
Nu kan de ikke holde sig på måtten længere. Vintergækkerne er ankommet. Fra nu af og de næste par måneder kan klumperne deles, og hvert enkelt lille løg plantes igen, spredt over et større område. På den måde skabes i løbet af få år et smukt vintergækketæppe. ( Mette Østergaard, landskabsarkitekt, tekst og foto )
Den lyse dag er forlænget med næsten fire timer siden nytår og haveåret begynder i morgen, 1. marts. Det er forjættende, og varmen er vist på vej, så havejorden snart dukker op igen.
Svaret må blæse i vinden indtil videre. Den megen sne har været til gavn for planterne. Sne isolerer godt. Okulerede roser har det meste af vinteren haft podestedet under snedynen. Det betyder, at selv om rosentoppen fryser tilbage, vil der sandsynligvis sidde friske knopper over podestedet klar til nyvækst, når tiden er inde. Roser, der står i krukker, er de mest udsatte. Har de ikke være beskyttet gennem vinteren, er rodklumpen sikkert bundfrossen. Sørg for at sætte krukkerne i læ og skygge de næste måneder.
Først i marts
Beskær bærbuske, fjern enkelte gamle grene helt ved jorden.
Beskær frugttræer, fjern grene, der krydser ind over hinanden.
Fjern knækkede grene på træer og buske med sav eller ørnenæb.
Knæk aspargestoppene og rens bedet for ukrudt.
Sæt læggekartofler til forspiring, lyst og køligt.
Midt i marts
Begynd forspiring indendøre af knoldselleri, bladselleri, artiskok, chili, spiseløg, salat og sommerblomster som heliotrop, lobelie, prydtobak, petunie og verbena.
Sæt pilestiklinge inden 1. april. Brug 20-30 cm lange, blyantstykke stiklinge.
Så levkøjridderspore og enårig valmue i haven.
Så salat, spinat, dild og radise i drivhuset.
Begynd forspiring indendøre af tomater til drivhus.
Sidst i marts
Så latyrus i havemulden, fem cm dybt, når jorden er klar.
Mange sommerblomster som tagetes, salvie og klokkeranke kan forspires indendøre.
Begynd beskæring af buskroser, fjern alle beskadigede grene og tynd ud.
Klip sommerblomstrende klematis tilbage, ned til 20-30 cm over jorden.
Af Mette Østergaard
Fredag 05. marts 2010
Det er tid at forberede haveåret, så man straks kan slå til den dag, luften er lun, fuglene synger, og havemulden er bekvem. Det sidste åbenbares, når en haverive eller kultivator trækkes gennem jorden. Falder jorden smukt til siderne, mens tænderne skærer igennem, er det fint, men klistrer jorden til tænderne, er jorden ikke bekvem, og den er ikke værd at arbejde med. Vent nogle dage. Kommer der godt forårsvejr med blæst, sol og ingen regn, kan det hurtigt blive bedre.
Rettidig omhu er nøgleord, når det gælder forårsarbejde i haven. I marts holder jeg skarpt øje med den lermuldede køkkenhavejord. Straks farven ændrer sig fra den fugtige mørke til en lysere kulør, skal kultivatoren i brug.
Jorden rives igennem, så de øverste cm ligger som løs, smuldrende jord. Det er et arbejde, der går nemt, blot tidspunktet er det rigtige. Den løse jord bryder kapillærkræfterne og forhindrer, at jorden længere nede tørrer ud. Hver gang, det har regnet, skal der gå et par dage, så er jorden igen klar til en omgang kultivering. Det er dejlig motion.
Det jordstykke, hvor kartoflerne skal gro, bliver straks efter første kultivering dækket med et stykke klar plast, for at få jordtemperaturen opad.
Læggekartoflerne købes, og knoldene fordeles i flade kasser. Er der allerede to-tre mm små spirer at se på kartoflerne, skal de frem til lægning stilles lyst og køligt. Er knoldene helt uden synlige spirer, skal de i stuevarme, indtil spirerne kan ses. Beregn 12 kvadratmeter køkkenhave til tre kilo læggekartofler.
Mens der ventes på forår, er det dejligt at kunne tyvstarte haveåret indendøre. Skal køkkenhaven byde på hjemmesået artiskok, knoldselleri og bladselleri til sommer, er det helt nødvendigt at forkultivere dem indendøre i marts.
Selleri har en meget lang udviklingstid. Fra frø til færdig knold bruger den omkring 200 dage. Til sammenligning bruger havens absolutte hurtigløber, radisen, kun 25-40 dage fra såning til høst. Artiskok bruger omkring 150 dage for at nå fuld udvikling, men de skal sås først i marts for at lykkes med blomster.
Det er hyggeligt at sysle med forspiring af grøntsager og blomster indendøre, mens havearbejdet udenfor lader vente på sig. Begynd med at fugte såmulden og fyld den i potter og bakker. Små frø bredsås i bakkerne, mens store frø fra starten sås enkeltvis eller få sammen i potter. Mange frø spirer perfekt ved ca. 20 grader, salat dog bedst ved 14-18 grader og aldrig over 20!
Straks frøene er spiret, skal planterne sættes så lyst som muligt, og ved lavere temperatur, gerne omkring 15 grader. Det handler om at få varme og lys til at passe sammen. Jo mere lys planterne får, des mere varme kan de klare. Står de mørkt og varmt, bliver de ranglede og ubrugelige. Forspirede planter skal passes omhyggeligt frem til udplantningen, der måske ligger to-tre måneder frem i tiden. Det kræver således en vedholdende indsats at lege gartner. Selv er jeg fascineret af det, og glad, når det lykkes.
Indsend kommentar