
Julerosen gør sig ekstra bemærket, fordi den formår at blomstre, selv om det er koldt udenfor.
Selv om det er koldt derude, behøver krukkerne på terrassen og altanen ikke at stå tomme. Plant stedsegrønt, rododendron, amarylis, hyacinter eller haveekspertens favorit: juleroser.

Vi må ikke glemme fuglene. Et foderbræt giver masser af fugleliv i haven og bør derfor placers, så det kan ses fra vinduerne. Foderbræt fra greentools.dk til 499 kr.

Louise Axholm er landskabsarkitekt og Boligens faste haveskribent
Af Louise Axholm
Mandag 19. december 2011
Der er mange fordele ved at have krukker i sin have.
Først og fremmest er det et glimrende supplement til al den permanente beplantning som hække, træer og buske. Indholdet i krukkerne kan samtidig varieres lige så ofte man ønsker, og krukkerne kan flyttes rundt, så de placeres strategiske steder, hvor man får mest muligt ud af dem.
De er gode at bruge på altaner og i byhaver, hvor der ikke er så meget jord at plante i. Men de kan også være med til at give lidt farve og frodighed på en ellers kold og mørk årstid.
I mange år har det været moderne med rødlerskrukker, der kan fås i alverdens størrelser og former. Med tiden blev de lidt mere sandfarvede populære, og der måtte meget gerne være lidt patina i form af grønne alger på.
I den sidste tid synes jeg, at zinkpotterne har vundet frem, både i form af gamle vaskebaljer og mere moderne udgaver.
Læs også:
Haven lige nu: Gør haven smuk om vinteren
Haven lige nu: Advent på nye måder
Haven lige nu: Det ender med en rødgran
Haven lige nu: Julepynt ligger lige udenfor
Krukker er heldigvis også utrolig nemme at plante i. Sørg altid for at der er hul i bunden, så overskydende vand kan løbe ud, ellers rådner jorden, og planterne drukner. I bunden skal der være et lag af lecakugler, småsten eller lignende, der giver luft til rødderne, og som vandet nemt kan trænge igennem. Resten af krukkens indhold skal være en god pottemuld, som bl.a. kan fås på planteskolerne.
Indholdet af og sammensætningen i krukkerne bestemmer man selv, men det skal være planter, der passer til årstiden. Kræver planten meget lys, skal krukken selvfølgelig placeres lyst. Men er der mørkt, hvor krukkerne skal stå, bør man vælge planter, der trives bedst i skygge. Vil man gerne fylde krukkerne med noget kønt om vinteren, skal det være planter, der tåler både kulde, blæst og frost.
Der findes masser af muligheder for at fylde i krukker lige nu. En traditionel og enkel løsning er de stedsegrønne planter. Det kan være formklippede buksbom, rododendron og laurbærkirsebær. Der findes også mindre træer som thuja, fyr, ceder og gran, der fint kan stå i krukke.
Når vintrene har været milde med temperaturer kun sjældent sniger sig under frysepunktet, har jeg ladet mine krukker med sukkulenter stå ude. Det sjove ved sukkulenter er, at de fås i mange forskellige farver og former. Fælles for dem alle er de kødfulde blade. Jeg foretrækker at stille flere sammen – det danner en flot komposition. Skal der mere farve på, kan løgplanter som amaryllis og hyacint sagtens stå ude, det tager bare væsentlig længere tid for dem at gå i blomst, end det gør inde i en varm stue.
Følg også boligstoffet på Facebook
En af mine favoritter er julerosen. Jeg har den flere steder i min have, hvor den dukker op i mit bunddække af vinca. Men de er næsten alle sammen startet i en krukke på terrassen. Ud over den kendte hvide julerose findes der også påskeklokker og et utal af formerede påskeklokker i limegrønne, gammelrosa, aubergine, med prikker, striber, og jeg kunne blive ved. De er utroligt dekorative og kan sagtens stå placeret i flere krukker sammen. Julerosen, der kan købes i blomst lige nu, kan sagtens plantes i en krukke.
Dog er det en god idé med en tilvænning til kulden udenfor. F.eks. kan den tilbringe et par dage i et vindfang, et skur eller en kølig kælder. Fryser det hårdt, falder den sammen, men den kan sagtens rejse sig igen, når temperaturen stiger i løbet af dagen, så frygt ikke dens endeligt.
Læs også:
Haven lige nu: Gør haven smuk om vinteren
Haven lige nu: Advent på nye måder
Haven lige nu: Det ender med en rødgran
Haven lige nu: Julepynt ligger lige udenfor
Til jul skal jeg altid have et par juletulipaner i en krukke. De små røde blomster lyser gevaldigt op, især hvis der er hvidt af sne rundt omkring. Som bunddække er det fint med et par stedsegrønne grene eller lidt mos. Bjergte (Gaultheria procumbens) er også rigtig julet i sine farver. Den kun 15 cm høje plante har stedsegrønne blade og små røde bær.
Får den lidt sur jord i krukken, kan den stå og lyse fint op på selv den mindste altan. Det er en fin bunddækkeplante, og den kan derfor sagtens kombineres med andre og større planter, så længe de også trives i sur jord.
Læs meget mere livsstil- og boligstof i vores to, gratis nyhedsbreve: Din Bolig om tirsdagen og Fri Weekend om fredagen. Meld dig til her
Gode tilbud fra Boliga.dk:
Synliggør din bolig
Tilstandsrapport
Skødeskrivning/køberrådgivning
Boligfoto
Eltjek