Langt de fleste boligejere kan mindske radonniveauet i deres hus betragteligt ved at tætne eventuelle revner og sprækker i fundamentet og sætte rigtig ventilation op.

Af Rie Jerichow
Søndag 28. oktober 2007

Selv om risikoen ved radonstråling er lige så håndgribelig som faren fra en giftgrund eller forurenet drikkevand, er udgifterne til at beskytte sig i en helt anden størrelseorden.

»Det kan koste millioner af kroner at rense en giftgrund, men der er ingen, der bliver ruineret af at sikre deres hjem mod radon. For de fleste er det forholdsvis billigt og enkelt,« siger seniorforsker Claus E. Andersen fra Forskningscenter Risø.

I første omgang kan man tjekke, hvordan niveauet ser ud i det område af landet, hvor man bor. Den landsdækkende undersøgelse fra 2001 viste, at der er betydelige geografiske forskelle, og at riskoen er størst i de egne af landet, der var dækket af is under sidste istid. Men også her er der store variationer.

Sikker i sin sag kan man først være efter en egentlig måling. For eksempel ved at opsætte »radon-målebokse«, som over en periode i fyringssæsonen registrerer niveauet i et par af husets rum. Boksen sendes derefter til et laboratorium, som returnerer et resultat. Et prøve-kit til flere rum koster omkring 1.000 kr.

I Sverige og Finland har man grænseværdier for, hvor stor en radonstråling, der må være i bebyggelser. Dansk bygningslovgivning nævner ikke radon, men fastslår, at »bygningskonstruktioner mod undergrunden skal udføres lufttætte«.

»Men de radonmembraner, som bruges i dag, er ikke altid en garanti, viser vores undersøgelser. En lillebitte sprække er nok til, at radon kan trænge op. Det er jo en gasart, der stiger til vejrs. Specielt, når huset bliver opvarmet, og der derfor opstår et lille undertryk, så vil huset nærmest suge radon til sig. Derfor anbefaler vi altid ved nybyggeri, at man lægger nogle dræn under bygningen. Det koster ikke meget ekstra på opførelsestidspunktet og giver en stor sikkerhed. Det burde faktisk være standard med udluftningsdræn under bygninger – specielt, når de opføres på morænejord,« siger Mikael Nielsen, direktør i Dansk Miljørådgivning.

Men også ved eksisterende huse kan et radonsug være en løsning, selv om den bliver betydeligt mere kostbar.

»Der er forskellige tekniske løsninger, der kan ændre trykket under gulvet, så et sug nærmest vil virke som en slags emhætte under gulvet,« fortæller Michael T. Pedersen fra det rådgivende ingeniørfirma, Dansk Radonanalyse.

Ofte kan de fleste husejere nu klare problemet meget enklere.

»Simpelthen ved at sætte nogle flere ventiler op i deres huse. Så koster det måske ikke mere end 10.000 kr. at radon-sikre sit hus,« siger han.

Af de efterhånden 3.000 radonmålinger, som hans firma har foretaget, har omkring 20 pct. haft radonværdier, der overskrider den grænse, som bygningsmyndighederne har fastsat for, hvornår der bør iværksættes forbedringer.

»De højeste tal har vi målt i et hus i Humlebæk. Her målte vi 1.200 i stuen, 1.000 i børneværelserne og 800 i kælderen, hvor der var en ventil,« fortæller Michael T. Pedersen.