
Enkelhed præger MX-5, der også i nyeste udgave ligner sig selv.
Japanske Mazda MX-5 giver mere valuta for pengene end nogen anden bil på markedet i dag, mener Jeremy Clarkson.
- Mazda MX-5 2.0i Roadster
- Motor: 1.999 cm3, fire cylinder
- Kraft: 160 hk 7.000 o/min.
- Drejningsmoment: 188 Nm/5.000 o/min
- Brændstofforbrug gns.: 13,5 km/l
- CO2-udledning: 177 gram/km
- Pris: 447.866 kr.
Af Jeremy Clarkson
Tirsdag 08. september 2009
Der er en gårdbutik i nærheden af, hvor jeg bor. Faktisk er det ikke nogen rigtig gårdbutik, for gulvet er lavet af egeplanker frem for brugte kunstgødningssække, og alle de ansatte ser ud som supermodeller i stedet for stynede valnøddetræer.
Se billedserie med Mazda MX-5 i galleriet til højre ....
Læs også:
I butikken kan man købe sweatre lavet af ulden fra eksotiske geder, brød der kunne få en franskmand til at besvime og æbler, der skinner så voldsomt, at de kunne bruges til diskokugler.
Stedet hedder Daylesford, og det er genstand for meget drilleri – ikke mindst fordi alting der er så uhyrligt dyrt. Som en af mine venner for nyligt sagde:
»Jeg tog hen til Daylesford for at købe lidt ost her til morgen, men jeg havde kun 162 pund på mig.« (1.393 kroner, red.).
Men sagen er, at man virkelig får noget for pengene. Når jeg kigger forbi lørdag formiddag, møder jeg altid nogen, der inviterer mig på middag samme aften. Og det betyder, at jeg ikke behøver at købe ind til aftensmad endsige lave den selv.
Og dertil kommer, at hvis Daylesford ikke fandtes, ville jeg være nødt til at køre til London for at købe ind, og det ville koste 400 kroner i benzin, 69 kroner i bompenge og 860 kroner i parkeringsbøde.
Så pludselig virker de godt tohundrede kroner som århundredets tilbud. Især hvis man husker på, at Daylesford er begyndt at påvirke boligpriserne i området. Folk vil gerne betale en merpris for at bo i nærheden af butikken, og det indebærer, at hver gang en eller anden køber et bondebrød, så tjener jeg omkring fem millioner.
Endelig er der det ikke uvæsentlige forhold, at uden Daylesford ville jeg være nødt til at købe min skinke i det lokale supermarked. Javist, det er rigtigt, at den der kun koster omkring 50 øre, men til gengæld er den lyserød som Barbie og omtrent lige så nærende som den plastik, den er pakket ind i.
Vi ser de samme forhold i biler. Jeg kørte for nylig i noget, der hed en Perodua Myvi. Den koster under 100.000 på danske plader, og det er da billigt, hvis man erindrer sig, at den har det samme antal hjul og handskerum som en Rolls Royce Phantom.
Men det er utroligt dyrt, hvis man tager i betragtning hvor nedtrykt og elendig til mode, den får en til at føle sig. Det er en bil, der er bygget helt uden glæde. At anskaffe sig sådan en ville svare til at købe en hund af nylon af den simple grund, at den var lettere at holde.