Efter idé og skitse af Rud Thygesen tegnede bygningsarkitekt Mogens Sehested den cirkelformede spisestue i 1992. Bemærk, hvorledes tilbygningen virker naturlig, netop fordi taget følger den med hele vejen rundt. ( Foto: Stuart McIntyre )

En af de mest succesfulde danske møbelarkitekter, Rud Thygesen, har sat sit eget præg på Strandvejs-villaen fra 1952. Et bestemt rum i den nye tilbygning blev konstrueret med udgangspunkt i et af Thygesens egne møbler.

 

• Udskriv
• Send
• Facebook

Billedserie

Møbelarkitektens hvide villa ved Øresund

En af de mest succesfulde danske møbelarkitekter, Rud Thygesen, har sat sit eget præg på Strandvejs-villaen fra 1952.

Boksehandsken er udført af billedhugger Poul Isbak. (Foto: Stuart McIntyre)At tilbygningen skulle have en cirkelform, var der en særlig grund til. Indenfor ønskede Rud Thygesen nemlig at transformere sin oprindelige rektangulære spisestue til et cirkelformet rum. Et rum, han dimensionerede efter det cirkelformede spisebord, han selv og partneren Johnny Sørensen havde tegnet nogle år forinden. (Foto: Stuart McIntyre)I samarbejde med møbelfirmaet Raun har Rud Thygesen designet den elegante sofa og lænestol. For at bryde de store læderflader i sofaens ryg, har Rud Thygesen lavet to forskellige syninger på ryghynderne – diagonale eller vandrette, alt efter hvilken effekt, man ønsker. Syningerne er samtidig med til at forlænge sofaens levetid, da de holder skindet på plads. Rud Thygesen har endvidere valgt at lade sofaen hvile på de klassiske stålmeder, fordi det giver et let og elegant præg og lukker rummet under sofaen. Samtidig gør stålmederne sofaen let at flytte rundt i rummet. (Foto: Stuart McIntyre)Kongemøblerne fik deres navn, fordi Dansk Snedkerlaug forærede dem til kong Frederik IX, da han fyldte 70. I dag er møblerne med den høje detaljeringsgrad og det udsøgte materialevalg et monument i dansk designhistorie. Hvilestolen, taburetten og de tilhørende sofaborde var de første møbler i serien, som senere blev udvidet med sofaer, spisebord og spisestuestole. Kvindefiguren er udført af Gottfred Eickhoff. Den sorte skulptur mellem sofa og lænestol står Egon Fischer bag. (Foto: Stuart McIntyre)Den japanske have, som kan nydes inde fra stuen, består af store stenformationer, et rislende springvand, ahorn, kinesisk vandgran, sydbøg og bregner. Bassinet med karper måtte Rud Thygesen opgive, da de smukke fisk blev ædt af hejrerne. (Foto: Stuart McIntyre)Rud Thygesen har selv tegnet reolerne (sandsynligvis inspireret af Mogen Koch). På væggen et maleri af Niklas Anderberg. (Foto: Stuart McIntyre)Kvindeportrættet over pejsen er malet af Wilhelm Freddie i 1987. I baggrunden et kig til spisestuen. (Foto: Stuart McIntyre)Rud Tygesen har en større privat samling af Wilhelm Freddies nyere værker. De fleste er malet i 1980erne. (Foto: Stuart McIntyre)I et hjørne af haven er der anlagt en lille plads til kajakker og en robåd, som bruges flittigt i sommerhalvåret. (Foto: Stuart McIntyre)

Se også

• Hjemme hos Jorn
• Finn Juhl-sofa - nu på dansk
• Finn Juhl var en modig modernist
• En stol til Obama eller Lomborg
• Italiensk stemning bag havelågen

Kort om Rud Thygesen

Rud Thygesen (født 1932) var først handelsuddannet, men blev »opdaget«, da han tegnede nogle møbeltyper, som blev udstillet på Dansk Kunsthåndværks udstilling på Charlottenborg.
Kunsthåndværkerskolens daværende forstander, Viggo Steen Møller, opfordrede den unge Thygesen til at søge optagelse på skolen, men først skulle der indhentes ministeriel dispensation, da Rud Thygesen ikke var snedkeruddannet og i øvrigt, med sine 31 år, for gammel til optagelse.
På skolen fandt Rud Thygesen sammen med klassekammeraten Johnny Sørensen, og de to indledte et livslangt samarbejde.
I 1966 åbnede de tegnestue, og i 1968 slog de igennem med en kollektion af overpolstrede, futuristiske sidde- og liggemøbler, Greyhound.
I 1969 vandt makkerparrets møbler 1. præmie i en konkurrence, udskrevet af Købenshavns Snedkerlaug. De blev døbt »Kongemøblerne«, da lauget forærede et sæt til kong Frederik IX til hans 70 års fødselsdag. Møblerne er stadig i produktion og står bl.a. på flere ambassader og i Statsministeriet.
 I 1970erne fik parret stor succes med såkaldt laminerede møbler. I hundredtusindvis af stabelstole og taburetter er solgt til institutioner herhjemme og i udlandet. Mest kendt er 8000-serien fra slutningen af 1970erne.
I midten af 1990erne ophørte samarbejdet mellem de to møbelarkitekter.
Rud Thygesens seneste design er en lille elegant hvilestol og sofa på klassiske stålmeder. Møblerne produceres i samarbejde med møblfirmaet Raun.
Rud Thygesen modtog i 1999 Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Af Katrine Martensen-Larsen
Mandag 23. november 2009

Langs kyststrækningen mellem Vedbæk og Rungsted, og kun et stenkast fra vandet, ligger møbelarkitekten Rud Thygesens funkisinspirerede villa.

Se billeder fra Strandvejsvillaen i galleriet til højre.

Huset er tegnet af arkitekt Svend Fournais i 1952 og med det, for efterkrigstiden, karakteristiske flade tag. Huset er udbygget mod vandet med en halvcirkel, tegnet af Mogens Sehested i 1992, efter Rud Thygesens idé og skitse.

»I 1980 flyttede vi fra Rødovre til Christiansgave i Rungsted og her fik både min hustru Lillian og jeg smag for livet tæt på vandet. Der gik ikke længe, før vi begyndte at drømme om et hus i første række,« fortæller Rud Thygesen.

»Der var sjældent noget til salg, men på vores daglige spadsereture langs kysten fulgte vi nøje med, og så pludselig en dag kom dette hus på markedet.«

Parret slog til med det samme, men da det var svært at sælge det gamle hus, sad de med dobbelt husleje og renter på over 20 procent det første år.

»Vi kæmpede hårdt for at holde skindet på næsen, men heldigvis holdt vi ud. Da vi overtog huset, havde vi kun råd til en lettere modernisering, og så sparede vi ellers sammen til den store ombygning.«

Rud Thygesen havde nemlig planer om at udvide huset mod vandet. Men ikke med de mere eller mindre tilfældige typer af udestuer, der slet ikke passer til arkitekturen. Denne tilbygning skulle se naturlig ud og bestå af et cirkelslag, der kom inde fra huset.

Planen var ambitiøs, for ikke alene skulle en større del af facaden mod vandet fjernes, hele taget skulle også med rundt om den nye tilbygning for at få den retteligt integreret.

At tilbygningen skulle have en cirkelform, var der en helt særlig grund til. Indenfor ønskede Rud Thygesen nemlig at transformere sin oprindelige rektangulære spisestue til et cirkelformet rum. Et rum, han dimensionerede efter det cirkelformede spisebord, han selv og partneren Johnny Sørensen havde tegnet nogle år forinden.

Og flottere kan det da heller ikke placeres, spisestuemøblementet i ahorn og med det karakteristiske franske rørflet på stolenes ryg og sæde. Panoramaudsigt fra det buede vinduesparti, så man ikke alene kan nyde havudsigten og de unikke kunstværker på plænen, men også får et fint kig op og ned langs kysten.

Og netop kunstværkerne på den skrånende græsplæne mod havet skaber i forening med de skulpturelt klippede fyrretræer, et betagende perspektiv i landskabet. Prikken over i’et er den lille japanske have, som er anlagt i forlængelse af huset mod syd, og som kan nydes helt inde fra stuen. Store stenformationer, et rislende springvand, ahorn, kinesisk vandgran, sydbøg og bregner, præcis som det sig hør og bør.

»Bassinet med karper måtte vi dog opgive,« siger Rud Thygesen, »de smukke fisk blev taget af hejrerne, og det blev for dyrt i længden.«