
Nogle af møblerne i køkkenet har beboerne selv købt, men de hvide borde og farvede stole går igen på hele kollegiet og skaber en designmæssig sammenhæng. I beboernes forskellige loungerum, der ligger længere henne ad gangen, kan de spille pool, se film eller bruge deres private spillemaskiner uden at blive generet af stegeosen. ( Foto: Mikkel Møller )
Det tre år gamle Tietgenkollegiet på Amager er for længst blevet et valfartssted for arkitekturinteresserede. En af beboerne, Sebastian Kjeldtoft, har opdaget, at arkitektur både kan fremme fællesskabet og give rum til at være alene.
Boligen har besøgt en række danskere, der bor i berømt dansk arkitektur fra forskellige perioder.
1. Nyboder, 1600-1700-tallet
2. Villa Spurveskjul, 1805, nyklassicisme
3. Bellavista, 1934, funktionalisme
4. Højhusene ved Bellahøj, 1951-56, modernisme
5. Tietgenkollegiet, 2006, det nye
Kollegiet er skænket af Nordea-fonden som et eksempel på fremtidens kollegiebyggeri.
I dag ejes stedet af den dertil oprettede Tietgenfond.
Kollegiet er tegnet af Lundgaard & Tranberg og stod færdig i 2006, hvor de første beboerne flyttede ind.
Den officielle indvielse for det 850 millioner kroner dyre byggeri blev dog først holdt i maj 2007.
Vil du gerne bo på Tietgenkollegiet, skal du sende en motiveret ansøgning og have et gymnasialt karaktergennemsnit på minimum 7 efter den nye skala, 8 efter gamle.
Kollegiet har 390 beboere og 27.000 etagekvadratmeter fordelt på fem opgange og en parkeringskælder.
Der findes ni forskellige værelsestyper, hvoraf det mindste er på 26 kvadratmeter. Det største er et dobbeltværelse på 45 kvadratmeter.
Kollegiets karakteristiske mørkebrune facade er lavet af tombak og egetræ.
Alle kan få en rundvisning på kollegiet. Det koster 500 kr. for en gruppe på op til 30 personer. Send mail til info@tietgenkollegiet.dk
Af Majken S. Eliasen
Tirsdag 09. februar 2010
»Sådan noget som arkitektur har jeg aldrig tænkt over, men efter at jeg er flyttet herind, kan jeg se, at der en idé med byggeriet. Jeg kan mærke, at det gør noget ved os beboere. Det fremmer fællesskabet, f.eks. når vi i weekenderne står og råber til hinanden og spiller musik fra køkken til køkken.«
Se flere billeder fra Tietgen-kollegiet i galleriet til højre...
Læs tidligere artikler om berømt arkitektur:
Nyboder: »Hvor er det sindssygt, at vi bor lige her«
Bellevue: Livet i Arne Jacobsens resort
Bellahøj: Man kender ikke hinanden i et højhus
Sebastian Kjeldtoft er 20 år og læser på det samfundsvidenskabelige basisstudium på RUC. I juli 2009 flyttede han ind på det colosseumformede Tietgenkollegiet på Amager, som hans mors veninde havde anbefalet.
»Jeg kan lide idéen bag arkitekturen, som hedder »sammen hver for sig«. Ordet kollegianer betyder jo netop, at man er social, Men når du ikke har lyst til at være social, har du heldigvis mulighed for at gå ind på dit værelse og være dig selv. Da jeg boede sammen med mine to kammerater i en lejlighed var det rigtig fedt ni ud af ti gange. Men der var aftener, hvor man ikke lige gad være med til FIFA-turnering (computerspil red.) klokken tre om natten, fordi man skulle noget dagen efter. Det valg står jeg ikke med her. Nu kan jeg selv vælge, hvornår jeg vil være social,« fortæller Sebastian.
På kollegiet er alle fællesarealer og fælleskøkkener placeret indad i den ellipseformede bygning, så kollegianerne kan se ind i hinandens fælleslokaler rundt om gården. Enkeltværelserne derimod vender udad, det giver plads til, at man kan have et privatliv.
For gæster kan kollegiet let virke som en labyrint, og man mister let stedsansen ved hele tiden at gå i ring.
Der er 12 værelser på hver gang, og beboerne deles om et fælleskøkken med fire køleskabe og et bryggers. Der findes flere forskellige værelsesmodeller. Sebastian Kjeldtofts hedder f.eks. A2 og består af et værelse på 26 kvadratmeter med en altan. Det betaler han 3.100 kr. om måneden for inklusive vand og varme.
Læs de tidligere artikler om berømt arkitektur:
Nyboder: »Hvor er det sindssygt, at vi bor lige her«
Arkitekten i Villa Spurveskjul
Bellevue: Livet i Arne Jacobsens resort
Bellahøj: Man kender ikke hinanden i et højhus
Sammenlignet med de mange nedslidte kollegiebyggerier i København fra 1970erne er Tietgenkollegiet et luksuriøst palads. Her findes et stort udbud af aktivitetslokaler til beboerne så som computerrum, musikrum, fitnesslokale, syrum og festlokaler. Der er også vaskeri, og så kommer der rengøringsfolk en gang om ugen, så beboerne slipper for den kedelige rengøringstjans på fællesarealerne. Oven i det har kollegiet en leveringsaftale med Tuborg-bryggerierne, som har udstyret fælleskøkkenerne med et køleskab specielt designet til opbevaring af de øl, kollegianerne får rabat på.
»Beboerne på Tietgenkollegiet er folk, der VIL bo her. Det er mere end bare et sted, man sover. Kollegiet får mange ansøgere, og et udvalg bestemmer, hvem der kommer ind. Kriterierne er, at man skal være villig til at engagere sig i det sociale liv, men også være fagligt dygtig og optaget af sit studium. Derfor stilles der også krav til karaktergennemsnittet,« fortæller Sebastian Kjeldtoft, der selv skrev en ansøgning på halvanden side, hvor han interviewede sig selv.
Tietgenkollegiet er nabo til Københavns Universitet på Amager og ligger cirka fem minutter fra indkøbsgaden Amagerbrogade og tæt på metroen. Alt, hvad beboerne har brug for, er enten tæt på eller inde på kollegiets areal, så man kan leve et godt studieliv uden at bevæge sig ret langt væk.
»På min gang har vi fællesspisning en til to gange om ugen, men der er andre køkkener, hvor de har det nærmest hver eneste dag. Alle fælleslokaler kan benyttes frit. Det betyder, at jeg i virkeligheden har fire-fem hjemmebiografer, jeg kan bruge, når jeg vil, to-tre poolborde, lounger og Nintendo Wii-spil.«
Kollegiet bliver ikke kun brugt af de faste beboere. Administrationen på stedet gør meget ud af at få kulturelle aktiviteter ind på området. I Roms Colosseum kunne tilskuerne se drabelige gladiatorkampe på liv og død i den ellipseformede gård. På Tietgenkollegiet kunne beboerne i efteråret stå på altanerne og nyde de kongelige operasangere, der optrådte for dem nede i gården. En anden gang lavede et teaterkompagni happenings rundt omkring på bygningen.
Sebastian Kjeldtoft har også fundet ud af, at man som beboer i et kollegium, der er kendt af omverdenen, må vænne sig til ekstra opmærksomhed.
»Stort set hver eneste dag møder jeg udenlandske arkitekter eller studerende, der komme for at se på bygningen, og vi har rundvisninger hele tiden. I arkitektkredse er Tietgenkollegiet kendt over hele verden, så der er stor interesse for at se det her underlige, runde sted.«
Læs de tidligere artikler om berømt arkitektur:
Nyboder: »Hvor er det sindssygt, at vi bor lige her«
Arkitekten i Villa Spurveskjul
Bellevue: Livet i Arne Jacobsens resort
Bellahøj: Man kender ikke hinanden i et højhus