
. ( Foto: Colourbox )
Det sidste, vi har lyst til at høre ekspedienten sige, er: »Du skal købe denne her, for jo flere jeg sælger af dem, jo mere bonus får jeg, og desuden giver firmaet mig gratis fodboldbilletter og en tur til Las Vegas.

... er journalist på Berlingske og klummeskribent på Fri.
Af Jesper Eising
Fredag 01. juli 2011
For nyligt besøgte jeg et velassorteret byggemarked for at købe en motorplæneklipper. Som de fleste danske mænd har jeg ikke nogen særlig viden om sådanne maskiner, hvorfor det ganske omfangsrige udvalg af potent udseende benzinslugere efterlod mig noget tvivlrådig: hvilken en skulle jeg nu vælge?
Efter at have gået lidt rundt på må og få – hevet i et gashåndtag på en gul fætter og sparket til hjulet på dens røde sidekammerat – gjorde jeg det, man altid ender med at gøre: jeg spurgte en ekspedient.
»Jeg skal have en græsslåmaskine til omkring 3.000 kroner. Hvaffor en skal jeg ta’?«
Han kiggede et øjeblik på maskinparken. Så kiggede han lidt på mig. Så pegede han på en sort plæneklipper.
»Den dér,« sagde han med overbevisning i stemmen.
»Okay,« svarede jeg: »Hvorfor det?«
»Jo, ser du: det er en Honda-motor og Honda vil gerne ind på markedet for plæneklippere, derfor laver de bedre motorer til prisen end Briggs & Stratton, der ellers sidder på langt det meste af markedet.«
»Så den er altså bedst?«
»Ja.«
»Jamen, så ta’r jeg den. Kan jeg bruge almindelig benzin?«
»Det kan du godt. Men jeg vil anbefale at du bruger alkylat benzin, som er uden skadelige stoffer. I Norge skal man for eksempel bruge den slags benzin – det er meget mere miljøvenligt.«
»Så det er altså bedst?«
»Ja.«
»Jamen, så ta’r jeg sådan en dunk benzin med – og noget motorolie.«
Læs også:
Klumme: Nybagt haveejer med enden i vejret
Klumme: 33 år og overhalet indenom
Det slår aldrig fejl. Butikssælgere har altid en god forklaring på, hvorfor man lige netop skal tage produkt A frem for produkt B; forklaringer, der serveres som en blanding af teknisk insiderviden, personlig smag og uigennembrydelig fakta.
»Den der blender er helt klart bedre end de to andre dér – ser du, den har en særlig legering på knivene, som gør, at den er supergod til at knuse is.«
»Hvis jeg var dig, ville jeg vælge den sorte bærbare derovre. Den har to dual-core sigma, gamma, delta 940 XJB-processorer, der bliver lavet i Korea – alle de andre processorer er lavet i Kina, men den dér er koreansk, og deres kvalitetskontrol er simpelthen bare langt bedre.«
»Hvis du spørger mig, så er de store, slanke højtalere klart det bedste køb – jeg har selv et par derhjemme, og de er ikke til at slide op, deres basenheder er noget af det bedste, som er lavet siden 2005.«
Man får fornemmelsen af, at det er et næsten tidløst fænomen, og jeg kan levende forestille mig, at noget tilsvarende var på spil, da stenaldermanden skulle have en ny kølle og spurgte den lokale køllesælger: »Hvaffor en skal jeg ta’?«
»Helt klart den mørkebrune hér. Den er lavet af Alvin Flinteøkse, og han bruger træ fra skoven ved bækken mod vest, og det er langt stærkere træ end Eske Kampesten, som ellers sidder på markedet for økser!«
Det sidste, vi har lyst til at høre ekspedienten sige, er: »Du skal købe denneher dims, for jo flere jeg sælger af dem, jo mere bonus får jeg, og desuden giver firmaet mig gratis fodboldbilletter og en tur til Las Vegas.«
Nej, vi har tværtimod brug for at få fortalt en historie, der giver de ting, vi køber, en særlig værdi og aura, man kan fortælle videre – fornemmelsen af at have valgt rigtigt og unikt iblandt myriader af tilbud og herefter med kendermine fortælle det videre til andre, som var det den uigennemdrivelige sandhed. Så er det hamrende ligegyldigt, om det er fup eller fakta.
Derfor kan jeg nu, når jeg slår græs og gutterne kommer forbi for at få en pilsner, klappe motoren på min nyindkøbte plæneklipper og henkastet forklare:
»Det er selvfølgelig en Honda-motor, som i måske ved er de suverænt de bedste, for de vil ind på markedet, så de kæler virkelig for deres motorer. Og så kører jeg på det hér alkylat benzin. Miljøvenligt, rent som bare Fanden – i Norge bruger skovarbejderne ikke andet, så det er bare pisse godt!«
Læs også:
Klumme: Nybagt haveejer med enden i vejret
Klumme: 33 år og overhalet indenom