»En af de største udfordringer ved elbiler er ladetiden. I dag tager det fire-seks timer at lade de bedste elbiler, og hvem gider stå på den lokale OK-tank og drikke kaffe så længe?«
Lynx GT er en el-sportsvogn med Ferrari-præstationer. Men drømmen er at lave en familiebil i 350.000 kroners-klassen.
Af Henrik Dreboldt (tekst og foto) Tirsdag 17. november 2009
Lynx Cars præsenterede super-el-sportsvognen Lynx GT i slutningen af august. En bil baseret på en Opel Speedster, men med dansk elbils teknologi under karossen.
Op til 900 hestekræfter og en accelerationsevne så heftig, at den får en Ferrari California til at ligne en tumling i paradedisciplinen 0-100 km/t. Det er klaret på under tre sekunder i hidsigste race-setup.
I en mere human udgave med færre hestekræfter og pakket i en Lotus Elise-karosse kan Lynx GT blive din for 650.000 kroner.
Se flere billeder af Lynx GT i galleriet til højre...
Så velkommen til en ny æra. Elbilen er landet, og Lynxcars har store ambitioner.
Bag bilen står duoen Brian Hoehl, 43 år, og Lars Munksø, 51 år. Den ene er reklamemand, den anden ud af Winther-slægten. Dem med cyklerne. Sammen har de på fem år opbygget en virksomhed, der først er tromlet over elcykel-markedet, siden elscooter-markedet, og nu er turen kommet til bilerne.
Man kan ikke høre på ham, at han lige er stået op. Klokken er 6.07 i LA og 15.07 i København. Brian Hoehl er 100 procent på, når emnet er Lynxcars. Og han er det med en entusiasme, der skinner rent igennem den halvdårlige telefonforbindelse.
»Lars og jeg startede for fem år siden med at udvikle en elcykel. Vi vidste allerede dengang, at vi ville lave en bil. Men det var simplere med cykler, hvor udfordringerne var de samme.«
Udfordringerne med batteridrevne el-køretøjer er: Et let batteri, stor radius, kraftig ydeevne og hurtige opladninger. Hverken Lars eller Brian er ingeniører, så for dem handlede det om at samle de løse ender i et setup, der virkede. Opgaven for duoen var altså at finde ingeniørerne, teknologien, fabrikkerne til produktionen og så at lancere produkterne succesfuldt på markedet.
»Vi tog til Asien og fik udviklet batteriet derude. Vi udviklede vores egen lithium-polymer-celle, et såkaldt softpack-batteri, der ligner og føles som blødt tyggegummi og er en fantastisk celle, som vi kan kontrollere. Og netop det er vores kernekompetence: Kontrol – eller batterimanagement, som det hedder. At koble flere celler sammen og kontrollere dem.«
Det kan synes som noget af en omvej at starte med en cykel, hvis man vil lave en bil. Men grunden var simpel. De ville viske tavlen ren og ikke falde i samme faldgrube som den uheldsramte og mildt komiske Ellert, der huserede i 1980erne. Ved at starte med elcyklen, kunne de finjustere og udvikle på batteriteknologien samtidig med, at de fik testet løsningerne af i praksis.
Cyklen blev en succes, og dermed kunne Lars og Brian fokusere på det endelige mål. En dansk elbil.
Fast forward til 2009. Lynx har fået så meget tjek på teknologien, at parret er klar med deres første elbil: Lynx GT. Et showcase, hvis primære opgave er at skabe opmærksomhed om projektet og vise, at de rent faktisk er lykkedes med en elbil, der på præstationsfronten kører i cirkler om elbil-branchens wunderkind – elsportsvognen Tesla fra Californien.
»Lynx GT er en fantastisk demonstration af vores batteriteknologi, men vores grundlæggende mål er at lave en danskproduceret mellemklasse elbil.«
Et ikke ydmygt mål. En af de største udfordringer ved elbiler er ladetiden. I dag tager det fire-seks timer at lade de bedste elbiler, og hvem gider stå på den lokale OK-tank og drikke kaffe så længe?
»Vi har forbedret batteriet meget undervejs, og det er faktisk teoretisk muligt at lade batteriet på ti minutter. Batteriet er klar til at modtage sådan en quickcharge, problemet er i den forbindelse infrastrukturen. Vi mangler simpelthen en lader og en kontakt med nok juice i til at løfte opgaven.«
44-årige Karina Mengel har besluttet sig: Hun vil leve sundere - og også helst smide nogle kilo. Følg hende på FRI.dk mens hun prøver at få bedre vaner. Læs mere
Et lille sommerhus fra 1906 måtte lade livet, da familien valgt at bygge et helt nyt hus på en fantastisk grund ved Furesøen. Her blev der også plads til et søsterhus til den ældre generation. Læs mere
Lisbeth og Ingolf Olsen fik hjælp fra Nationalmuseet, så deres smukke villa fra 1932 blev sat i stand med de helt rigtige farver. Funkishuse skal nemlig ikke bare være hvide. Læs mere
Skuespiller og musiker, Jimmy Jørgensen, har aldrig kendt sin far. Men for to år siden fandt han frem til ham. Det blev et møde, han aldrig glemmer. Læs mere
En stor undersøgelse frikender det mættede fedt for at øge risikoen for blodpropper og hjerte-kar sygdomme. Forskerne kan ikke påvise en sammenhæng. "Nyd dine jordbær med fløde og okstestegen med krølfedt. Men spar alligevel på det mættede fedt," lyder anbefalingen fra dansk forsker. Læs mere
Hundredtusindvis af danskere drikker for meget alkohol - mange er almindelige, velfungerende mennesker, der ikke er klar over, at deres forbrug er skadeligt. Læs mere
Kvinder, der nyder et par genstande hver dag, har mindre risiko for at tage på i vægt end kvinder, der slet ikke drikker. Det er den overraskende konklusion på en ny amerikansk undersøgelse. Læs mere
En enkelt sejr og et enkelt nederlag: Karina kan ikke fordrage den anbefalede havregryn om morgenen. Til gengæld går det fint med ikke at spise hvidt brød. En pludselig mavebakterie har "hjulpet" Karina godt i gang med at tabe sig.
Læs mere
Den amerikanske raw food-tendens har nu også fået en café-aflægger i København – men tro ikke, at maden er hurtig at tilberede, bare fordi den ikke må steges eller koges.
I familien Kæstels arkitekttegnede villa i Hørsholm er det gennemgående element alverdens træsorter. Hele byggeriet, som arkitekt Peder Duelund Mortensen har tegnet, er én stor hyldest til materialet træ. Se serie