Atelieret udgør den største af husets kuber. I siden er der en kæmpe metaldør, bygget så kunstnerne med lethed kunne få deres store lærreder ud og ind. ( Foto: Niels Ahlmann Olesen )

Store malerier, stakkevis af lærreder og buster fylder hver en centimeter i villaen i Charlottenlund. Den kubistiske villa blev bygget af én kunstner til en anden og har siden opførelsen i 1933 kun haft to ejere. 90-årige Alice Brockdorff flyttede ind i 1969.

 

• Udskriv
• Send
• Facebook

Billedserie

Kubistisk fredning

»Min mand kom en dag og sagde: »Har du hørt Fischers villa er til salg?« Kan vi ikke få det, sagde jeg, og så gik vi i krig, og det endte med, at vi fik det,« fortæller Alice Brockdorff.

Alice Brockdorff i stuen i villaen, der dannede rammen om familieliv med mand og tre børn. De fleste værelser i huset har farver på væggene. (Foto: Niels Ahlmann Olesen ). (Foto: Niels Ahlmann Olesen ). (Foto: Niels Ahlmann Olesen)Kærligheden til kunst ses også i haven, hvor der blandt andet står en stor skulptur af Johan Galster. (Foto: Niels Ahlmann Olesen)

Billedserie

Fra fredet ruin til italiensk idyl

For 12 år siden faldt Gerda og Poul Erik Tarp for den gamle tobaksgård i det smukke umbriske landskab. I dag er ruinen forvandet til en fantastisk bolig.

Pittoresk udsigt fra den lille balkon på 1. sal ud fra soveværelset og ned over den stenbelagte terrasse og nyanlagte have. (.)Når en ruin skal bygges op igen udvælges nøje, hvilke eksisterende materialer der kan genbruges. De bliver lagt til side, og resten kørt væk. Loftsbjælken i stuen er genbrug, men ingen ved, hvem der i 1769 huggede årstallet ind i bjælken – svenden, bygherren eller en lærling? (.)Den overdækkede hovedindgang med den smukke buede dør, hvorfra man går lige ind i det store spisekøkken. Trappen hen over fører op til stuen på 1. sal. (.)En gammel udendørsvask er bevaret og bruges i dag til blomster og lignende ting. (.)Den charmerende terrasse foran huset er lagt med forskellige rustikke natursten og tegl, som blev til overs, da ruinen blev bygget op. (.)Middagene nydes ofte i det fri, ved langbordet på den store terrasse mellem limonaia´et og hovedhuset. (.)En muret bænk på terrassen, med udsigt til de grønne bjerge og den blå italienske himmel. (.)Gerdas kontor er fyldt med ting, der alle betyder noget, har historie og giver hende god energi. Alle møbler er italienske. (.)Væggene mellem Gerda og Poul Eriks kontorer er så tykke, at bredden blev udnyttet til en reol på begge sider af døråbningen. Billedet bag er malet af Jens Kromann. (.)Husets midterste del er fra 1769. En trappe fra køkkenet forbinder de to etager. (.)Stuen på 1.sal med stemningsfulde gamle loftsbjælker og åben pejs. Gerda står i døren der vender ud mod trappen ned til terrassen. Fra stuen er der åben forbindelse til biblioteket ved siden af. (.)Parrets private soveværelse er indrettet i den ældste del af huset, vagttårnet fra 1400-tallet. Her er højt til loftet, åben pejs og adgang til en lille balkon og separat badeværelse. (.)Små nicher er fint udnyttet til indbyggede hylder i væggen. (.)Huset rummer fire badeværelser, hvoraf dette er parrets private. Det er lyst og stilfuldt indrettet med kar og brus, samt to håndvaske nedfældet i en marmorbordplade. Gulvet er lagt med cremefarvet antikmarmor. (.)

Se også

• Fra fredet ruin til italiensk idyl
• Drømmehuset: En håndsrækning til klimaet
• Liebhaver: Patriciervilla på den praktiske måde

Fredede boliger

I en artikelserie skriver Boligen om 4 boligbyggerier, der er blevet fredet inden for den seneste tid - hvad er bygningens historie, og hvad kan de mennesker, som bor der fortælle.

Kort om fredninger

• I 1918 blev der vedtaget en lov, der gør det muligt at frede bygninger i Danmark.
• I de første år var det mest monumenter, der blev fredet, men i dag er der over 9.000 fredede bygninger i Danmark.
• Fredningerne omfatter alle former for byggeri fra fyrtårne til almindelige bolighuse til industribygninger og offentlige institutioner.
• Ifølge loven er det Kulturarvsstyrelsens opgave at frede de bygninger, der har en kulturhistorisk, arkitektonisk eller miljømæssig værdi.

Af Majken S. Eliasen
Tirsdag 31. januar 2012

Alice Brockdorff mødte sin kommende mand første gang i Paris i 1946.

Efter krigens afslutning var hun taget til den franske hovedstad for at arbejde som sekretær på ambassaden og boede i Studenterhuset, hvor kunstmaleren Victor Brockdorff også kom.

Se flere billeder af den fredede villa i galleriet til højre >>

»Det første, han sagde til mig, var: »Du har sådan et pænt rundt hoved, må jeg have lov til at male dig?« Det var hans introduktion.«

Alice Brockdorff ler, mens hun fortæller historien.

I dag er hun enke, 90 år, og sidder i stuen i det hus, som hun og Victor Brockdorff købte i 1969.

Mandens meterhøje malerier dækker væggene i husets atelier og vidner om et liv fyldt med kærlighed. Både til børnene, der er skildret i forskellige aldre på lærrederne, og til hustruen, der på billederne altid indtager rollen som nøgen, skumfødt Venus.

Læs også:
Fra fredet ruin til italiensk idyl
Drømmehuset: En håndsrækning til klimaet
Liebhaver: Patriciervilla på den praktiske måde

Ligesom hun og mandens kærlighedshistorie begyndte i Paris, begyndte historien om det særprægede hus, som familien Brockdorff senere købte, også i byernes by.

I 1920erne og 1930erne flokkedes kunstnere fra hele verden i Paris, hvor tidsånden bød på frisind, lave leveomkostninger og et inspirerende miljø for kreative hoveder. Også de danske kunstnere tog til Paris, hvor de arbejdede og underviste i Maison Watteau, der i årene 1926 til 1935 var kunstnerakademi for skandinaviske artister.

Her mødte maleren og arkitekten Georg Jacobsen og billedhuggeren Adam Fischer hinanden og blev venner. Georg Jacobsen tilbød at tegne et hus til sin ven, hvor billedhuggeren kunne bo med sin familie og samtidig få et arbejdsrum til at lave sine skulpturer i.

Georg Jacobsen var meget optaget af kubismen og malede selv efter matematiske principper. Han valgte derfor at tegne et kubistisk hus til Adam Fischer. Huset er kendetegnet ved at være sammensat en af række kuber i jernbeton, alle med fladt tag og med vinduerne placeret i hjørnerne.

Den største kube indeholder atelieret. To kæmpestore ovenlysvinduer sørger for et fantastisk lys i det højtloftede rum, en gammel brændeovn varmer det op, og de originale træplanker på gulvet er i dag dækket af utallige malerklatter, der vidner om, at her er der blevet levet og arbejdet.

Følg også boligstoffet på Facebook

Adam Fischer boede i huset indtil sin død, og datteren satte det derefter til salg. Herefter blev det familien Brockdorffs tur til at flytte ind.

»Min mand kom en dag og sagde: »Har du hørt Fischers villa er til salg?« Kan vi ikke få det, sagde jeg, og så gik vi i krig, og det endte med, at vi fik det,« fortæller Alice Brockdorff.

Da parret købte huset i 1969, var grunden på 2.166 kvadratmeter. De solgte over halvdelen fra, og i dag har grunden en mere overskuelig størrelse på 942 kvadratmeter.

Indtil Brockdorffernes overtagelse havde huset været lysegult, men de kalkede facaden hvid, hvilket den har været lige siden. På nær minutiøse moderniseringer som et nyt fyr og et nyt toilet, er der ellers intet ændret ved huset, hvilket er en af de ting, Kulturarvsstyrelsen fandt væsentligt, da de i 2009 fremsatte et fredningsforslag om huset.

»Huset er intakt med de originale døre og jernrammerne ved vinduerne, så det spændende ved konstruktionen er bevaret,« fortæller Hans Henrik Brockdorff.

Han er den ældste af Alice og Victor Brockdorffs tre børn, og ligesom sine søskende opholder han sig tit i barndomshjemmet.

Arbejdet for en fredning af villaen på Femvejen begyndte i 1985, da arkitekt Jørgen Sestoft udgav et hæfte om husets historie. Det fik andre arkitekter til at interessere sig for huset, og deres arbejde for sagen endte med en fredning hos Kulturarvsstyrelsen.

»I 2007 fik vi nogle henvendelser fra arkitekter, der synes, at der skulle gøres noget ved huset, og at det skulle fredes. Så kom der skub i sagen.«

Læs også:
Fra fredet ruin til italiensk idyl
Drømmehuset: En håndsrækning til klimaet
Liebhaver: Patriciervilla på den praktiske måde

I 2009 lå fredningsforslaget på bordet, og i 2010 vedtog Kulturarvsstyrelsen fredningen, hvilket familien Brockdorff er meget glad for. De er klar over, at huset har en særlig plads i dansk arkitektur- og kulturhistorie og er meget åbne over for folk, der viser interesse for bygningen.

»Det er sket nogle gange, at folk har ringet på døren, og en svensk historiker har været her et par gange med nogle af sine undervisningshold,« fortæller Hans Henrik Brockdorff.

I øjeblikket er nogle af Alice Brockdorffs familiemedlemmer ved at kalke huset udvendigt. De udfører arbejdet i etaper, så facaden nu er pæn og hvid, mens murene på bagsiden af huset tydeligvis trænger til istandsættelse. Her er det ikke kun farven, der trænger til at blive frisket op, også selve murværket har brug for hjælp.

Kulturarvsstyrelsen har netop kunnet frede den unikke bygning fra 1930ernes arkitekturhistorie, fordi hverken Adam Fischer eller familien Brockdorff har ændret noget ved huset. Omvendt har de 77 år uden omfattende restaureringer efterhånden sat sit præg på huset, der trænger til en gennemgående istandsættelse.

I øjeblikket er der dog ikke udsigt til, at en større og gennemgribende renovering af det unikke bygningsværk kan gennemføres. Realdania, der har opkøbt en del fredede ejendommme, har været og se på huset, men vurderede, at det ville blive for dyrt og også for besværligt med to års renoveringstid, når Alice Brockdorff samtidig skal kunne bo i huset.

Det er derfor nu op til enten en ny mæcen eller en ny og velhavende ejer at føre Kulturarvsstyrelsens ønske om at bevare den kubistiske kunstnervilla ud i livet.
 

Læs meget mere livsstil- og boligstof i vores to, gratis nyhedsbreve: Din Bolig om tirsdagen og Fri Weekend om fredagen. Meld dig til her

Gode tilbud fra Boliga.dk: 

Synliggør din bolig

Tilstandsrapport 

Skødeskrivning/køberrådgivning

Boligfoto

Eltjek