Le Klint fik et enormt designboost, da man i 2004 lancerede Philip Bro Ludvigsen Undercover. Sidste år kom lampen i en udendørs udgave, som her lyser op uden for Kunstmuseet Trapholt ( Foto: Sigrid Nygaard )

Le Klint er et begreb inden for dansk lampedesign og kan nu fejre 65 års fødselsdag. Historien om firmaet og dets lamper fortælles både i en ny bog og via en udstilling på Kunstmuseet Trapholt i Kolding.

Af Gitte Nielsen
Lørdag 04. oktober 2008

Der er PH-lamperne fra Louis Poulsen, og der er de hvide, plisserede lampeskærme fra Le Klint. Selvfølgelig findes der også mange andre lamper, men netop de to mærker står om noget for LAMPERNE, når der skrives dansk designhistorie.

Om netop Le Klint handler en ny bog af museumsinspektør Mette Strømgaard Dalby fra Kunstmuseet Trapholt. Hun står samtidig for en udstilling på museet, der viser et bredt udsnit af lampefirmaets produktion fra starten i 1943 og op til i dag.

Den første Klint-lampe blev egentlig til allerede i 1901. Arkitekten P.V. Jensen-Klint, der er mest kendt som arkitekten bag Grundtvigs­kirken, kunne ikke finde en egnet skærm til en petroleumslampe i stentøj, som han havde tegnet. Inspireret af asiatiske papirlamper og foldekunst gik han i gang med at udvikle sin egen skærm. Det var ikke nogen nem opgave, men da det lykkedes ham at folde skærmen, så den fik en krave vinkelret på plisseringen, var den hjemme – næsten. Materialet var stift karduspapir, men det blev udskiftet til hvidt papir i en god kvalitet, da P.V.’s søn, Tage Klint, først i 1938 fandt en metode, så den plisserede skærm kunne sidde fast på lampeholderen udelukkende ved brug af skærmkravens spænding. Tage Klint tog patent på teknikken, og i 1943 grundlagde han firmaet Le Klint.

Tage Klint designede selv firmaets første lampe, Model 1, men ellers var han mere iværksætter og virksomhedsleder end designer. Den kreative skaber var derimod hans storebror, Kaare Klint, en af Dannmarks mest berømte møbelarkitekter. Kaare var designeren bag lampen Frugtlygten fra 1944. Frugtlygten, som stadig er i produktion, har været en af firmaets mest sælgende. Lampen er om nogen et eksempel på de mere og mere komplicerede foldeteknikker, som lampefirmaet har været i stand til at udvikle. Den er inspireret af kinesiske papirlygter, men var nyskabende, da den for første gang introducerede krydsplisseringen.

Le Klint har ry som et firma, der altid har givet unge, danske designere chancen. En af dem, der har fået chancen og tog den, er Poul Christiansen. I dag er han mest kendt for samarbejdet med Boris Berlin i duoen Komplot Design, men i mange år har han været en slags husdesigner for Le Klint. I bogen fortæller han om sit første møde med Le Klints daværende salgsdirektør, Allan Bock. I 1970 var Poul Christiansen ung og nyuddannet designer med en idé, som han fremlagde for direktøren og hans kone under et møde i butikken i Store Kirkestræde i København. Idéen blev til endnu en Le Klint-succes, Sinus Line. Igen blev der vendt op og ned på, hvordan man kan folde plisserede lamper, og denne gang kom inspirationen fra nærgående studier af matematiske figurer og kurver.

Ifølge Mette Dalby blev Sinus Line et image­skift for det navnkundige lampefirma. Et nyt markant skifte kom i 2004, hvor de plisserede lampeskærme måske var begyndt at blive en smule støvede. Nyt skulle der til, og det kom Philip Bro Ludvigsen med, da han præsenterede UnderCover. Lampen var hverken fremstillet i papir eller hvidt plast, og den skulle heller ikke foldes. Alligevel viser akryllampen, hvor underskærmen kan skiftes ud alt efter smag, behag og modeluner, med sin form klare forbindelsestråde til de klassiske plisserede lampeskærme fra Le Klint.

Udstillingen »Le Klint – fra klassisk håndværk til moderne design« på Kunstmuseet Trapholt i Kolding åbnede onsdag og kan ses frem til 11. januar 2009, www.trapholt.dk

Bogen »Le Klint – design – håndværk – historie« er skrevet af museumsinspektør Mette Strømgaard Dalby og udkom også 1. oktober.