
En køkkenspand med biopose. Posen er lavet af komposterbare materialer, så pose med indhold kan dumpes i kompostbeholderen. Køkkenspanden er lavet til posen, og idéen er, at den luftige spand giver så megen ventilation til posen, at den dårlige lugt kan undgås. Pose med spand er fra www.zenzo.dk ( Mette Østergaard, landskabsarkitekt , tekst og foto. )
Grøntsagsrester kan blive til værdifuld gødning og forbedre havejorden. Se her, hvordan det tackles på nemmeste vis.
Kan komposteres:
Alle skræller fra grøntsager og frugt samt levninger af samme.
Teblade, kaffegrums og -filtre af papir.
Køkkenrulle fra brug i køkkenet.
Æggeskaller.
Må IKKE komposteres:
Støvsugeposer – støv kan indeholde tungmetaller.
Aske fra brændeovn – aske indeholder tungmetaller.
Kommunal kompost:
Flere kommuner indsamler grønt affald fra de enkelte husstande og klarer komposteringen centralt. I den slags professionelle komposteringsanlæg komposteres såvel grøntsagsrester som madrester af alle slags, kød fisk, ost, pålæg m.v.
Ved kompostering i egen have under mindre professionelle forhold bør man afholde sig fra kompostering af madrester, da råt eller tilberedt mad tiltrækker rotter.
Læs mere her:
Bioposer til køkkenaffald: www.zenzo.dk
Se afprøvning af kompostbeholder her: www.ecogarden.dk, søg under »Projekter«.
Google ordet kompostbeholdere, og se udvalget.
Af Mette Østergaard
Onsdag 27. januar 2010
Er du endnu ikke kommet i gang med selv at kompostere grøntsagsskræl, porretoppe, afgnavede æbleskrog, slatne salatblade og alt det andet grønne fra køkkenet? Ellers er vintertiden perfekt til planlægning af den gode sag. Godt begyndt er som bekendt halvt fuldendt, og skal hjemmekomposteringen blive en sikker succes, gælder det om at gøre det simpelt.
Se hvordan du gør i galleriet til højre.
Akilleshælen er grøntsagsresternes vej fra køkkenspand til udendørs kompostbeholder. Den strækning skal ikke være for lang. Kompostbeholderen skal i hvert fald ikke placeres i havens bagerste hjørne milevidt fra køkkendør, cykelskur og postkasse, så bliver spanden tømt alt for sjældent. Hvad det betyder, ved alle, der har eller har haft en køkkenspand til grønt affald. Spanden kommer til at lugte rædsomt. Ikke nok med det, men efter tømning er det et besværligt arbejde at få gjort spanden ren, så lugten kommer væk. Den slags fremmer ikke kompostlysten.
Læs også: Sådan kommer du i gang
Første step er således at få fat i og placeret en kompostbeholder tæt ved huset. Det skal helt klart være en lukket beholder, og der er en række gode kompostbeholdere på markedet. Søg på nettet og gå efter dem, der er sikret mod indtrængning af rotter. Lukkede kompostbeholdere er typisk fabrikeret af et plastmateriale med grønlig farve. De er ikke specielt smukke, men det bærer man over med, når man ved, hvor nyttige de er.
En fornuftig placering kunne være langs flisegangen fra køkkendør til postkasse. Måske er der et bed langs hækken, hvor beholderen kan stå. Plant et træ ved siden af, der kan give skygge til komposten om sommeren. På begge sider af kompostbeholderen kan der plantes lidt hækplanter, så den grønne plast ikke springer lige i øjnene. Men plant mindst én meter fra beholderen, for der skal være plads at arbejde på, når den gode kompost skal hentes frem i lyset.
Tilbage til køkkenet. Køb en køkkenspand, der passer til familiens behov, men køb den ikke større end nødvendigt. Det er bedre at tømme spanden hver eller hver anden dag end at have kapacitet til en hel uges grøntsagsskræller. Som noget nyt forhandles på nettet såkaldte bioposer beregnet til at sætte ned i køkkenspanden. Det geniale er, at bioposer fabrikeres af stivelse fra bl.a. majs og kartofler, og det betyder, at de kan kompostere sammen med indholdet. Det er vældig praktisk. Man undgår at skulle bruge tid på at vaske køkkenspanden ren efter tømning, og der er ikke nogen spand, der skal tilbage til køkkenet, når bioposen først er dumpet ned i kompostbeholderen. Tømning af køkkenspanden kan blive ren rutine, idet man snupper posen med, når man alligevel skal ud af døren.
Mange har oplevet det næsten uvirkelige, at man uge efter uge, år efter år kan fylde spandevis af grønt affald i kompostbeholderen uden den bliver fyldt op. En evighedmaskine, sådan omtrent. Forudsætningen er dog, at mandskabet i maskinrummet har gode arbejdsforhold. Mandskabet er myriader af usynligt småkravl, svampe og bakterier, foruden de synlige, røde kompostorm. Gode arbejdsforhold vil sige, at der skal være mad nok, og at miljøet skal være passende fugtigt. Det første er nemt at opfylde, men går komposteringsprocessen i stå, er årsagen sandsynligvis den, at kompostmiljøet er blevet for vådt. Hvis det sker, må trillebøren hentes frem, og det ukomposterede materiale lægges midlertidig i børen. Herefter bygges op igen. For hvert lag fugtigt materiale, der lægges tilbage, tilføres et nyt tørt lag af træflis, bark, staudetoppe, halm, hø eller lignende materiale. Den kur vil forhåbentlig igen sætte gang i kompostprocessen.
Lægger man jævnligt papir fra brugt køkkenrulle i køkkenspanden, kan det være med til at holde en passende tørhed i det grønne fra køkkenet.
Med to-fem års mellemrum tømmes den lukkede kompostbeholder. Plastkappen fjernes, og man vil erfare, at der er et tydeligt skel mellem den sorte færdigkomposterede del og det endnu halvfærdige kompost. Den halvfærdige del lægges til side sammen med de røde kompostorm, som naturligt befinder sig i den øverste del. Herefter fordeles komposten i haven. Læg et lag på et par centimeter mellem urterne i køkkenhaven, spred fem centimeter mellem roserne og tilsvarende under frugttræer, frugtbuske og i staudebedet. Et godt tidspunkt for brug af kompost er april, maj, juni og juli.
Den færdige kompost er som en langtidsvirkende, mild gødning, der samtidig giver jorden en bedre struktur. Det sidste betyder, at jorden bliver langt skønnere at arbejde med, den får krummestruktur, og der bliver mere luft i jorden til stor gavn for planterødderne.
De lukkede kompostbeholdere er for små til også at kunne rumme de store mængde af haveaffald fra hækklipning og lignende. De fleste familier vil have brug for en større havekompostkasse eller bare en kompostbunke i det mørke hjørne af haven. For havekomposten er det største problem, at materialet bliver for tørt i sommervarmen og for vådt i efteråret. Det vil være en god idé at kunne beskytte havekomposten mod såvel udtørring som for megen regn med et tæppe, halvtag eller lignende. Havekompost og køkkenkompost har samme gode egenskaber og anvendes ens.