
Da Merete Skov Kristensen flyttede ind i huset i Søllerød for snart fem år siden, blev væggen mellem stuen og køkken fjernet, ligesom de gamle køkkenelementer blev skiftet ud med nye beigefarvede fra Ikea. På væggen over vasken har hun tapetseret med en Nordic Blossom, hvis flotte blå-grå farver matcher bordpladerne i rustfrit stål. Den store væg i spiseafdelingen er støvet blå, der brydes med en bred stribe lys violet. Billedet på væggen har Merete Skov Kristensen selv malet for snart 15 år siden. De gyldne og mørke farver skaber et flot samspil med den nye vægfarve. Farverne har nummer 3476 og 3416.
( Foto: Jeppe Michael Jensen )
Merete Skov Kristensen arbejder med farver via sit job hos Flügger. Det tog dog et par år, før hun fik mod på at male de hvide vægge blå i sit eget hjem.
Af Annette Suhr
Mandag 23. januar 2012
Først blev et par af dørene i underetagen tapetseret i stedet for malet, så kom der blomstret tapet på pigeværelset. Derefter striber på den ene væg i soveværelset og i det åbne garderobeværelse. I efteråret blev væggen i køkkenafdelingen tapetseret med grå-blåt tapet, hvis grafiske bladmotive er sortlakeret.
Se flere billeder i galleriet til højre >>
Merete Skov Kristensen arbejder som marketing- og reklamechef hos Flügger tæt sammen med firmaets arkitekt, der hver sæson kommer med oplæg til nye farver og ideer.
Det samarbejde har inspireret hende til at ændre de hvide vægge og døre i sit eget hus i Søllerød, hvor hun bor sammen med sønnen Frederik Sofus og datteren Beate.
Det arkitekttegnede kædehus, tegnet af Carla og Axel Jörgensen i 1969, kalder umiddelbart på hvide vægge indendøre, hvor alt det bærende træværk er synligt som i et bindingsværkshus. Men så stringent var arkitektparret ikke dengang, de tegnede husene. F.eks. er undersiden af trapperne og dele af gelænderet orange, en detalje som Merete Skov Kristensen har beholdt for at værne om den klassiske arkitektur.
Men de tre vægge i trappeafsnittet, der før var hvide, er malet henholdsvis mørk bordeaux, lyngfarvet og blågrå i blide toner, der matcher et stort maleri, som hun har arvet fra sin oldefar, maleren Kræsten Iversen.
Følg også boligstoffet på Facebook
»Sidste år var jeg med i firmaets interne farveudvalg lige fra starten,« fortæller Merete Skov Kristensen. »Sammen med vores arkitekt, der har været på forskellige trendseminarer, har vi i fællesskab vurderet de nye farver og vendt og drejet, hvilke der passer til Flüggers stil og kundegruppe. Farverne bliver derefter delt op i temaer, som danner grundlag for vores Trendfarver 2012.
Det intense arbejde med farver har givet mig mod på at male væggene foreløbig i spiseafdelingen og entréen. Der har været en tendens til, at væggene i stuerne skulle være hvide for at få rummet til at virke større. Men fakta er, at farve eller tapet på en enkelt væg er med til at give rummet dybde. Jeg kan godt lide de mørke, varme farver. Måske fordi jeg har boet i Asien i en periode, hvor man bruger disse farver meget. Jeg synes, de skaber hygge.
Læs også:
Brygmesterens boheme-bolig
Under bjælkerne på Frederiksberg
Afslappet maler-hjem
Huset er meget maskulint, og det passer godt til min smag,« fortsætter Merete Skov Kristensen.
»Jeg har bibeholdt de sorte bjælker i loftet og i væggene, fordi de er med til at ramme farverne og tapetet ind.«
Hendes næste projekt bliver måske at tapetsere væggene under vinduerne modsat den nymalede væg i spiseafdelingen. Foreløbig er der hængt to tapetprøver op i henholdsvis lys grøn og lys violet.
Hvilken farve det bliver, er endnu ikke afgjort, for selv om Merete arbejder med farver hele året, har hun det ligesom de fleste andre forbrugere, der ofte bruger en måned eller to, før de bestemmer sig.
Læs meget mere livsstil- og boligstof i vores to, gratis nyhedsbreve: Din Bolig om tirsdagen og Fri Weekend om fredagen. Meld dig til her
Gode tilbud fra Boliga.dk:
Synliggør din bolig
Tilstandsrapport
Skødeskrivning/køberrådgivning
Boligfoto
Eltjek