vinduer består af træ på indersiden og aluminium på ydersiden. Aluminium er med til at lave en kold zone hele vejen rundt i vindueskanten, så i Jeannes Hviid Frederiksens soveværelse med fem fags vindue er der 30 m kolde kanter, og det kan mærkes.

»Vinduerne er pulverlakeret på fabrik, så der kan ikke males ovenpå. Rent energimæssigt er der ikke vundet meget i forhold til de gamle vinduer. Og støjmæssigt er det blevet klart dårligere. Og selv om Jeanne Hviid Frederiksen er blevet rådet til at lukke ventilerne til, vil jeg fraråde det. For det er lige til en skimmel- og svampesag. Det bedste vil være, hvis folk bevarer de gamle forsatsvinduer,« siger energivejleder Christian Oxenvad. Et råd som både rådgiver og andelsforeningens bestyrelse også har givet.

»Men det er jo helt forkert. Det var jo som sagt hovedargumentet for de nye vinduer, at vi ville slippe for besværet med forsatsvinduerne,« siger Signe Bang.

Formanden for Andelsforeningen Store Thorlakshus bestyrelse, Claus Wadum, har ingen kommentarer til problemstillingen »nye vinduer eller ej«.

»Jeg kan kun sige, at beslutningen om nye vinduer blev vedtaget på en generalforsamling med overvældende flertal.«

boligen@berlingske.dk