Det er en hård og tidskrævende proces at skabe et bofællesskab fra bunden. Men er viljen til stede, kan køberne ende med få et hjem, der er tilpasset den enkelte families behov langt bedre end typehusene i samme prisklasse.

Af Majken S. Eliasen
Mandag 31. august 2009

»Når folk henvender sig til os angående et bofællesskab, er der en lang række ting, vi beder dem om at forholde sig til. Det første er, at det vil tage lang tid – formentlig adskillige år – inden projektet er færdigt,« siger Charlotte Felumb.
 

Som arkitekt og projektleder hos firmaet Kant Arkitekter, der har stået bag bofællesskaberne Landsbyen i Humlebæk og Åhusene i Roskilde, er hun velbevandret i de mange overvejelser, man skal gøre sig, inden man starter på at få arkitekter til at tegne et bofællesskab.
»Man skal overveje, hvor man kan finde en velegnet byggegrund og undersøge lokalplanerne for eventuelle naturfredningskrav. Og man skal overveje, hvilken form for bebyggelse, man ønsker, skal det f.eks. være rækkehuse, dobbelthuse eller enkelthuse? Så skal der tages stilling til, om bofællesskabet skal have flere forskellige husstørrelser, og hvilken slags fællesskab man i det hele taget ønsker. Når alt det er på plads, skal man finde ud af, hvordan man vil finansiere det, og hvem der skal opføre det, om det skal være en fælles entreprenør, eller om hver enkelt parcel skal have egen byggeherre.«
Arkitektens remse med vigtige overvejelser er lang, men det er nødvendigt at forholde sig til det hele, hvis et bofællesskabsprojekt skal blive til noget.
 

Den enkelte familie får meget større indflydelse på udformningen af deres hus, når de er en del af en gruppe, der bygger sammen, end hvis en enkelt familie går ud og køber et typehus, som er det økonomiske alternativ.
Ved bofællesskabet Landsbyen blev den arkitekternes løsning på beboernes forskellige ønsker at tegne et såkaldt skal-hus, hvor kun de ydre rammer lå fast, mens de enkelte familie selv skulle sørge for det indvendige som rumfordeling, køkken og bad.
Ikke alle arkitektfirmaer påtager sig at tegne bofællesskaber fra scratch.
»Det er tidskrævende ad pommern til,« siger Charlotte Felumb. »Men vi gør det, fordi vi gerne vil udfordre os selv og give folk noget, de ikke forventer. Mit råd til andre er, at de skal vælge et mellemstort firma, der har erfaring med komplekse byggesager og er vant til brugerinddragelse.«
Selv om det at skabe et bofællesskab fra bunden stadig er en usædvanlig opgave for et arkitektfirma, er projektlederen sikker på, at der vil komme flere af den slags.
»Jeg tror, at vi vil se flere bofællesskaber i fremtiden. Folk har ikke længere den samme fysiske tilknytning til arbejdspladserne som før i tiden. Der er flere individuelle årsager til, at folk er hjemme i dagtimerne. Flere har f.eks. hjemmearbejdspladser og har derfor brug for og lyst til at bog et sted, hvor der er andre mennesker,« slutter Charlotte Felumb.