
Nicolai Abildgaards tidlige skitser til Villa Spurveskjul, der ofte betegnes som Danmarks ældste villa, er opbevaret i arkiverne i Den Kongelige Kobberstikssamling på Statens Museum for Kunst. ( Foto: Sørem Bidstrup )
Allerede i 1972 forsøgte arkitekt Jørgen Rasmussen at leje Nicolai Abildgaards berømte hus i Virum, men det lykkedes ikke. I 1998 fik han mulighed for at købe det, og lige siden har han boet i det fredede hus, der kræver masser af vedligeholdelse.
Boligen besøger en række danskere, der bor i berømt dansk arkitektur fra forskellige perioder:
1. Nyboder – 1600-1700 tallet
2. Villa Spurveskjul – 1805, nyklassicisme
3. Bellavista, 1934, funktionalisme
4. Højhusene ved Bellahøj, 1951-56, modernisme
5. Tietgenkollgiet, 2005, det nye.
I starten af 1800-tallet købte maleren og arkitekten Nikolai Abildgaard (1743-1809) en grund i Virum, hvorpå der lå tre huse fra 1700-tallet. Han rev det midterste ned og byggede i 1805 Villa Spurveskjul, der fungerde som sommerhus for ham og hans anden kone.
Villa Spurveskjul blev bygget ud fra de nyklassicistiske idealer og var på byggetidspunktet et nyskabende stykke arkitektur og betegnes ofte som Danmarks ældste villa.
I 1842 blev Abildgaards hus slået sammen med bygningen til højre some r fra 1737, Bygningen til venstre fra 1747 er forsat et seperat hus.
Huset har haft mange berømte beboere gennem tiderne- Blandt andet Christian Winther og Wilhelm Hammershøi.
I 1918 blev fredningsloven vedtaget i Danmark og Abildgaards hus blev fredet i 1924.
Nikolai Abildgaard blev i 1778 udnævnt til professor på Kunst akademiet, hvor han også var direktør i to perioder. Statens Museum for Kunst har her i efteråret haft en stor udstilling om Abildgaards værker.
Af Majken S. Eliasen
Mandag 11. januar 2010
»Jeg har kendt huset, siden jeg gik på Akademiet. Alle arkitekter kender det, og det er blevet målt op mindst 117 gange.«
Se flere billeder i galleriet til højre.
Den nu pensionerede arkitekt Jørgen Rasmussen har et meget personligt forhold til det hus, som han og hans 19-årige søn, Sofus, bor i. På en lille sidevej i Virum ligger Nicolai Abildgaards statelige sommerhus på 100 kvadratmeter. Jørgen Rasmussen har altid holdt af det hus, og som arkitekt er det vigtigt, at man bor i et hus, man synes om, mener han.
»Når man er en gammel huselsker, stiller man nogle særlige krav til de omgivelser, man skal bo i. Hvis man er arkitekt, kan man selvfølgelig bygge sit eget yndlingshus, men det har de færreste råd til. Derfor er der så mange af os, der bor i noget gammelt lort, men som har charme, så de kan holde ud at bo der.«
Og »noget gammelt lort«, det er de fredede huse ofte, da fredningsloven tit spænder ben for moderne renoveringer, der ville gøre husene mere funktionelle.
»Jeg må ikke gøre en skid. Jeg skal holde det ved lige og sætte det i stand. Det er et bindingsværkshus med halvstensvægge, men jeg må ikke isolere det, så det kræver meget af varmeanlægget. Jeg har sat bogreoler op på alle nordvæggene, og de er isoleret - altså bagsiden af bogreolerne. Ellers ville jeg ikke kunne holde varmen,« fortæller Jørgen Rasmussen om de alternative løsninger, han må ty til for at kunne bo i huset hele året rundt.
Læs også den første artikel i serien om bolig i berømt arkitektur:
»Hvor er det sindssygt, at vi bor lige her«
Abildgaard byggede det som sommerresidens, og der gik flere hundrede år, inden der kom varme i huset.
»I 1972, da jeg forsøgte at leje det, var jeg inde og se det, og da mener jeg ikke, der var varme i.«
Da arkitekten købte huset i 1998 fik han det for 2,2 mio. kr. På det tidspunkt havde det været til salg i et år i offentligt udbud, men ingen turde købe det, fordi det var fredet.
Villa Spurveskjul er kendt i dansk arkitekturhistorie, fordi huset er et af de første eksempler på den nyklassicistiske byggestil her i landet. Arkitekten og maleren Nicolai Abildgaard havde vundet en guldmedalje på Akademiet og med den fulgte et rejselegat. Som mange andre kunstnere fra den tid valgte han at tilbringe seks år i Italien, hvor han blev inspireret af arkitekturen. Da Jørgen Rasmussen overtog Villa Spurveskjul var alle væggene malet hvide, men i dag har han givet hvert rum sin egen farve, som det var kutyme i 1800-tallet.
»Abildgaard gik ikke af vejen for de kraftige farver. Ude i det lille rum var der ultramarinblåt på væggen med røde stænk.«
Men de farver er trods alt for meget for Jørgen Rasmussen, der kun i nogle tilfælde har valgt at følge den oprindelige farve på væggene.
»Ovenpå er der en blegrød, en venetiansk rød. Det var det underste lag af de lag, jeg kunne finde. Og det kan være, det bare har været en grundmaling,« siger han.
Ordet sommerbolig dækker slet ikke over Villa Spurveskjuls udseende. Huset er bygget i den nyklassicistiske stil, der kom til Danmark i 1800-tallet, og som gør, at huset mere ligner en fin villa end et sommerhus.
»Huset gør sig gældende med sine gavle på langsiden, med sit facadeudtryk, det er meget klassicistisk, meget stramt i planen. Det er et meget smalt hus. Det har været forbillede for mange villaer sidenhen, f.eks. er der flere lignende villaer i Gentofte,« fortæller Jørgen Rasmussen om husets arkitektur.
Ikke kun selve huset blev præget af Nicolai Abildgaards italienske ophold, også haven var meget udansk for 1800-tallet.
»Da Abildgaard byggede huset, skrev han til alle sine venner i Italien og Frankrig, at de skulle tage planter og frø med hjem til hans have. Han var f.eks. en af de første, der dyrkede broccoli herhjemme,« fortæller Jørgen Rasmussen.
I den nu vintertrætte have står der stadig nogle æbletræer og en enkelt blærenød, der går tilbage til Abildgaards tid.
Midt på hovedgavlen hænger der et relief af Abildgaard, og selv om han døde fire år efter, at hans sommerbolig stod færdig, bliver Rasmussen daglig mindet om, at Villa Spurveskjul ikke bare er hans hjem. Horder af turister og arkitekturinteresserede kommer ofte forbi for at se på huset.
»Jeg bliver trampet ned, og jeg burde tage entré. Det værste er, at der kommer turistbusser forbi herude, og de er så høje, at de kan kigge ind over hækken.«
Som fagmand generer det ham især, når turister bliver fejlinformeret om husets historie.
»Så sidder der sådan en-eller-anden guide, der fortæller dem nogle rørende røverhistorier om Abildgaard og H.C. Andersen. De kommer altid med historien om, at det var her, at H.C. Andersen fik inspiration til sangen »Hist hvor vejen slår en bugt.« Men det er der ikke belæg for. Det er på intet tidspunkt nævnt i H.C. Andersens dagbøger, at han nogensinde har boet her.«