. ( Foto: Liselotte Sabroe )

Efter to år med planlægning og byggeri er Rikke Bøgebo og Kåre Press-Kristensen flyttet ind i deres klimavenlige hus. Sidste forhindring er hovedøren, som bliver skiftet, da den måske er fremstillet af illegalt fældet træ.

Af Birgit Straarup
Mandag 23. januar 2012

Det var et stort øjeblik, og en stor byrde der blev løftet fra deres skuldre, da Rikke Bøgebo og Kåre Press-Kristensen fik kreditforeningens positive dom over deres nybyggede hus i Brønshøj.

4,7 millioner kroner har parret investeret i boligen, som udefra ligner et pænt, nybygget parcelhus, men som har regnvand i toiletterne, en faskine og regnvandstank gravet ned i det meste af baghaven og et sundt og godt indeklima, som gør, at huset er Svanemærket.
»Heldigvis mente kreditforeningen også, at pengene er givet godt ud og vurderede, at huset har en væsentlig større salgsværdi end minimumskravet i lånebetingelserne på 4,4 millioner kroner. Og det til trods for at orangeriet på det tidspunkt kun var halvfærdigt og haven en pløjemark,« siger Kåre Press-Kristensen.

Parret har kigget efter hus gennem lang tid og har set på mange huse til mellem 4,2 og 4,5 millioner kroner.

»Og trods prisen var der alligevel altid noget, der skulle laves. Så de 4,7 millioner kroner, som vi er endt på her, er ikke helt dårligt. Samtidig har vi fået væsentligt flere kvadratmeter med et minimalt energi- og vandforbrug samt et stort orangeri,« siger Kåre Press-Kristensen.
Som tidligere beskrevet i Boligen købte det unge akademiker-par i februar 2010 et hus til nedrivning på tvangsauktion.

Herefter gik de i gang med at finde et firma, der kunne bygge et miljø- og energirigtigt parcelhus på grunden, og det blev en hård og udmattende proces.

Men de »grønne flippere«, som Kåre Press-Kristensen kalder sig selv og Rikke, gav ikke op, men fandt til sidst et mindre entreprenørfirma, som ville bygge huset.

Følg også boligstoffet på Facebook

Byggeriet blev afleveret i september 2011 – 23 dage forsinket – og den 1. oktober flyttede familien, der også tæller Agnete på seks år og Vera på tre år, ind i deres 182 kvadratmeter store hus. Orangeriet på yderligere 28 kvadratmeter blev færdigt lige før årsskiftet samtidig med haven.
Parret kalder byggeprocessen for både udfordrende og tidkrævende, for bygherrerne har fulgt byggeriet meget tæt og i gennemsnit brugt en dag om ugen på byggepladsen eller med andre husrelaterede opgaver.

Eneste udestående er nu husets hoveddør, hvor leverandøren ikke kunne dokumentere, at det anvendte træ fra Elfenbenskysten var fældet legalt. Og da Rikke og Kåre ikke ville acceptere den manglende dokumentation, bliver døren nu skiftet ud af leverandøren. Det er også en forudsætning for at få et Svanemærke uden anmærkninger, at alt det anvendte træs oprindelse kan dokumenteres.

Bygherrerne havde delt opgaverne imellem sig, så Kåre tog sig af det bygningsmæssige og tekniske, mens Rikke klarede det indvendige. Hun har brugt mange, mange timer på nettet for at finde bl.a. hårde hvidevarer, indbyggede skabe og fliser billigst muligt.
En indsats der gav kontant bonus, så parret har sparet over 30.000 kroner på hårde hvidevarer og indbyggede skabe i forhold til køkkenfirmaets tilbud.

»Jeg var nok lidt naiv og havde undervurderet, hvor meget tid jeg skulle bruge i byggeprocessen. Det slider. Jeg vil anbefale andre at overveje at gå ned i tid i en periode. Det kan være en god investering, for man kan spare mange skattefri penge ved at være så meget med,« siger Rikke Bøgebo, der krydser fingre for, at indsatsen undervejs forhåbentlig betyder, at der ikke skal laves noget i de næste mange år.

Parret var selv byggeledere og sparede på den måde 250.000 kroner. Banken havde dog stillet krav om, at de fik lavet et eksternt byggetilsyn undervejs. F.eks. da fundamentet var færdigt, og inden de forskellige rater af betalingen skulle udbetales til entreprenøren.

Kåre Press-Kristensen er miljøingeniør, Ph.D. og har dermed en vis indsigt i tekniske spørgsmål. Han er desuden meget aktiv i Det Økologiske Råd.

»Ikke-ingeniører kan selvfølgelig også selv være byggeledere, men nogle af problemstillingerne er ret tekniske, og det skal man lige tænke over, inden man hopper ud i det,« siger han.

Den tætte kontakt til håndværkerne, hvor bygherrerne har været med i hver en detalje fra hullet i jorden til vandhanen i køkkenet, har båret frugt, mener Kåre Press-Kristensen.

»Vi har fået et bedre hus ud af det, for der er tusind småting, vi ikke havde forestillet os, man skal tage stilling til undervejs. Derfor er det løbende samarbejde med håndværkerne utrolig vigtigt. F.eks. kan fliser i et badeværelse lægges og skæres på 100 måder,« siger Kåre Press-Kristensen.

Bygherrerne har også opdaget fejl, som det ville være svært at rette efterfølgende. F.eks. studsede Kåre over, at varmeledningerne til gulvarme i stuen lå med samme afstand som i resten af huset. Men da der er dobbelt loftshøjde i det store rum med loft til kip, skal der bruges mere varme, og varmeslangerne skal dermed lægges tættere. Omvendt foreslog mureren f.eks. en anden og meget bedre måde at lægge fliserne på i badeværelserne, end det som Rikke havde forestillet sig, så begge parter har haft glæde af den tætte kontakt.

»Vi har undervejs lært, at når håndværkere afviger fra kontrakten, så er der som regel en god grund til det. De glemmer bare ofte at fortælle, hvad de har gjort og hvorfor, men alt i alt er byggeprocessen gået fint,« siger Kåre Press-Kristensen.

Nu har familien boet i huset i næsten fire måneder, som Rikke og Kåre opsummerer sådan her:

»Det er simpelthen skønt at have sit eget hus. Pludselig er der plads til det hele, masser af dagslys og et helt fantastisk indeklima. Og mulighed for at stå i baghaven og se egernet pile hen over plankeværket, mens man lytter til de første kække solsorte, der naivt tror, at foråret er lige om hjørnet. Men man opdager selvfølgelig også alle de pligter, der følger med at være husejer. Plankeværket i baghaven skal males, hækken skal klippes, og sneskraberen er naturligvis købt og parat. Og hvem ringer man egentligt til, når varmtvandsbeholderen i teknikrummet pludselig drypper torsdag klokken 23.30? Nu glæder vi os utrolig meget til at lave køkkenhave og plante frugttræer til foråret, så ungerne kan plukke de første jordbær, hindbær og frugter til sommer.«


Om huset

Tonsberg Byg har bygget huset på 182 kvadratmeter plus 28 kvadratmeter orangeri, der tilfører huset passiv solvarme om vinteren.
Et så stort hus virker umiddelbart ikke særlig bæredygtigt, men parret har bygget stort af flere grunde: De har behov for to fulde hjemmearbejdspladser, og de vil gerne have mulighed for at få et barn mere eller have overnattende gæster.

Det færdige hus er blevet energimærket med A1, som er det bedst opnåelige. Huset er også Svanemærket, hvilket betyder, at det lever op til en række krav om bl.a. materialer, indeklima, vedligeholdelse og energiforbrug.

Familien beholder alt regnvand inde på sin egen grund. I baghaven er der gravet en regnvandstank ned med plads til 4.000 liter regnvand opsamlet fra taget, og en faskine på 16 kubikmeter opsamler det overskydende regnvand. Fra faskinen siver vandet ned i jorden og bliver til nyt grundvand.

Regnvandet bruges til toiletskyl, vaskemaskine og havevanding. Hvis der ikke er nok vand i tanken, skiftes der automatisk over til vandværksvand. Parrets regnvandsbudget viser, at familien reducerer sit vandforbrug med cirka 30 procent og dermed sparer 2.000 kroner om året. Regnvandsanlægget får dermed en tilbagebetalingstid på omkring 17 år.

Ifølge Kåre Press-Kristensen er det primært for idealister at etablere regnvandsopsamling i et parcelhus, for det er besværligt og hænger ikke sammen økonomisk. Men man sparer på grundvandet og bruger også mindre vaskepulver til tøjvask og undgår tilkalkede toiletter, da regnvand ikke indeholder kalk.

Varmebudgettet i lavenergihuset lyder på små 3.000 kroner om året plus cirka 2.000 kroner om året til varmt vand.
 

Læs meget mere livsstil- og boligstof i vores to, gratis nyhedsbreve: Din Bolig om tirsdagen og Fri Weekend om fredagen. Meld dig til her

Gode tilbud fra Boliga.dk: 

Synliggør din bolig

Tilstandsrapport 

Skødeskrivning/køberrådgivning

Boligfoto

Eltjek