
Christian Pinkowsky foran den græsmark, der snart bliver forvandlet til bofællesskabet Lange Eng.<br>Foto: Liselotte Sabroe
Christian Pinkowsky og Sanne Fraas havde ikke lyst til livet bag ligusterhækken. Derfor tog de initiativ til et helt nyt bofællesskab, men først da FB Gruppen kom ind i billedet, blev Lange Eng, Danmarks snart største ejerbofællesskab, en realitet.
I bofællesskabet Lange Eng køber alle deres egen bolig og derudover en andel i fælleshuset. Hvis en beboer vil flytte, sættes boligen til salg som enhver anden ejerbolig, dog med det krav, at den nye ejer også overtager andelen i fælleshuset.
Boligerne og fælleshuset er tegnet af Dorhe Mandrup arkitekter. En bolig i Lange Eng kommer til at koste 20.200 kroner per kvadratmeter inklusiv fællesarealerne. Andelen af fælleshuset er på en kvart million kroner. Boligerne er fra 95 til 139 kvm.
Fælleshuset bliver på cirka 600 m2 og udover at være rammen for fællesspisning tre til fem gang om ugen, vil der også være en række fællesfaciliteter som café, legerum, gymnastiksal, gymnastiksal, vaskeri samt fin- og grovværksted.
Beboerne sparer op mod 300.000 kroner på at bygge sammen. Det skyldes, at FB-Gruppen slipper for at indregne risikoen for ikke at få solgt bygningerne, ligesom de slipper for at poste penge i PR og en ejendomsmægler, da alle husene er solgt inden det første spadestik.
Af Marlene Mee Ahrens
Søndag 18. februar 2007
Vinden fejer henover en stor tom græsmark tæt ved Albertslund Station. Til højre står en mur af rækkehuse og ser lidt ensomme ud og i midten er en lille sø eller en kæmpe vandpyt alt efter temperament. Det kræver fantasi at forestille sig 54 boliger placeret her rundt om et stort fælleshus. Men til næste år bliver det nemmere, for der står bofællesskabet Lange Eng klar til indflytning.
Det vil være kulminationen på et projekt, der startede som en tanke hos Christian Pinkowsky og Sanne Fraas i 2005. Pladsen var ved at blive lidt for trang i lejligheden på Frederiksberg for familien med to børn. Det var på tide at flytte, men ingen af dem havde lyst til at købe et almindeligt parcelhus uden for København og leve bag ligusterhækken.
»Udsigten til at leve i mit eget hus virkede lidt skræmmende. Det have jeg bare ikke lyst til,« fortæller Christian. Derfor var han også med på idéen med det samme, da kæresten Sanne foreslog at flytte i bofællesskab.
»Når man bor i parcelhus, risikerer man at bo langt fra sine venner og sine sociale fællesskaber, og så skal man sikre sig en rigtig god logistik for at holde sine bekendtskaber ved lige,« forklarer han om sin modvilje mod parcelhustilværelsen.
Det bliver til gengæld ikke et problem nu, hvor flere af hans venner også har valgt at flytte med ud til Lange Eng. Udover det sociale ser han også en masse praktiske fordele ved et bofællesskab:
»Hver familie behøver for eksempel ikke hver sin græsslåmaskine, og så bliver rygraden i Lange Eng fællesspisning flere gange om ugen, og det giver jo også en masse ekstra tid, når man ikke skal købe ind og lave mad hver dag. Den tid kan jeg så bruge med mine børn,« fortæller han under et besøg i en prøvebolig i udkanten af den tomme græsmark i Albertslund.
Boligen er sat der af FB Gruppen, som skal stå for byggeriet af Lange Eng, men som også bygger almindelige ejerboliger derude.
Indtil Christian Pinkowsky mødte FB-Gruppens direktør, Hans-Bo Hyldig, bestod projektet kun af et værdigrundlag fældet ned på papir samt en liste med mailadresser på 70 mennesker, der alle var interesseret i at bo i bofællesskab. Men efter de tos første møde, der kom i stand ved hjælp af en fælles bekendt, kom der kød og blod på projektet.
Hans-Bo Hyldig havde længe været på udkig efter et anderledes byggeprojekt, og da han hørte om de unge mennesker fra Lange Eng, blev han nysgerrig. Det viste sig hurtigt, at hans firma både kunne hjælpe de unge med at finde en grund og ikke mindst med at bygge husene. Men han havde et krav.
»Jeg sagde, at I kunne få 50 huse eller ingenting, og så var I ret friske og sagde okay, det gør vi,« siger Hans-Bo Hyldig henvendt til Christian Pinkowsky.
Med et konkret tilbud fik Christian og de tre andre i styregruppen for projektet pludselig travlt med at finde oprigigt interesserede, for Hans-Bo Hyldig gav dem en frist på cirka fire måneder til at finde 50 købere til boligerne, og det startede mildest talt skidt:
»Vi havde en liste på 70 mennesker, men da det konkrete projekt kom på bordet, sprang rigtig mange fra. Faktisk var vi kun syv familier tilbage,« fortæller Christian.
Heldigvis var styregruppen velorganiseret og havde allerede et værdigrundlag på plads, som eventuelle interesserede kunne forholde sig til. Så arbejdet bestod først og fremmest i at sende en masse mails af sted og så ellers afholde masser af møder og workshops. I alt 100 familier, par og singler var igennem møllen, som Christian kalder det, inden 50 familier var klar til at lægge de 20.000 kroner per kvadratmeter for deres egen bolig samt en kvart million kroner for en andel af fælleshuset.
En del af den såkaldte mølle gik ud på at afklare, hvad den enkelte ønskede og forventede sig af fællesskabet, og her kom Hanna Bohn Vinkel fra konsulentfirmaet LOOP ind i processen. Hun hjalp de forskellige parter med at præcisere, hvilke ønsker og forventninger folk havde til bofællesskabet.
»Nogle ville for eksempel kun have en fælles have, mens andre helt kategorisk ville have deres egen lille forhave. Men når vi spurgte nærmere ind til deres holdninger, fandt vi ud af, at det for begge parter drejde sig om, at der skulle være mulighed for at møde hinanden. Her så den ene part haven som en mulighed, mens de andre mente, at en forhave udelukkede et møde,« forklarer hun. Den diskussion endte med, at hver lejlighed fik sin egen terasse eller tagterasse. Én ting havde de kommende beboere dog til fælles fra starten, og det var, at de ville fællesskabet.
»Mange af dem boede jo allerede i udmærkede huse og lejligheder, og så sad de der med deres familier, og det var pludselig lidt ensomt,« siger Hanna Bohn Vinkel.
De kommende beboere i Lange Eng er langtfra en homogen gruppe.
»Der er singler, ældre og folk med fraflyttede børn. Vi har et par i starten af tyverne uden børn og en dame, der skal pensioneres, når hun flytter ind, men der er især mange børnefamilier og småbørnsfamilier. Jeg tror, at det er dem, der kan se det mest praktiske i at dele,« pointerer Christian.
Samtidig giver det en masse tryghed for forældre og en helt anderledes fleksibilitet og frihed for børnene at bo i et bofællesskab.
»Man bare kan åbne døren ud til gården og så kan ens børn bare løbe ud og lege med de andre børn. Tingene foregår meget på børnenes præmisser. Hvor vi bor i dag, er der 300 meter til den nærmeste kammerat, men fordi der er tre store veje, der skal krydses, kræver det præcise aftaler, når de skal lege sammen,« siger Christan, mens Hans-Bo Hyldig peger på, at det også er lettere lige at få naboen i bofællesskabet til at tage ens barn med hjem fra instutionen eller børnehaven, hvis man selv sidder i kø på Ringvejen. Derfor er netop børnenes tarv en grund, som mange angiver for at flytte i bofællesskab, fortæller Christian:
»De er selv vokset op i et kollektiv og er rigtig glade for det i dag. De ved, at det er et godt børneliv at bo i kollektiv.«
Selv glæder han sig også rigtig meget til sit kommende voksenliv i Lange Eng, og han kan næsten ikke vente til bygninger står klar i 2008.